TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Nikon D5600

Det bedste spejlrefleks

Nikon-kameraet er klassens bedste spejlrefleks og en oplagt følgesvend på ferien.

Af / 24/05/2017 - 13:30
Nikon D5600

Lyd & Billede mener

  • Gennemført enkelt at bruge for amatører og viderekomne. Billedkvalitet i top, kompakt og let, og praktisk billeddeling med Bluetooth.
  • Moderat skudtakt og fokushastighed, ingen vejrtætning, lille søger.

Det relativt kompakte Nikon-kamera byder på klassisk betjening ikke ulig den måde, spejlreflekskameraer har set ud på i årtier. Men her får du kontinuerlig forbindelse til mobilen. Dermed gør kameraet det ikke bare lettere at få gode billeder, men også lettere at dele dem.

Bortset fra at skudtakten på 5 fps betyder, at D5600 ikke er noget udpræget actionkamera, er der ikke meget at udsætte på brugervenlighed, anvendelighed og billedkvalitet. Kameraets fremragende billedsensor på 24 megapixel og rigtig gode RGB-lysmåler giver skarpe billeder og noget nær perfekt farvegengivelse under alle lysforhold.

Det har SnapBridge, der anvender Bluetooth til overførsel til mobilen. Som altså kan være koblet til kameraet hele tiden, så hver gang du tager et billede, overføres det automatisk til din telefon. Kameraet giver god HD-videokvalitet og har både mikrofonindgang for bedre lyd og hovedtelefonudgang.

Nikon D5600 er et kamera, som man bare kan samle op og fotografere med uden at skulle tænke på indstillinger. Sæt alt på grøn, så tager kameraet sig af resten. Efterhånden som man bliver mere erfaren, kan man selv lave indstillinger og udforske sin kreativitet.

Af et spejlrefleks at være er det let og kompakt, og det har en praktisk vridbar touch-skærm, hvor man kan foretage mange af indstillingerne med en finger på skærmen – på samme måde, som man bruger en mobil.

Annonce

Billedkvalitet

Med Nikons kompakte AF-P 18-55 mm f/3.5-5.6G VR normalzoom giver kameraet fremragende billedkvalitet til prisen. Og mod et pristillæg kan man få det med en 18-140 mm zoom, der giver endnu længere rækkevidde.

Billederne har kun marginal billedstøj op til ISO 6400, så man behøver ikke at bekymre sig om grynede billeder i svagt lys. Hvilket ellers ofte er tilfældet med mobilkameraer.

Farvebalance og hvidbalance er upåklagelig; her får du livagtige du hudtoner og ekstremt jævn farvemætning. Med Nikons dynamisk Active D-Lighting slipper du også for, at skyggerne gror til.

Og glem ikke, at Nikon har et stort udvalg af objektiver, der kan bruges på D5600. Det er kun Canon, der kan matche Nikon på udvalg. Hvis man har ambitioner med sin fotografering, kan det være et godt argument for at vælge D5600.

Konklusion

Nikon D5600 er et rigtig godt valg for dem, der vil have et glimrende kamera i en kompakt indpakning. Det er klassens klart bedste spejlrefleks i skrivende stund. Et kamera, der er så let at bruge, at hele familien – uanset forkundskaber – kan tage kanongode billeder under alle forhold. Og som rejsekamera er det mere end lille og let nok.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Også i denne test:

Sony Cyber-shot RX100 III

Det bedste lommekamera

Sonys testdeltager er simpelthen det bedste køb i kompaktklassen.

Klasseledende billedkvalitet i minimal indpakning, en fremragende opklappelig elektronisk søger og lysstærk optik.
Kameraet er så lille, at knapperne også er blevet små, og det koster mere end de fleste kompaktkameraer.
Læs hele testen

Panasonic Lumix TZ100

Det bedste superzoom

Med 10x zoom får du fanget de billeder, mobilen ikke kan.

Høj billedkvalitet, kraftig zoom samt søger og touch-skærm giver et glimrende allround-kamera.
250 billeder pr. opladning er lavt på et så rejsevenligt kamera.
Læs hele testen

Panasonic Lumix GX800

Det bedste af de små

Panasonics mindste systemkamera er en ulv i fåreklæder.

Fremragende billedkvalitet og videokvalitet i et lille systemkamera, der er velegnet til begyndere.
Ingen søger, og 210 billeder pr. opladning er for lidt.
Læs hele testen

Canon EOS M6

I stedet for spejlrefleks

Spejlreflekskameraerne er ikke længere Canons bedste kameraer.

Hurtigt og praktisk systemkamera med gennemført ergonomi og upåklagelig billedkvalitet.
I denne prisklasse burde søger og 4K-video være standard.
Læs hele testen

Olympus PEN-F

Det bedste retro-kamera

Olympus-kameraet er så sexet, at det er en fest at fotografere med.

Fornem billedkvalitet, lynhurtig autofokus og høj skudtakt. Lækkert og velfungerende retro-design.
Mangler vejrtætning og 4K-video, og prisen er høj.
Læs hele testen

Fujifilm X-T20

Det bedste avancerede

Med X-T20 har Fujifilm overhalet konkurrenterne indenom.

Superskarpe billeder med enestående detaljering, hurtig og præcis autofokus, 4K-video og gennemført brugervenlighed.
Nogle små knapper, ingen touch-skærm, kun 30 minutters 4K-optagelse og kun hovedtelefonstik med vertikalgrebet på.
Læs hele testen

Panasonic Lumix FZ2000

Det bedste ultrazoom

Hvis du har brug for 20x zoom og skarp 4K-video, er FZ2000 det bedste valg.

Høj billedkvalitet, kraftig zoom og 4K-video i et kamera, der kan alt.
Lige lovlig stort og ingen vejrtætning.
Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere