annonse
annonse
annonse

Test: Panasonic Lumix DC-LX100 II

Panasonic Lumix DC-LX100 II
Panasonic Lumix DC-LX100 II

Komplet kompakt

Nogle kameraer har længe ligget på vores liste over de bedste kompaktkameraer. Nu kommer arvtageren til et af dem.

Skarp og lysstærk zoom. Multiformat billedsensor, hurtig autofokus og skudtakt, 4K-video og -fotomulighed.
Søgeren flimrer lidt, touch-skærmen kan ikke vippes, og følgefokus har brug for meget lys.

Siden 2014 har Panasonic Lumix LX100 været et af vores favoritkameraer. Det kompakte kamera med dets skarpe og lysstærke zoom erstattes nu af LX100 II. Som i bund og grund er det samme kamera, men med nogle vigtige forbedringer.

Objektivet er den samme 24-75 mm zoom med lysstyrke f/1.7-2.8, som gjorde det strålende i vores test for fire år siden. Det meste er tilsyneladende ligesom i 2014, men LX100 II har fået en helt ny billedsensor, en bedre elektronisk søger, en skarp touch-skærm og længere batterilevetid.

Det har også fået nogle andre funktioner, såsom L. Monochrome – et sort-hvid-filter – Bluetooth-tilslutning til mobilen, Focus Stacking (smart til makrobilleder) og Post Focus. Som er en kort 4K-sekvens, hvor man kan vælge fokuspunkt bagefter blandt billederne i sekvensen.

Kameraet har også 4K-video-optagelse med 4K-stillbilledserier på 30 fps og større buffer med op til 33 billeder i serie (op fra 9 fps) med en skudtakt på enten 11 fps eller 5,5 fps, hvis man vælger kontinuerlig autofokus.

Billedsensor med formatvalg

Store og små ændringer altså, men den vigtigste sidder bag zoomobjektivet. LX100 II har en billedchip med flere sensorer end før, med et lille trick, som man ikke ser på mange andre kameraer.

Billedsensoren, som er af Micro Four Thirds-typen, har 22 megapixel opløsning, men bruger kun 17 af dem (op fra 13 megapixel på LX100). Det gør det muligt at beholde brændvidden, når man skifter (på objektivet) mellem 16:9-, 3:2- og 4:3-format.

Så ændres formatet i søgeren og på skærmen også tilsvarende.

Sådan er det i brug

Søgeren er ikke skarpere end før, men farvegengivelsen er mere naturtro. Touch-skærmen er en velkommen opgradering. Ikke kun fordi man kan bruge en finger til at ændre indstillinger eller gennemse billeder, men også fordi man kan flytte fokuspunkterne derhen, hvor man vil have dem, med fingerspidsen. Også når man holder søgeren op til øjet.

Skærmen er også skarpere, med meget bedre farvegengivelse end før.

Knapper og hjul er stort set uændrede. Men knappen til hurtigmenuen – Q.menu – kan programmeres til en anden funktion, menuerne har fået nogle ekstra funktioner, og flere funktionsvalg kan programmeres af brugeren. Hele ti på LX100 II mod kun tre på LX100.

Der er også en blændering på objektivet og en indstillingsring, som kan programmeres. Den kan f.eks. være fokus- eller zoomring, eller en af de 12 andre funktioner, den kan tildeles.

Kameraet er større end Sony RX100V, der har en mindre 1 tommes billedsensor, og mindre end Canon PowerShot G1 X Mark III, som har en større APS-C billedsensor, og fremstår som et størrelsesmæssigt vellykket kompromis.

Det gør LX100 II mere transportabelt end Canon-kameraet, og med større knapper og et gummieret håndgreb har det bedre brugervenlighed end RX100V.

Billed- og videokvalitet

Der er heller ikke meget at udsætte på billedkvaliteten fra LX100 II. Der er ikke de store forbedringer i skarpheden – den var i forvejen rigtig god – men der er bedre detaljeskarphed, en mere naturlig farvegengivelse og mindre billedstøj på billederne fra LX100 II.

Det ellers fine zoomobjektiv har lidt vignettering på 24 mm og blænde f/1.7, som dog forsvinder, når man blænder et og to trin ned, men skarpheden er meget jævn over alle brændvidder. Den falder først på f/16, og ser man efter, så er den blødere i hjørnerne på fuld blænde og 24 mm.

Sammenlignet med forgængeren er der mindre billedstøj ved ISO 3200. Farvegengivelsen er mere mættet, og farverne er renere ved høj ISO. Hvidbalancen er også forbedret, og kameraet rammer meget bedre den korrekte farvetemperatur.

De mange forbedringer i billedkvaliteten har til en vis grad smittet af på videokvaliteten. 4K-video er renere og skarpere med mindre billedstøj, og det eneste, der trækker ned, er at følgefokus har brug for godt med lys for at følge med. En løsning kan være at bruge tommelfingeren på touch-skærmen til lydløst at flytte fokus under optagelsen.

Konklusion

Med en skarp og lysstærk zoom, bedre farvegengivelse og mindre billedstøj er Panasonic Lumix LX100 II en ikke ubetydelig opgradering i forhold til forgængeren. Ikke kun brugervenlighed er bedre på grund af touch-skærmen, men også billedkvaliteten – og det er trods alt det vigtigste. Her er LX100 II fuldt på højde med de bedste kompaktkameraer og fremstår som et kompakt og praktisk alternativ til mange af de systemkameraer, vi har testet i samme prisklasse.

<
>
Klassisk kamera-layout, bare med elektronisk søger og omskifter til billedformater. Foto: Lasse Svendsen
Bedste pris på Panasonic Lumix DC-LX100 II
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • Type: 17 Mp kompaktkamera med MFT billedsensor
  • Optik: 24-75 mm f/1.7-2.8
  • Skærm: 7,6 cm LCD, 1,2 mio. billedpunkter
  • Søger: Elektronisk, 2,76 Mp
  • Serieoptagelse: 11 fps
  • Video: 4K/30p, 100 Mbit/s
  • Batteritid: 340 skud/opladning
  • Mål og vægt: 115 x 66 x 64 mm / 392 g
  • Højdepunkter: Touch-skærm, 16:9/3:2/4:3-format, Bluetooth, Wi-Fi, 4K-stills, USB-opladning
  • Web: panasonic.dk
Panasonic Lumix DC-LX100 II produktside
Pris: 7499,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Panasonics 2019-TV-modeller får Dolby Vision og HDR10+

Det er kun den allerbilligste TV-model, der må stå uden for det gode selskab, når Panasonic ruller forbedrede HDR-formater ud. Og Dolby Atmos.

Handsker til touch-skærme

Brug mobilen uden at fryse om fingrene.

Lukket topmodel og forstærker fra Focal

De fantastiske Utopia har fået et lukket alternativ i form af Stellia. Focal giver os også lige hovedtelefonforstærkeren Arche, nu de er i gang.

Gruppetest
Seks 4K-TV’er i budgetklassen

Et godt TV nummer 2

På udkig efter et billigt ekstra-TV? Nu hvor butikkernes lagre skal tømmes for sidste års modeller, kan du gøre et decideret kup!

Canon gravlægger spejlrefleks

Med det nye spejlløse EOS RP ser vi enden på spejlreflekskameraerne.

Trådløs soundbar fra McIntosh

Se soundbaren, der tror, at den er et anlæg.

Topsejt rejsekamera fra Fujifilm

Fujifilm X-T30 får lav pris og vilde egenskaber.

anmeldelse
The Truth Matters

Løgnene bag Irak-krigen

Bush-regeringen løj om årsagerne til den anden Irak-krig – og pressen undlod at stille dem til ansvar.

anmeldelse
The Predator (2018)

Et pust fra ­fortiden

Ikke et remake, men en mislykket fortsættelse af og en trist homage til originalfilmen fra 1987.

16x zoom fra Olympus

Kompakt 12-200 mm zoom.

Tre nye Leica specialobjektiver

Sådan ser de ud, de tre specialobjektiver, som Leica for nylig udsendte til M-systemet.

anmeldelse
Peppermint

Fuldstændig ­uengagerende

Blodtørstig Jennifer Garner i blodfattig actionkliché.

Test
Nikon Z6

Fuldtræffer med fuldformat

Det billigste er det bedste i Nikons nye Z-serie af systemkameraer.

Audiovector slipper musikken fri

Med jording af højttalerne er det lykkedes Audiovector at forbedre lyden.

anmeldelse
BlacKkKlansman

En politisk ­knytnæve

Spike Lee leverer en af sine bedste film – om racehad før og nu.

Bedre skærmkalibrering

Datacolor har forbedret kalibreringen.

Test
Nokia 5.1 Plus

Billig Nokia ­overrasker en smule

Nokia 5.1 Plus er på flere punkter bedre, end man med rette kan forvente til prisen. Men man kommer ikke uden om et par kompromiser.

Test
Audeze Mobius

Ud af hovedet-oplevelse

Audezes luksus-headset laver om på hovedtelefonernes grundregler. Og så lyder det godt!

anmeldelse
Velvet Buzzsaw

Kunstnerisk mord

Et relativt mislykket genremiks mellem ironisk satire og slasher-film.

Gruppetest
6 trådløse hovedtelefoner

Seriøs trådløs lyd

Hovedtelefoner til dig, der tager lydkvalitet alvorligt, men ikke har lyst til at blive totalt ruineret.

Udendørs og indbyggede højttalere fra Sonos

Serien, der er produceret sammen med Sonance, er især egnet til den nye Amp.

Gruppetest
5 budget-pickupper

Den vigtigste del

En ny og bedre pickup er den enkleste og bedste løsning til bedre lyd.

De første billeder fra Lumix S1R

Vi har fotograferet med Panasonics nye flagskib, som kan tage billeder på op til 187 megapixel!

Hovedtelefoner til skydespil

Logitech har udviklet en helt ny lydteknologi specielt til skydespil.

Test
Denon CEOL N10

Bonsai-stereo

Denons dværganlæg udfordrer Sonos-højttalere og soundbars på deres hjemmebane.

Flere Pentax-objektiver

Mens vi venter på nye kameraer, kan vi glæde os over to nye vidvinkelobjektiver.

Gruppetest
5 premium gaming laptops

Fem af de seje

Der skal godt grej til, når der skal games. Vi har haft fem laptops, der ikke stikker op for bollemælk, med på slagmarken.

Test
Marantz NA6006

Fin afspiller med en vigtig mangel

Denne netværksafspiller er nem i brug, kan spille det meste og lyder fantastisk. Men de, der streamer højopløst, vil blive skuffet.