: Pentax K-1

De fleste full-frame kameraer er store, dyre og rettet mod alle andre end jævne amatørfotografer. De passer bedst til landskabs, bryllups- eller portrætfotografer og er – med undtagelse af de dyreste professionelle kameraer fra Nikon og Pentax – ikke egnet til sport og action.

Med en enkelt undtagelse passer netop den beskrivelse godt på Pentax’ nye digitale spejlreflekskamera. Et kamera, der adskiller sig fra de fleste kameraer ved, at billedsensoren har større billedflade – 24 x 36 mm – som fanger mere lys end små sensorer.

Oftest kaldet APS- eller Micro Four Thirds-billedsensorer, som er de mest almindelige formater til systemkameraer, altså kameraer med udskiftelig optik. Også Pentax K-3 II, som vi testede i 2015. Et strålende APS-kamera for viderekomne.

Det er nok også viderekomne, der først og fremmest vil omfavne et kamera som K-1. Det kan sætte kryds i alle boksene for et moderne full-frame kamera: Stort, tungt, kompliceret og med fremragende opløsning. Men det er ikke dyrt. I hvert fald ikke i forhold til konkurrerende kameraer fra Sony, Canon og Nikon.

Under 20.000 kroner for et vejrtætnet spejlreflekskamera med 36 megapixel billedsensor, integreret femaksers billedstabilisering (som det eneste i klassen), GPS, Wi-Fi og en lang række indstillingsmuligheder er ikke værst. Det placerer K-1 i den overkommelige ende af full-frame markedet.

De, der vælger et full-frame kamera med en større billedsensor, gør det ikke, fordi de har brug for en masse megapixels, men bl.a. fordi de gerne vil udnytte lysstærk optik. F.eks. for at få smallere skarphedsdybde og større uskarphed i baggrunden på portrætter. Et full-frame kamera med en 85 mm blænde f/1.4 giver bedre kontrol over skarphedsdybden end et kamera med et tilsvarende objektiv og mindre billedflade.

På et full-frame kamera ændrer billedvinklen sig ikke, når man sætter en 85 mm på. På et APS-kamera vil billedvinklen svare til 128 mm, fordi den mindre sensor beskærer billedfladen.

Landskabsfotografer og folk, der tager mange makrobilleder, portrætter og stills, som ikke kræver ekstremt hurtig autofokus eller 4K-video, kommer definitivt i mål med Pentax K-1. Det er som hugget ud af et stykke granit, vejrtætnet og med store knapper; søgeren er enorm, og det har nogle smarte tricks oppe under manchetterne, som en del fotografer vil værdsætte.

Visse begrænsninger

Kameraet er først og fremmest lavet til stillbilledfotografer med høje krav til farvegengivelse, detaljeopløsning, skarphed og fotografisk kontrol. I disse 4K-tider er 1080p HD-video ikke rigtig noget salgsargument. Kontrollen over video-optagelser er også begrænset, så her vil vi koncentrere os om de fotografiske egenskaber.

Som nævnt er det ikke noget actionkamera. Skudtakten er kun 4,4 fps (6,5 fps i APS-tilstand), og autofokussystemet er heller ikke skabt for at imponere nogen. Men det er faktisk Pentax’ bedste, med et nyt SAFOX-fokusmodul udstyret med 33 fokuspunkter. 25 af dem er krydssensorer, følsomme ned til -3 EV.

Fokuspræcisionen er der ikke meget at udsætte på. Med Pentax’ 24-70 mm f/2.8 objektiv låser kameraet fokus lynhurtigt, også i dårligt lys, men det kan ikke rigtig følge med motiver i bevægelse.

Både Nikon D810, Sony a7R II og Canon EOS 5D Mark IV er hurtigere og følger meget bedre med i svingene på action. Så regn ikke med, at K-1 er det bedste valg til sport eller fotografering af dyr i naturen.

Solid kvalitet

Pentax-kameraet er gedigent bygget. Faktisk er det massive og vejrtætnede K-1 noget af det mest solide, jeg har haft i hænderne – professionelle kameraer inklusive.

Det er ikke smukt på samme måde som et Canon EOS 5D eller så stilrent minimalistisk som Leica SL. Det virker snarere, som om man har tænkt, at symmetri ødelægger brugervenligheden. For ved første øjekast ser det ud, som om knapper og hjul er kastet på, men efter man har brugt kameraet i et stykke tid, går det op for én, at der er en gennemtænkt logik bagved.

Der er tre indstillingshjul. Et foran, et bagpå og et på toppen. Mange af knapperne kan programmeres af fotografen, og man kan lagre hele fem forskellige kameraopsætninger, som så er tilgængelige i indstillingsbanken (U1-U5) på programhjulet.

Der er også et par valgmuligheder, som er unikke for Pentax. Vælger man Sv, overlades ISO-indstillingerne til fotografen, og så vælger kameraet blænde og lukkertid. Drejer man det låsebare hjul om til Tav, bestemmer man selv blænde og lukkertid, og så styrer kameraet ISO-værdierne.

På den anden side af det store prismehus sidder et nyt funktionshjul, hvor man kan ændre indstillinger for ni funktioner: Wi-Fi, APS-C tilstand, billedstabilisering, gitternet, HR, bracketing, skudtakt, ISO og +/- 5 EV eksponeringskompensation. Drej hjulet til den ønskede funktion og brug indstillingshjulet på toppen til at ændre indstillingerne.

En anden smart detalje (som også er praktisk) er den udtagelige drejelige og vipbare skærm. Den sidder på fire teleskopstænger, som gør det muligt at dreje den til den foretrukne position. På bagsiden af skærmen sidder fire små lysdioder. Træk skærmen ud og tryk på lampeknappen på toppen, så tændes dioderne og lyser bagsiden af kameraet op.

Åbner man hukommelseskortlugen – med plads til to SD-kort – er den også belyst. Det samme er bajonetfatningen. Det er faktisk mere praktisk, end det måske lyder. Lysdiodernes funktion og lysstyrke kan du selv bestemme i den omfattende indstillingsmenu.

Billedkvalitet

Her finder man også flere nyttige indstillinger, som direkte påvirker billedkvaliteten. Horisontkorrektion, astro-indstilling til lange eksponeringer af stjernehimlen, simulering af lavpasfilter samt Pentax’ Pixel Shift (pixelforskydning). Sidstnævnte er måske den mest interessante, da den kan give endnu mere ekstrem detaljeopløsning, når man har brug for det.

Så skal kameraet stå på stativ, og motivet stå stille. Når Pixel Shift er aktiveret, bruger kameraet billedstabiliseringen til at flytte billedsensoren fire gange. Hver gang tages en eksponering, og så registrerer kameraet farveinformationen for hver pixel fire gange: Rød, blå og to gange grøn. Det øger farvedybden, og man får lidt bedre detaljeskarphed.

Det er muligt at kompensere – lidt – for bevægelse i motivet med Motion Correction aktiveret. Så regner kameraet selv ud, hvor tingene skal være, hvis det registrerer, at noget har flyttet sig under eksponeringen, og kompenserer for det. Det fungerer, men regn med, at dele af billedet (der hvor bevægelsen har været) ikke bliver helt så knivskarpe som resten.

Man kan tænke sig, at Pixel Shift kan være nyttigt til f.eks. makro- eller produktfotografering, men det kan også være brugbart til landskaber og arkitektur. Eksempelvis hvis man har brug for øget billeddynamik og farvedybde til at fange alle nuancerne i udsmykningen i en katedral.

Hvilket så leder mig til billeddynamikken. Som er fremragende. Jeg har ikke set bedre siden testen af Nikon D810, der er klasseledende inden for disciplinen. Pentax-kameraet er fuldt på højde med dette, og råfilerne er fantastiske for fotografer, der vil have det bedst mulige udgangspunkt for efterbehandlingen.

Her er der rigtig meget at arbejde med, både i eksponering, dynamik og ikke mindst farveomfang. Især på billeder taget med Pixel Shift. Der er mere farveinformation at hente, og på billeder taget med ISO-værdier over 12.800 er det lettere at farvekorrigere og justere for billedstøj, fordi der er mere information i råfilerne.

Billedstøjen er rigtig godt under kontrol op til ISO 25.600. Herfra og op øges den proportionalt med faldet i detaljeskarphed, men det er fuldt ud muligt at få brugbare resultater ved ISO 51.200. “Smørhullet” er ISO 100-1600, men man ser knap nok billedstøj fra ISO 3200 til 12.800, medmindre man er meget følsom over for den slags – og bruger en lup.

Konklusion

Pentax K-1 er et fantastisk full-frame kamera til kræsne stillbilledfotografer. Det er ikke specielt velegnet til sport og action, og udvalget af full-frame objektiver er foreløbig meget begrænset. Især sammenlignet med Canon og Nikon, men også i forhold til Sony.

Men kameraets billedkvalitet står ikke tilbage for det bedste fra hverken Canon, Nikon eller Sony. Billeddynamik og detaljeskarphed er fuldt på højde med det bedste, vi har set – især på råfiler med Pixel Shift – og kameraets byggekvalitet er upåklagelig.

Der er heller ikke meget at udsætte på prisen, hvilket gør K-1 til et af de mest spændende professionelle kameraer lige nu.