For her er et kamera strippet for al overflødigt. Et ganske lille, slank og let kamera med trykfølsom skærm, full HD-video og billedkvalitet i topklasse. Det lyder som en vinderopskrift, men Lumix G3 er ikke et kamera, som passer alle. Først og fremmest er dette kameraet for dem, som ønsker sig spejlreflekskameraernes muligheder, men ikke vil forholde sig til funktioner, de ikke ved noget om, måske heller ikke vil vide noget om. De vil bare have meget bedre billedkvalitet end det gamle kompaktkamera havde.
Når selv et Panasonic Lumix G3 virker stort, er GF3 lange mere fristende. Opløsningen er godt nok lavere med 12 megapixel, den trykfølsomme skærm kan ikke vrides eller vippes, og man går glip af blitzsko. Men i store træk er funktionsniveauet fra G3 bibeholdt i det endnu mindre GF3. Man ser det bare ikke.
Kameraet efterfølger Lumix GF2, men er endnu mindre. Alligevel har det bedre specifikationer. Som op til 3,8 billeder per sekund i serieoptagelse, full 1080i 50fps HD-video, lysfølsomhed fra 160 til 6400 ISO og mere fleksible indstillingsvalg af billedparametre. Og som på G3 er der også her syv justerbare Photo Styles, hvor man kan vælge farvemætning, kontrast og lignende.
Billedkvalitet
Sammenlignet med Lumix G3 er billedkvaliteten fra GF3 faktisk fuldt på højde. Der er marginalt lavere opløsning fra GF3 i praksis, og billedstøjen, som mange er så bange for, er ikke et problem selv på store forstørrelser, før man passerer 1600 ISO. Da er både kornstøjen og farvestøjen tydelig og opløsningen falder.
Med 14 mm f/2.5 objektivet er skarpheden jævnt høj over hele billedfladen, så længe man holder sig til blænde fire eller mindre (lysåbning). Kameraet blev også testet med 14-42 mm zoomen fra G3, og det nye Leica Summilux 25 mm f/1.4. Farvegengivelsen på JPEG-filer gav for mættede billedfiler, når farverne var indstillet til standard. Som på G3 er også GF3 mere farveneutral på naturlig farveindstilling, og også her kan man justere farvemætning, skarphed og kontrast, som man selv ønsker. Mulighederne er der, selv om antal knapper er på et minimum på GF3.
Videokvaliteten modsvarer i høj grad kvaliteten vi fik fra Lumix G3. God skarphed og opløsning giver meget høj videokvalitet, fokussporingen er hurtig i godt lys, men afhænger af, hvor hurtig autofokusen fungere med objektivet, man har på kameraet.
Konklusion
Der er ikke meget at sætte fingeren på, hvad billedkvalitet angår. Panasonic Lumix GF3 står ikke væsentligt tilbage for det større og dyrere Lumix G3, men det er to forskellige måder at forholde sig til betjeningen af dem på. Der hvor G3 giver brugeren en kombination af knapper og navigationshjul og vridbar trykfølsom skærm, er det minimalistiske G3´s funktioner hovedsagelig at finde på skærmen. For de som opgraderer fra et kompaktkamera, kan det være helt perfekt. Det gør det nemlig rigtig nemt, at skabe fine billeder i langt højere billedkvalitet end de er vant til, og det er målgruppen til GF3 nok meget godt tilfreds med.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer