: Pentax K-30

De fleste vælger det sikre, hvad enten de skal have ny sofa, ny bil eller nyt kamera. De kendte mærker sælger ofte bedst, og mindre kendte står gerne i skyggen af dominerende markedsaktører. Pentax er et godt eksempel. Lige siden de hed Asahi Pentax for 60 år siden, har de været blandt de små aktører i kameraindustrien.

Men de har også været blandt de mest innovative og var først ude med tilbagevendende spejl og autofokus, bare for at nævne et par ting. Alligevel har de levet et liv i skyggen af de store. Men det er der egentlig ikke nogen god, entydig grund til. Kameraerne har der nemlig ikke været noget at udsætte på, og klassikere fra den analoge tidsalder som ME, MX og LX samt de digitale K-5 og K7 er alle sammen kameraer, som både teknisk og ydelsesmæssigt har hævdet sig i toppen.

Derfor er der ingen grund til, at det allernyeste, K-30, ikke skal klare sig godt i en test.

Barskere end resten
For 6.000 kroner får man et kamerahus i solid stål og polykarbonat, som er forseglet med gummipakninger mod støv, skidt og regn, og med integreret billedstabilisator. Der medfølger også en 18-55 mm f/3.5-5.6 zoom, som bl.a. er vejrtæt med en O-ring omkring metalbajonetten. De nærmeste konkurrenter fra Canon og Nikon – EOS 650D og D5100 – har ingen forsegling. Så når det pludselig øser ned, kan man trygt fortsætte fotograferingen med et K-30.

Kameraet har hentet billedsensoren fra den glimrende model K-5, en CMOS-sensor med 16 megapixel i APS-C format (som er det almindeligste) og understøttelse af 1080p HD video-optagelse. Det mangler indgang til ekstern mikrofon og har kun monomikrofon integreret. Men har HD-video med billedhastigheder på 30, 25 og 24 billeder pr. sekund.

Usædvanligt design – sædvanlig brugervenlighed
Designet på K-30 adskiller sig tydeligt fra det sædvanlige. Skarpe vinkler giver et mere maskulint udtryk end det mere generiske og feminine design på EOS 650D eller D5100. Kamerahuset minder lidt om 1980’ernes kantede kameradesigns, men det fungerer. Knapper og hjul er store og lette at nå med hånden omkring det slanke, men gode håndgreb. Og på bagsiden er tommelgrebet praktisk udformet, men kunne med fordel også have fået gummieret overflade. To indstillingshjul, et foran og et bagpå, gør kameraet ekstra brugervenligt, fordi man hurtigt kan ændre indstillinger uanset modus.

Skærmen er ikke vipbar som på 650D og D5100, men opløsningen er god, og menustyringen er overskuelig. Man skal ikke bruge mange klik for at ændre hverken primær- eller sekundærindstillinger i menuerne. Hvis man trykker INFO-knappen ind, kan man navigere i alle vigtige indstillingsvalg – plus endnu flere – og hurtigt lave ændringer. Hvilket er godt, for kameraet har ikke berøringsfølsom skærm som 650D og Panasonic Lumix G5.

Hurtigt på aftrækkeren
Erfarne fotografer vil fryde sig over mange muligheder for at skræddersy indstillingsvalg efter eget behov. To hukommelsesbanker med lagrede indstillingsvalg kan hentes frem med funktionshjulet på toppen. K-30 har også Pentax’ praktiske TAV-indstilling på funktionshjulet, hvor fotografen bestemmer blændeåbning og lukkertid, og så tilpasser kammeraet ISO-værdier op til 12.800, således at du får korrekte eksponeringer.

Med 11 fokuspunkter og hjælpelys i svagt lys fungerer autofokussen godt under de fleste forhold. Så længe man ikke bruger skærmvisning – live view – for da bruger kameraet længere tid på at finde fokus, og under video-optagelse fungerer autofokussen i det hele taget ikke. Så må man enten fokusere manuelt eller ikke trykke på AF-knappen på bagsiden. Et tryk aktiverer fokus, men larm fra motoren sniger sig ind på optagelserne. Så manuel fokus er at foretrække. Men K-30 er hurtigt på aftrækkeren, og med serieoptagelse på 6 fps er det blandt de hurtigste i mellemklassen, kun overgået af Sony Alpha 57’s 10 fps.

Billedkvalitet
Selv om optagekvaliteten er god på K-30, er det ikke video-egenskaberne, der er kameraets største styrke. Foruden de åbenbare fordele ved det robuste kamerahus og de mange indstillingsvalg er det billedkvaliteten, der virkelig er noget at skrive hjem om.

Sammenlignet med EOS 650D og D5100 leverer K-30 skarpere billedfiler med bedre opløsning ved snart sagt alle ISO-værdier. Billedstøj findes selvfølgelig, men den er meget lav op til ISO 1600, bliver synlig ved 3200 og meget kornet fra 6400. Så falder opløsningen også mærkbart, og farvestøjen bliver påtrængende. Men sammenliget med 650D og D5100 er billedstøjen mere finkornet, ligesom opløsning og skarphed er bedre på K-30 – helt op til ISO 3200. Derfra og op er det ikke store forskelle i støj mellem de tre.

Råfilkvaliteten er meget høj. Her er rigeligt med billeddynamik at arbejde med for dem, der vil lave efterbehandling af råfiler. Med flere valgmuligheder for justering af parametre som kontrast, farvemætning, farvetemperatur, skygger/højlys og skarphed i plus/minus fire trin har man fuld kontrol også over jpeg-filerne.

Med meget præcis lysmåling og eksponeringskontrol rammer hver eksponering plet. Farvegengivelsen og dynamikken i billederne giver hudtoner en fin tonalitet, og højlys bevares godt i billedfilerne. Pentax har desuden endnu skarpere optik til K-30 end den medfølgende 18-55 mm zoom, så potentialet i kameraet er stort og kan udnyttes endnu bedre. F.eks. med Pentax DA 16-50 mm f/2.8 eller DA 50 mm f/1.4, som vi har rigtig gode erfaringer med.

Konklusion
Hvis Pentax K-30 havde haft hurtigere autofokus – særligt i live view – berøringsfølsom skærm og stereolyd på video-optagelser, havde vi ikke haft noget at kritisere. For K-30 har alt, hvad de fleste behøver, og lidt til. Ikke alene kan det bruge alkaliske AA-batterier, når det genopladelige er tomt, det er også vejrtæt og mere solidt end noget andet kamera i mellemklassen. Og det leverer billedkvalitet i topklasse. Canon og Nikon bør helt sikkert ryste i bukserne, for Pentax har slået dem med K-30.

Lidt utraditionelt spejlrefleksdesign, men alligevel har K-30 god ergonomi.

Pentax K-30 tåler et stød og et regnskyl, så du kan fortsætte med at fotografere.

Kamerahuset findes i sort, blå eller hvid.