: Panasonic Lumix GX7

Nogle gange er det klogt at tage et skridt tilbage, viske tavlen ren og tænke sig om. Det kan man forestille sig, at Panasonic har gjort med Lumix GX7. Et kompakt systemkamera, som bejler til fotoentusiaster, der føler, at et spejlrefleks er for stort og klodset. Men som både forlanger høj billedkvalitet og et højt funktionsniveau. Hvilket de til fulde får med GX7.

Panasonic var først ude med et kompakt systemkamera i 2008. Siden er alle de store kameraproducenter kommet på banen med versioner af kameraer i segmentet mellem kompakt og spejlrefleks. Denne kameratype er fysisk mindre og lettere end spejlreflekser, men mere avancerede end kompaktkameraerne. Med udskiftelig optik og masser af tilbehør er de også langt mere anvendelige til forskellige typer fotografering. Og vigtigst af alt: Billedkvalitet og egenskaber står ikke tilbage for spejlreflekskameraerne.

Konkurrenterne
I hvert fald ikke når vi taler om Lumix GX7, som sammen med Lumix GH3 er det mest avancerede kamera fra Panasonic. Et kamera, der skal tilfredsstille både ambitiøse amatørfotografer og krævende professionelle.

GX7 stiller op i samme klasse som Olympus OM-D, Sony NEX-7 og Fujifilm XE-1. Alle med indbygget elektronisk søger og i prisklassen omkring 10.000 kroner. Men GX7 adskiller sig fra de nævnte konkurrenter på flere punkter. Den integrerede og frem for alt vipbare elektroniske søger er kun ét af dem.

Trådløst og NFC
Netop fraværet af søger har ofte været et ankepunkt på kompakte systemkameraer. Spejlreflekser har den så at sige af natur, og endda optisk, mens kompakte systemkameraer i givet fald kommer med elektronisk søger. Ligesom videokameraer.

Derudover har GX7 kortere lukkertid end sine konkurrenter – 1/8000 sekund – hvilket gør det nemmere at fotografere i godt lys med stor blænde. Der er også Wi-Fi indbygget i kameraet, så man kan overføre billeder trådløst til sin mobil eller tablet. Man downloader en kamera-app til mobilen, og så kan man fjernstyre kameraets udløser samt overføre billeder og video.

Hvis man har en telefon med NFC (Near Field Communication), er det nok at holde mobilen hen til kameraets NFC-logo, når man har startet Wi-Fi, så bliver trådløs overføring automatisk sat op. Altså ingen tidskrævende indtastning af ID-nummer og adgangskode.

Vipbar søger
Touch-skærmen på GX7 kan vippes op og ned, og kobler automatisk fra, når man sætter øjet til kameraets OLED-søger. Men da søgeren er i 16:9 bredformat – ligesom tv’et derhjemme – er det kun midten af ​​søgeren, der bruges, når man tager stillbilleder. Selve søgerbilledet er derfor ikke lige så stort som på Olympus’ knivskarpe VF-4 til PEN E-P5 eller i søgeren i ​​Sony NEX-6 og 7, men den har en opløsning på 2,3 megapixel og 0,7x (svarende til 35 mm format).

Søgerbilledet er af god kvalitet i den forstand, at opløsningen er tilstrækkelig, og der er relativt lidt “mørketid” mellem eksponeringerne. Men der er stadig lidt farveskift på pixelniveau, når man panorerer, og farvebalancen i søgeren er mere kølig (med blåstik) end virkeligheden. Heldigvis kan man selv justere farvebalance og -mætning, både på skærmen og i søgeren.

At søgeren kan vippes 90 grader op, er en velkommen tilføjelse. Så kan man holde kameraet ind til kroppen i vanskelige vinkler og kort sagt bruge søgeren i kameraet langt oftere, end hvis den ikke var vipbar.

Solidt kamerahus
Foruden NFC er Focus Peaking – fokusmarkering – populært i dag. Det bruges til at stille skarpt under manuel fokusering. Når peaking er aktiveret, ser man gule eller hvide markeringer i søgeren eller på skærmen, dér hvor motivet er skarpt.

Med GX7 stopper skudhastigheden ved 5 billeder i sekundet mod 9 med PEN E-P5, men de deler det samme lukkertidsområde på ned til 1/8000 sekund samt 1/320 sekunds blitz-sync og mulighed for at justere skygger og højlys i kameraet. Da får man en kurve op på skærmen, som man bruger de to indstillingshjul til at justere.

Den indbyggede blitz kan vippes bagud for at reflektere lyset fra loftet og få større spredning og blødere skygger, og flere af knapperne på kameraet – herunder de tre funktionsknapper – kan programmeres til at udløse netop den funktion, fotografen vil have adgang til. Der er i det hele taget meget, man kan justere, ændre og programmere på GX7. Kameraet er bygget til udstrakt skræddersyning, og gribekomfort og betjeningsvenlighed er forbilledlig.

Kamerahuset er bygget i et solidt magnesiumholdigt letmetal med gummieret greb foran og tommelfingergreb bagpå. Aluminium i grå eller sort lak dækker top, bund og sider, og udførelsen er upåklagelig. Det er solide sager med en yderst tillidsvækkende kvalitetsfølelse. Panasonic har dog ikke forseglet huset mod regn og rusk, som Olympus har gjort med OM-D.

Kameraet har en stilletilstand, som aktiverer den elektroniske lukker, når man vil have lydløs fotografering. Vel at mærke kun op til ISO 3200, men det er trods alt sjældent, man har brug for mere.

Billedkvalitet
Det er en ren fornøjelse at fotografere med GX7. Knapperne reagerer øjeblikkeligt, autofokussen sporer og låser hurtigt, også i svagt lys, og langt de fleste knapper er placeret med omhu. Personligt ville jeg have foretrukket at kunne slå alle knapperne på bagsiden fra. Det burde være muligt at slukke og tænde knapperne bagpå, f.eks. ved at holde Fn1-knappen inde i tre sekunder. For de er placeret for tæt på tommelgrebet, og man kommer til min store irritation let til at ramme bl.a. Display-knappen, som ændrer søger- og skærmvisningen.

Heldigvis er der ikke noget at udsætte på billedkvaliteten. Heller ikke hvis man sammenligner med PEN E-P5 eller NEX-6. De eneste kompakte systemkameraer, der leverer bedre detaljeopløsning end GX7, er NEX-7 (ved lav ISO) og Fujifilm X-E1.

Ved ISO 12.800 og især 25.600 er der naturligt nok markant kornstøj. Så jeg ville ikke lave print større end A4 uden at behandle råfilerne først. Jpeg-kopier ser rigtig godt ud op til ISO 6400, uden tab af detaljeskarphed, og det er næsten umuligt at spore kornstøj under ISO 3200. Rigtig god ydelse altså, men Panasonic GX7 kan mere endnu. Farvebalancen er den bedste, jeg har set fra noget Panasonic-kamera, og sammen med den nye optik Lumix G 20 mm f/1.7 II er kontrast og skarphed fremragende.

Man vil have meget svært ved at se forskel på billeder taget med GX7 og Nikon D7100. Det gælder ikke bare farvegengivelse og støjreduktion, men også billeddynamikken. Netop her har D7100 et lille forspring, men i praksis er det ubetydeligt. I betragtning af billedsensorens størrelse er ydelsen fra GX7 formidabel.

Har alt hvad der skal til
Konkurrencen i dette segment er benhård med udfordrere som Olympus PEN E-P5, Sony NEX-7 og Samsung NX300, men jeg ser egentlig Olympus OM-D EM-5 som den nærmeste rival til GX7.

Lumix GX7 er på ingen måde et actionkamera. Måske heller ikke førstevalg for dem, der kræver, at kameraet er vejrtætnet. Eller dem, der stadig foretrækker et stort kamera med optisk søger, såsom et spejlrefleks. Men det er også de eneste begrænsninger af betydning. Billedkvalitet, betjeningsvenlighed og brugeroplevelse – alt det, der gør det til en fest at arbejde med GX7, gør også kameraet til Panasonics hidtil bedste. Og det bedste af de spejlløse kompakte systemkameraer, vi har testet indtil videre i 2013.