TEST: Panasonic Lumix GH5 II

Sammen med Canon startede Panasonic en lille revolution, da de inkluderede video-optagelse i systemkameraer. For Panasonics vedkommende handlede det om Lumix GH1, mens Canon eftertrykkeligt indtog markedet med EOS 5D Mark II. Begge kunne optage video i 1080p Full HD, noget helt nyt og enestående for et systemkamera.

Lidt over ti år senere har udviklingen givet os 4K-video og betydelige forbedringer af ydelse og billedkvalitet. Panasonic nåede til femte generation i GH-serien – GH5 – i 2017, og bortset fra en specialudgave til video kaldet GH5S er der ikke kommet andre opdateringer til GH5 end firmware-opdateringer.

Men Panasonic har allerede annonceret efterfølgeren GH6, uden at afsløre, præcis hvad det nye bliver. Mens GH6 lader vente på sig, har de foretaget nogle mindre opdateringer på GH5, som nu hedder GH5 II.

Der er ingen store, revolutionerende opdateringer her, kameraet er 98 procent magen til forgængeren, og bortset fra romertallene og en ildrød optageknap kan man ikke kende forskel på GH5 og Mark II-udgaven. Kendere vil måske lægge mærke til, at touch-skærmen er lidt mindre, men til gengæld er den skarpere.

Det er nemlig indvendig, der er sket ændringer. Billedsensoren er den samme i MFT-format med 20 megapixel og billedstabilisering (fra 5 til 6,5 trin), men den har fået ny antirefleksbelægning, som dæmper strølys og ghosting bedre.

Kameraets autofokus har fået en forbedret algoritme med hurtigere og mere præcis øjen- og ansigtssporing, og kameraet har V-Log L som standard. Det kan også optage 10 bit video internt med op til 50 fps i UHD 4K og 25 fps i DCI 4K.

Forbedrede videofunktioner

En ny Venus-processor i GH5 II gør, at kameraet også kan optage video i 10 bit UHD 4K 25 fps, med 4:2:2 ALL-I og 400 Mbit/s, og sende alt ud til en ekstern optager, samtidig med at det lagrer optagelsen internt på et af to – eller begge – hukommelseskort.

Sammenlignet med GH5, som klarer op til 8 bit 4:2:2 4K 25 fps, er det et fremskridt.

Kameraet kan også optage anamorfisk i 6K (4992 x 3744) og understøtter naturligvis 8 bit 4K-optagelse samt 1080p HD og både H.264, H.265, All-I og Long GOP-codecs. Man kan vælge 24, 25 og op til 50 fps i PAL. Det kan også vise eksponeringsniveauet i procent, i forhold til gråt, med Luminance-punktmåling, som man kan aflæse i søgeren eller på skærmen.

Det har dog ikke raw-video ud, men det er muligt, at Panasonic venter med det, til GH6 er klar.

Forbedrede brugsegenskaber

For dem, der primært bruger kameraet som videokamera, er det sød musik i ørerne, men det er ikke kun videoegenskaberne, der er opgraderet.

For kendere af GH5, og for så vidt også Lumix S1H, er der ikke meget andet nyt på GH5 II. Kamerahuset er det samme med programhjul til højre for søgeren og selvudløser, bracketing og serieoptagelse m.m. på et hjul til venstre for søgeren. En joystick-knap bagpå og et indstillingshjul øverst bagpå og ved udløserknappen gør kameraet vældig konfigurérbart.

De fleste knapper og indstillingshjul kan nemlig programmeres af fotografen, som også har fået en ny skærmvisning på manuel video-optagelse a la den, man finder på Panasonics professionelle Varicam-kameraer.

En anden ting, som er ny, er live-streaming fra kameraet via Wi-Fi, hvor man kan streame direkte på YouTube i en helt anden kvalitet, end man kan med mobilen. Hvis man har en PC eller Mac, kan man bruge Lumix Network-programmet til at streame til et netværk, dog kun i 1080p HD.

Panasonic lover, at man med en kommende firmware-opdatering også vil kunne streame via en USB-tilsluttet mobil.

Andre forbedringer

Alle, der har fotograferet med et GH5, vil umiddelbart føle sig hjemme. For erfarne GH5-fotografer vil det kun tage nogle minutter at gøre sig bekendt med de nye funktioner. Kamerahuset er det samme vejrbestandige, robuste og overskuelige som før. Skærmen er 4 mm mindre diagonalt, men skarpere med lidt højere opløsning og bedre lysstyrke.

Den fine 3,68 M OLED-søger har også fået en mindre opdatering i form af en kærkommen fordobling af opdateringsfrekvensen til 120 Hz.

Batteriet er i øvrigt nyt. DMW-BLK22 er lidt kraftigere end forgængeren, men det har ikke forbedret kameraet i større omfang med hensyn til antal eksponeringer pr. opladning. Tallet er stadig 410 billeder efter den japanske CIPA-standard.

Billedkvaliteten

Det er ikke muligt at fastslå, om billedkvaliteten er forbedret sammenlignet med GH5. Det er trods alt kun antirefleksbelægningen, der er anderledes, og måske er der lidt tweaking i den nye billedprocessor, men da jeg ikke havde et GH5 liggende til a-b-test, kunne jeg ikke sammenligne direkte.

Heldigvis havde jeg billederne fra testen af GH5 i 2017 at sammenligne med, og ud fra det drager jeg den konklusion, at billedkvaliteten er den samme, som man kan læse om i testen af GH5.

Men jeg oplever, at kameraets autofokus er mere responsiv på stillbilleder. Den låser hurtigere, og følgefokus fungerer bedre på bevægelige motiver end før. På video-optagelser må jeg indrømme, at jeg er usikker på, om der i det hele taget er nogen forbedringer af autofokus. Men med den medfølgende 12-60 mm zoom fungerede autofokus upåklageligt.

Om videokvaliteten er bedre på GH5 II, afhænger fuldstændig af, hvilken slags bit-dybde og codec man vælger, samt af efterbehandlingen. Men jeg oplevede videokvaliteten som strålende på 10 bit video med H.265 codec, og jeg mener også, at billeddynamikken kan være forbedret med så meget som et trin sammenlignet med GH5.

Konklusion

Panasonic Lumix GH5 II er ingen stor og betydelig opdatering af GH5. Dertil er de nye funktioner for få og ikke tilstrækkelig gennemgribende. Men der hersker næppe nogen tvivl om, at en del fotografer vil se 10 bit 4K 50 fps som et fremskridt.

Prisen er glædeligt nok faldet siden introduktionen af GH5, og GH5 II er derfor blevet et rigtig godt køb i denne klasse. Specielt fordi netop videoegenskaberne er mere omfattende end på de fleste kameraer i samme prisklasse. Videofotografer kan næppe finde et bedre egnet kamera til prisen.