TEST: Panasonic Lumix DC-GH7

10 år efter at Panasonic vendte op og ned på kameramarkedet med det første Lumix GH4, som havde 4K-video, er turen kommet til den helt klart mest avancerede og kapable udgave af dem alle.  

Lumix GH7 er et kompakt systemkamera med egenskaber, du næppe finder andre steder. Hvad siger du f.eks. til ProRes RAW optagelse i 5,8K eller 4K videooptagelse i 10-bit 422, Arri LogC3 gammaprofiler, eller optagelse direkte til en tilsluttet SSD? 

Der er meget mere at fortælle om GH7, og det vigtigste vender vi tilbage til om lidt, men først skal vi have et hurtigt tilbageblik.  

Panasonic er kendt for sine professionelle videokameraer og har stor erfaring med at producere værktøjer til professionelle, både håndholdte kameraer til reportage og større og langt mere avancerede kameraer til TV-produktion.  

I den forstand er GH7 i godt selskab, og alene det faktum, at Panasonic og Arri har samarbejdet om en logprofil til GH7 – vel at mærke mod et pristillæg – siger alt om, at Panasonic mener det alvorligt med GH7.  

Som nævnt er GH7 det seneste i en lang række af videoorienterede systemkameraer, og selv om kameraet bruger den samme 25 megapixel bagbelyste billedsensor som Lumix G9 II – som vi testede for nylig – er kameraet betydeligt mere avanceret, når det gælder videoegenskaber.   

For eksempel kan billedsensoren udsende to parallelle datastrømme med forskellig gain. En med lav gain for at fremhæve højlys i motivet, uden at det brænder ud, og en med høj gain for at fange de mørke skyggeområder uden synlig billedstøj. I praksis betyder det, at kameraet optager to datastrømme med hver sin ISO-værdi.  

Det har desuden 24-bit PCM-lyd under optagelse, men det kan også køre 32-bit flydende PCM-lyd via mikrofonadapteren DMW-XLR2, som ganske vist er ekstraudstyr, men hvis man ønsker den højeste lydkvalitet på sine optagelser, er det en lille pris at betale for 32-bit lyd.  Alt dette styrer man via touchskærmen på bagsiden, som viser op til fire lydkanaler, hvilken kvalitet der er valgt, og hvor mange mikrofoner der er tilsluttet XLR-adapteren. 

Lumix GH7:

• Bagbelyst CMOS-billedsensor i MFT-format med 25,2 Mp 
• PDAF fasedetekterende autofokus 
• Aktiv billedstabilisering 
• 3,69 Mp OLED-søger 
• Indbygget køleventilation ved videoptagelse 
• Adobe Frame.io cloud-deling 
• 24-bit PCM-lyd, og 32-bit float-optagelse 
• 5,7K 30p ProRes 422 HQ og ProRes RAW HQ 
• ARRI LogC3 optagelse 
• Real Time LUT, VLT, CUBE filformater 

ProRes RAW på hukommelseskort 

Tilbage til video. Kameraet optager altså ProRes RAW i 5,7K-opløsning med 24, 25 eller 29,97 billeder pr. sekund. Det kan også optage 4K med 60 billeder i sekundet, ganske vist med 1,41x beskæring, men alt dette kan optages direkte på et CFexpress B-hukommelseskort eller en tilsluttet SSD. ProRes RAW kan ikke optages på SD-kortet, som kameraet også har plads til, men SD-kortet kan fungere som lagringsplads for stillbilleder eller komprimeret 4K-video, mens CFexpress-kortet bruges til videooptagelse.  

Der er selvfølgelig mere at fortælle om GH7. Det understøtter open gate-optagelse og anamorfiske objektiver, og du kan optage 4K-video, så længe du har lyst, fordi kameraet har en indbygget blæser, der afkøler billedsensoren og processoren under optagelse.  

Mens Lumix G9 II 2 er målrettet mod fotografer, er GH7 altså i langt højere grad rettet mod videofotografer. Det behøver man ikke at læse specifikationerne for at se, det er nok at kaste et blik på kameraet. Den indbyggede blæser betyder, at kamerahuset er meget tykkere end G9 II, og to tydeligt markerede optageknapper i rødt – en foran og en ovenpå – viser, at dette kamera kan mere end at tage stillbilleder. 

Ergonomi 

Lumix GH7 er også Panasonics største Micro Four Thirds-kamera, og fordelen her er, at der er plads til et ordentligt håndgreb, og at kameraet ligger godt i hånden med store, tydelige indstillingshjul og knapper. Som kan betjenes med handsker på. En velkommen bonus er låseknappen på venstre side af OLED-søgeren, som låser de fleste knapper, så man ikke kommer til at støde til dem og ved et uheld ændrer en indstilling.  

Det er især vigtigt ved videooptagelser.  

Hvis man stiller kameraet ved siden af et Sony a9 III eller et Canon EOS 5 Mark II, kan man undre sig over, at Lumix-kameraet ikke er mindre, især når man tager i betragtning, at MFT-billedsensoren her er langt mindre end i fuldformatkameraerne. Men sæt et objektiv på, og så står det straks klart, at Lumix-kameraets store fordel er en kompakt og let kamerapakke, der ikke optager meget plads i en videorig eller i en udstyrstaske. 

Videooptagelse

Listen over funktioner er næsten uendelig. Laver man nogle gange slowmotion-optagelser, er det godt at vide, at man kan optage op til 240 billeder i sekundet i 10-bit 1-080 HD, eller 300 fps, hvis man ikke har brug for lyd eller autofokus. Det er også muligt at optage op til 120 fps i 4K 4.2.0, men de fleste vil nok vælge GH7, fordi det kan optage ProRes RAW i høj kvalitet fra hele sensorbredden.  

Video kan optages på en ekstern Blackmagic– eller Atomos–optager via HDMI eller på en SSD på op til 2 TB via USB-C. Jeg prøvede en Toshiba Canvio SSD, som er praktisk af flere grunde. Den ene er, at man bare kan sætte den direkte i Mac’en, når man er færdig med optagelsen, og uploade videofilerne til Adobe Premiere eller Final Cut Pro. Den anden er, at 2 terabyte SSD er betydeligt billigere end et 2 TB CFexpress-hukommelseskort.  

100 Mp hi-res

Ligesom G9 II har GH7 stillbilledoptagelse i høj opløsning, hvor man kan optage stillbilleder med en opløsning på op til 50 eller 100 megapixel, i jpeg eller 16-bit RAW, endda håndholdt, hvis man ønsker det. Vælger man høj opløsning i skærmmenuen og trykker på udløseren, tager kameraet flere eksponeringer, som samles til en hi-res fil i kameraet.  

I lighed med andre Lumix–kameraer har også GH7 pre-capture, hvilket betyder, at man kan lagre billeder op til halvandet sekund, før udløseren trykkes helt ned. Skudhastigheden kan justeres fra 10 til 14 billeder i sekundet med den mekaniske lukker, eller 60 billeder i sekundet med autofokus mellem hvert skud, hvis man vælger elektronisk lukker. Kan man klare sig med fokus på det første billede, kan man øge hastigheden til 75 billeder i sekundet.  

Den indbyggede billedstabilisator virker både til stillbilleder og video. Panasonic kalder stabiliseringen Dual IS 2, og det er ganske enkelt en stabiliseringsalgoritme, som opfører sig forskelligt ved korte og lange brændvidder. Der er også noget, der fungerer som en digital billedstabilisator, som korrigerer for bevægelse og fortegning under videooptagelse. Den mest ekstreme stabiliseringsalgoritme kompenserer for pludselige bevægelser, typisk hvis man løber efter en person, mens man optager.  

Videokvalitet

Det er lykkedes Panasonic at forbedre autofokus betydeligt på nyere kameraer, og det gælder også Lumix GH7. Med fasedetekterende autofokus er det muligt at lade fokus klæbe sig til motivet, mens man bevæger sig rundt, uden at kameraet mister fokus. Man kan vælge motivtype for at aktivere motivgenkendelse, og her følger kameraet motivet med langt større præcision end Lumix GH5 eller GH6 kan.  

Det er især værdifuldt, når man optager video, hvor det at miste fokus betyder, at man skal stoppe optagelsen og begynde forfra.  

Stillbilledkvaliteten er den samme som på G9 II med glimrende detaljeskarphed, fremragende farvebalance på jpeg-filer og nok dynamik i billedfilerne til at man har noget at arbejde med i efterbehandlingen. Der er lidt billedstøj fra 3.200 og til 6.400 ISO, ikke så meget, at det er irriterende, men man kan se det. Især hvis man skruer op til femcifrede ISO-værdier.  

Der er lidt mindre billeddynamik her, end jeg oplevede fra Lumix S1 og X5, men GH7 er ikke langt bagefter og leverer over en bred kam den bedste billedkvalitet, jeg endnu har set fra et MFT-kamera.  

Med kameraet tilsluttet vores reference 8K-skærm fra Sony leverede Panasonic-kameraet knivskarpe videobilleder. Kameraets billedsensor og processor ser tydeligvis ud til at gøre et upåklageligt stykke arbejde med processeringen, og stillbillederne er heller ikke så ringe endda. Rolling shutter, den geléeffekt, der kan opstå, når man panorerer hen over lodrette flader, er marginal på 4K-optagelser. Lidt højere ved 5,8K, men meget godt kontrolleret og næppe synligt nok til, at det kan opfattes som et problem.  

Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at kameraet også kan optage video i lodret format, hvilket influencere, der er på udkig efter et seriøst videokamera, helt sikkert vil sætte pris på.  

Konklusion

Hvis man ikke bruger sit kamera til video ret ofte, er Lumix G9 II et bedre valg i MFT-klassen. Men er man ude efter de vildeste videoegenskaber, er der ingen tvivl om, at GH7 er det rette valg.  

Det er lettere og enklere at bruge end fuldformatkameraet Lumix S5IIx, men har stadig videofunktioner i prof-klassen. Lagring af ProRes RAW på hukommelseskort eller SSD og muligheden for en Arri LogC3-profil er noget, profferne kan lide at høre. Muligheden for at optage video, så længe der er strøm på batteriet, er en stor bonus for nogle, men i sidste ende er det videokvaliteten – og selvfølgelig stillbilledkvaliteten – der betyder mest.  

Der er meget lidt at udsætte på videokvaliteten, som er helt på højde med de bedste fuldformatkameraer, undtagen når man optager ved de højeste ISO-værdier. Her sniger der sig lidt billedstøj ind i filerne, som skal fjernes i efterbehandlingen, men bortset fra det er der ikke meget at kritisere ved Lumix GH7. Det er et fænomenalt kamera.