TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Panasonic Lumix GH5 II

Måske det bedste systemkamera til video

Mens vi venter på Lumix GH6, kan vi glæde os over, at Panasonic har foretaget nogle længe ventede opdateringer på GH5 II.

Af / 26/07/2021 - 09:59
Panasonic Lumix GH5 II

Lyd & Billede mener

  • Små, men vigtige forbedringer for nogle. Meget høj videokvalitet og en række muligheder for at skræddersy brugeropsætningen. Solid, vejrbestandig kvalitet.
  • Indviklet opsætning, passer bedst til øvede.

Sammen med Canon startede Panasonic en lille revolution, da de inkluderede video-optagelse i systemkameraer. For Panasonics vedkommende handlede det om Lumix GH1, mens Canon eftertrykkeligt indtog markedet med EOS 5D Mark II. Begge kunne optage video i 1080p Full HD, noget helt nyt og enestående for et systemkamera.

Lidt over ti år senere har udviklingen givet os 4K-video og betydelige forbedringer af ydelse og billedkvalitet. Panasonic nåede til femte generation i GH-serien – GH5 – i 2017, og bortset fra en specialudgave til video kaldet GH5S er der ikke kommet andre opdateringer til GH5 end firmware-opdateringer.

Men Panasonic har allerede annonceret efterfølgeren GH6, uden at afsløre, præcis hvad det nye bliver. Mens GH6 lader vente på sig, har de foretaget nogle mindre opdateringer på GH5, som nu hedder GH5 II.

Lumix GH5 II front scaled 1
Røde romertal afslører, at der er sket noget med GH5. (Foto: Lasse Svendsen)

Der er ingen store, revolutionerende opdateringer her, kameraet er 98 procent magen til forgængeren, og bortset fra romertallene og en ildrød optageknap kan man ikke kende forskel på GH5 og Mark II-udgaven. Kendere vil måske lægge mærke til, at touch-skærmen er lidt mindre, men til gengæld er den skarpere.

Det er nemlig indvendig, der er sket ændringer. Billedsensoren er den samme i MFT-format med 20 megapixel og billedstabilisering (fra 5 til 6,5 trin), men den har fået ny antirefleksbelægning, som dæmper strølys og ghosting bedre.

Annonce

Kameraets autofokus har fået en forbedret algoritme med hurtigere og mere præcis øjen- og ansigtssporing, og kameraet har V-Log L som standard. Det kan også optage 10 bit video internt med op til 50 fps i UHD 4K og 25 fps i DCI 4K.

Lumix GH5 II mic scaled 1
3,5 mm mikrofonindgang og tabsfri PMC-lyd. (Foto: Lasse Svendsen)

Forbedrede videofunktioner

En ny Venus-processor i GH5 II gør, at kameraet også kan optage video i 10 bit UHD 4K 25 fps, med 4:2:2 ALL-I og 400 Mbit/s, og sende alt ud til en ekstern optager, samtidig med at det lagrer optagelsen internt på et af to – eller begge – hukommelseskort.

Sammenlignet med GH5, som klarer op til 8 bit 4:2:2 4K 25 fps, er det et fremskridt.

Kameraet kan også optage anamorfisk i 6K (4992 x 3744) og understøtter naturligvis 8 bit 4K-optagelse samt 1080p HD og både H.264, H.265, All-I og Long GOP-codecs. Man kan vælge 24, 25 og op til 50 fps i PAL. Det kan også vise eksponeringsniveauet i procent, i forhold til gråt, med Luminance-punktmåling, som man kan aflæse i søgeren eller på skærmen.

Det har dog ikke raw-video ud, men det er muligt, at Panasonic venter med det, til GH6 er klar.

Lumix GH5 II program dial scaled 1
Den store, røde optageknap er ikke til at tage fejl af. (Foto: Lasse Svendsen)

Forbedrede brugsegenskaber

For dem, der primært bruger kameraet som videokamera, er det sød musik i ørerne, men det er ikke kun videoegenskaberne, der er opgraderet.

For kendere af GH5, og for så vidt også Lumix S1H, er der ikke meget andet nyt på GH5 II. Kamerahuset er det samme med programhjul til højre for søgeren og selvudløser, bracketing og serieoptagelse m.m. på et hjul til venstre for søgeren. En joystick-knap bagpå og et indstillingshjul øverst bagpå og ved udløserknappen gør kameraet vældig konfigurérbart.

De fleste knapper og indstillingshjul kan nemlig programmeres af fotografen, som også har fået en ny skærmvisning på manuel video-optagelse a la den, man finder på Panasonics professionelle Varicam-kameraer.

Lumix GH5 II dial Lumix GH5 II kit zoom Lumix GH5 II back
<
>
Den glimrende 12-60 zoom er et godt sted at starte for dem, der køber et GH5 II. (Foto: Lasse Svendsen)

En anden ting, som er ny, er live-streaming fra kameraet via Wi-Fi, hvor man kan streame direkte på YouTube i en helt anden kvalitet, end man kan med mobilen. Hvis man har en PC eller Mac, kan man bruge Lumix Network-programmet til at streame til et netværk, dog kun i 1080p HD.

Panasonic lover, at man med en kommende firmware-opdatering også vil kunne streame via en USB-tilsluttet mobil.

Lumix GH5 II varicam screen scaled 1
GH5 II har fået samme Varicam-skærm som de professionelle kameraer. (Foto: Lasse Svendsen)

Andre forbedringer

Alle, der har fotograferet med et GH5, vil umiddelbart føle sig hjemme. For erfarne GH5-fotografer vil det kun tage nogle minutter at gøre sig bekendt med de nye funktioner. Kamerahuset er det samme vejrbestandige, robuste og overskuelige som før. Skærmen er 4 mm mindre diagonalt, men skarpere med lidt højere opløsning og bedre lysstyrke.

Den fine 3,68 M OLED-søger har også fået en mindre opdatering i form af en kærkommen fordobling af opdateringsfrekvensen til 120 Hz.

Batteriet er i øvrigt nyt. DMW-BLK22 er lidt kraftigere end forgængeren, men det har ikke forbedret kameraet i større omfang med hensyn til antal eksponeringer pr. opladning. Tallet er stadig 410 billeder efter den japanske CIPA-standard.

Lumix GH5 II batteri scaled 1
Større batterikapacitet, men det samme antal billeder pr. opladning. (Foto: Lasse Svendsen)

Billedkvaliteten

Det er ikke muligt at fastslå, om billedkvaliteten er forbedret sammenlignet med GH5. Det er trods alt kun antirefleksbelægningen, der er anderledes, og måske er der lidt tweaking i den nye billedprocessor, men da jeg ikke havde et GH5 liggende til a-b-test, kunne jeg ikke sammenligne direkte.

Heldigvis havde jeg billederne fra testen af GH5 i 2017 at sammenligne med, og ud fra det drager jeg den konklusion, at billedkvaliteten er den samme, som man kan læse om i testen af GH5.

Lumix GH5 II cards scaled 1
To kortpladser, selvfølgelig. (Foto: Lasse Svendsen)

Men jeg oplever, at kameraets autofokus er mere responsiv på stillbilleder. Den låser hurtigere, og følgefokus fungerer bedre på bevægelige motiver end før. På video-optagelser må jeg indrømme, at jeg er usikker på, om der i det hele taget er nogen forbedringer af autofokus. Men med den medfølgende 12-60 mm zoom fungerede autofokus upåklageligt.

Om videokvaliteten er bedre på GH5 II, afhænger fuldstændig af, hvilken slags bit-dybde og codec man vælger, samt af efterbehandlingen. Men jeg oplevede videokvaliteten som strålende på 10 bit video med H.265 codec, og jeg mener også, at billeddynamikken kan være forbedret med så meget som et trin sammenlignet med GH5.

Lumix GH5 II screen scaled 1
Standard-statusskærm på den lidt mindre, men skarpere og mere lysstærke touch-skærm. (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

Panasonic Lumix GH5 II er ingen stor og betydelig opdatering af GH5. Dertil er de nye funktioner for få og ikke tilstrækkelig gennemgribende. Men der hersker næppe nogen tvivl om, at en del fotografer vil se 10 bit 4K 50 fps som et fremskridt.

Prisen er glædeligt nok faldet siden introduktionen af GH5, og GH5 II er derfor blevet et rigtig godt køb i denne klasse. Specielt fordi netop videoegenskaberne er mere omfattende end på de fleste kameraer i samme prisklasse. Videofotografer kan næppe finde et bedre egnet kamera til prisen.

Lumix GH5 II ports scaled 1
HDMI-port i fuld størrelse. Stik til fjernstyring på den anden side. (Foto: Lasse Svendsen)
Karakter
Panasonic Lumix GH5 II
Premium
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume