TEST: Panasonic Lumix DC-GH6

Da Panasonic lancerede deres S-serie af full-frame-kameraer for tre år siden, begyndte en ret enstemmig tech-presse at tale om Micro Four Thirds-systemets død. Og da det video-orienterede full-frame-kamera Lumix DC-S1H faldt ned fra kamerahimlen, var der mange, der mente, at lillebror GH5 II var MFT-formatets svanesang på videofronten.

Men nu gør Panasonic forudsigelserne til skamme med afløseren Lumix GH6.

Omtrent lige så godt

Her på Lyd & Billede har vi hele tiden været på det rene med, at MFT-kameraerne byder på en lang række fordele frem for fuldformat, som giver dem en berettigelse.

Teknisk set er der nemlig intet i vejen for, at de kan tage lige så gode billeder. Og det med et mindre kamerahus. Optikken behøver heller ikke at være lige så stor og avanceret for at gøre samme gavn for en lille MFT-billedsensor som det, der skal til for en større 35 mm sensor. Det vil sige mindre at bære på og lavere pris for både kamerahus og objektiver.

Hvis man skal ud i naturen og have et full-frame-kamera med både tele-, makro- og vidvinkelobjektiv med, ud over standardzoomobjektivet, skal man have en stor rygsæk og en stærk ryg. Og et dyrt og kraftigt stativ, som kan klare den ekstra vægt. Det hele bliver dyrere, uden at billederne nødvendigvis bliver bedre.

Med et MFT-kamera kan man have det hele i en almindelig kamerataske, og stativet behøver ikke at veje flere kilo.

Fordelen ved full-frame

Vi kan ganske vist se, at full-frame-kameraerne bliver stadig mere populære blandt dedikerede stillbilledfotografer. Især til portrætfotografering er det nemmere at få ordentlig dybdefølelse med bokeh-effekt (lavere skarphedsdybde). Og hvis man har planer om at tage billeder til store print og plakater, får man skarpere billeder helt ned på pixelniveau med et full-frame end med et tilsvarende MFT-kamera. I teorien.

Med et MFT-kamera skal man ofte også lidt op i ISO-værdi under dårlige lysforhold end med et full-frame-kamera, der har en større pixeloverflade til at opfange lys. Men moderne bagbelyste billedsensorer har udvandet forskellen, og bedre processeringsalgoritmer har bidraget til, at de bedste MFT-kameraer er tæt på tilsvarende full-frame-kameraer i denne disciplin.

Video gør forskellen

Hvis man ud over at tage billeder også vil bruge kameraet til at optage video, så har de mere kompakte MFT-kameraer flere fordele.

For det første er autofokus hurtigere, fordi den arbejder på en fysisk mindre overflade. Sports- og naturfotografer, der kun har ét forsøg til at fange en scene, vil ofte have meget nemmere ved at arbejde med et MFT-kamera. Desuden er det mindre kompliceret at lave zoomobjektiver med større zoomlængde.

Endelig har stort set alle videokameraer en lukker, der behandler linje for linje og ikke hele synsfeltet på én gang. Det tager længere tid at “læse” en full-frame-sensor end en mindre MFT-sensor.

I praksis får man derfor flere problemer med lukkerforvrængning, hvor objekter ser ud til at bøjes under hurtige panoreringer. Også kendt som rullende lukker-effekt. Et håndholdt kamera zoomet meget ind kan hurtigt give problemer med billeder, der bævrer som gelé, og problemet bliver endnu større med full-frame.

GH6: Det mest avancerede MFT-videokamera

Derfor er der et behov for Panasonic Lumix GH6, og derfor var der mange videografer, der hoppede af glæde, da de hørte, at det kom. Det byder nemlig på en lang række videolækkerier.

For det første kan man endelig filme i 4K Cinema-opløsning med op til 100/120 billeder i sekundet (fps). Det er hurtigere end noget andet kamera i klassen, vi kender til, inklusive det rendyrkede videokamera Blackmagic Pocket Cinema 6K Pro.

På GH6 kan man gå så langt op som 5,7K med 50/60 fps, hvilket giver en masse muligheder i efterbehandlingen. F.eks. kan man beskære et udsnit uden at miste pixels, når man eksporterer til 4K.

Det er også muligt at filme i op til 5,8K i 4:3-format med enten 24 eller 25/30 fps. Så kan man bruge et anamorfisk objektiv, som giver billeder med ægte biografbredformat. Bare husk at strække billederne ud i efterbehandlingen, ellers ser alting sammenpresset ud.

Stor dynamisk rækkevidde med V-Log

For at få den allerbedste kvalitet og flere muligheder i efterbehandlingen kan man filme i V-Log. Det giver over 12 trins dynamisk rækkevidde, og hvis man optager på CFexpress-kort, kan man filme i Apple ProRes med hele 800 Mbit/s bitstream!

Et LUT (look-up table) kan også vælges i kameraet for at vise billedet på normal vis på skærmen frem for det blege billede, man normalt ser ved log-filmning.

En anden vigtig pointe ved GH6 er, at USB-C-porten kan bruges til at gemme video direkte på en ekstern SSD! Det kan være meget smartere end at rode med flere hukommelseskort, og ikke mindst er lagerpladsen meget billigere. Og det er godt, for gigabytes hober sig hurtigt op, når man filmer i fuld kvalitet.

Proppet med funktioner

Ligesom forgængeren GH5 har GH6 ingen tidsbegrænsning på optagelserne. Her er det bare at lade kameraet køre, indtil hukommelseskortet er fuldt, eller batteriet er tomt.

Autofokus er også forbedret siden forgængeren. Den er ganske vist kontrastbaseret og ikke fasebaseret, som flere andre er gået over til. Systemet her er stadig det, Panasonic kalder Depth from Defocus, som tolker afstanden fra kameraet ved at lave en lille fokusjustering og derefter analysere, hvordan billedet har ændret sig. Så ved kameraet, præcis hvad det skal gøre for at få billedet i perfekt fokus. På papiret.

På GH6 er tempoet på dette øget i forhold til GH5, og da autofokus hidtil ikke har været Lumix-kameraernes største styrke, især på video, er det spændende nyt.

Skærmen, der både kan vippes op og til siden, er knivskarp. På GH6 er lysstyrken markant højere end på S1H, og det ville ikke overraske mig, hvis det er den mest lysstærke skærm, jeg har set på et system- eller videokamera! Det giver et godt overblik over billedet, når man filmer udendørs i direkte sollys, og gør, at man ikke behøver at ty til søgeren eller en ekstern monitor.

Avancerede menuer

Det er ikke så underligt, at et kamera, der kan så meget, også har ret omfattende menuer at sætte sig ind i. Hver undermenu er lang som et ondt år, og det gælder om at holde tungen lige i munden, når man skal aktivere forskellige funktioner.

Heldigvis er både blænde og lukkertid lettilgængelige på separate funktionshjul, når kameraet står på Manuel, og der er separate knapper til ISO og hvidbalance. Man har med andre ord god kontrol over de overordnede funktioner, som en fotograf til enhver tid har brug for.

God, men ikke perfekt autofokus

Panasonic-kameraet gør et godt stykke arbejde med at holde fokus på ansigter, som regel også håndholdt, mens man panorerer frem og tilbage mellem forskellige ansigter. Det sker ganske vist, at det glipper, og selv når man kun har én person i billedet, som bevæger sig hen imod kameraet, formår det ikke altid at holde ansigtet i fokus. En person, der sidder stille foran kameraet, er derimod ikke noget problem.

Til daglig brug fungerer autofokus på GH6 fint. Den er meget bedre end på storebror S1H, men stadig et stykke bagefter de bedste. Videokameraet Blackmagic 6K Pro har meget bedre autofokus end GH6, og det samme har MFT-konkurrenten Olympus OM System OM-1.

Autofokus holder ikke altid fokus jævnt, men slipper og tager fat igen og igen. Det er ikke mindst synligt på højhastighedsvideo brugt til slowmotion. Vanddråber fra en dryppende hane optaget i 4K 100 fps og sænket til 25 fps viser, at der er lidt slingren mellem hver billedramme.

Ikke for det, slowmotion er stadig cool, også med GH6! Og det er ekstra cool, at kameraet også optager lyd, når man filmer i høj hastighed, så det er muligt at have lydspor på slowmotion-film. Alligevel er denne slingren på autofokus lidt af et irritationsmoment.

Fantastisk billedstabilisering

Kameraets indbyggede femaksers billedstabilisering fungerer fremragende, og det bliver endnu bedre med den ekstra stabilisering i et objektiv som Panasonics Leica-godkendte zoomobjektiv 12-60 mm f/2.8-4.0 (H-ES12060). Man kan filme håndholdt, mens man går, og stadig få superstabil video, som man normalt kun får med en gimbal.

Glimrende til stillbilleder

GH6 er selvfølgelig ikke kun et videokamera, og jeg vil tro, at mange også vil købe det for dets fotoegenskaber. Og kameraet giver mange muligheder og tager fornemme billeder.

Det tager støjfri billeder op til ISO 1600, mens billedstøjen så småt begynder at dukke op fra ISO 3200. ISO 6400 fungerer okay, mens ISO 12.800 giver lige lovlig meget støj. ISO 25.600 ville jeg ikke bruge.

Højopløste billeder

Ikke mindst byder GH6 på High-Res-fotografering i håndholdt tilstand! Kameraet er så kraftigt, at man ikke længere behøver et stativ til den type fotografering. Og funktionen er nu let tilgængelig på det venstre hjul, i stedet for at man skal hente den frem i menuen.

Princippet er, at kameraet lynhurtigt tager flere eksponeringer af det samme udsnit, mens billedpanelet flytter pixels en anelse mellem hver eksponering. Derefter sættes de sammen til et enkelt billede, som kan være helt op til 100 megapixel stort! Alt dette sker i kameraet, så man får et fikst og færdigt jpg- eller raw-billede (eller begge dele) direkte på chippen.

Og det virker! Hvis man tager et billede af et objekt i ro, kommer der langt flere detaljer frem i billedet. Der opstår ganske vist nogle artefakter, hvis der er bevægelse i billedet, men man kan sagtens tage billeder håndholdt og få dem superskarpe.

Man kan ikke zoome helt ind i et billede pixel for pixel og forvente ikke at se forvrængning, men i praksis kan man i hvert fald lave 50 procent forstørrelser. Desuden er High-Res-foto glimrende til at eliminere billedstøj i mørke omgivelser.

75 billeder i sekundet

Kameraet kan tage hele 75 billeder i sekundet af objekter i bevægelse. Praktisk, hvis man skal fotografere sportsbegivenheder eller hurtige dyr i naturen. Desværre virker autofokus så ikke, så billeder bliver ofte uskarpe.

I den almindelige Continuous autofokusindstilling får man seks-syv billeder i sekundet, som så til gengæld er skarpe. Det er omkring det halve af full-frame-konkurrenten Canon EOS R6 og milevidt fra Olympus OM-1.

Konklusion

Panasonic Lumix DC-GH6, som er kameraets fulde navn, er en kærkommen efterfølger til GH5. Med højere billedfrekvens på de højeste video-opløsninger, mulighed for at gemme ProRes direkte på hukommelseskort og desuden knivskarpe videoer og stillbilleder. Samt en lettilgængelig High-Res billedindstilling med 100 megapixel opløsning. Og det fungerer overraskende godt!

Kameraet er en drøm på de fleste områder, når man først har vænnet sig til menuerne. I mange tilfælde tager det lige så god video som et full-frame-kamera, og det er mere brugervenligt. Men vi havde gerne set endnu bedre autofokus. Man kan ikke stole 100 procent på den, og den duer ikke til actionfotografering, hvilket er grunden til, at vi ikke giver topkarakter.