TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 2 kompaktkameraer med Android

Smart kameraerne er her

Med Android på indersiden, en stor trykfølsom skærm og internet er det her de sjoveste kameraer for den opkoblede generation.

Af / 18/02/2013 - 06:13
2 kompaktkameraer med Android

Det var naturligvis kun et spørgsmål om tid, før smartphone og kompaktkamera ville smelte sammen. Vi har allerede set tendenserne med touchscreen-kameraer, som har trådløst netværk. Men nu er både Nikon og Samsung kommet med kameraer med Android som operativsystem.

Begge har minimalt med knapper, da det meste styres fra touch-skærmen. Og i modsætning til tidligere kameraer med touchscreen, så er man ikke begrænset til kun at kunne styre grundlæggende kamerafunktioner. Takket være Google Play kan man downloade en hvilken som helst foto-app eller ditto redigeringsprogram.

Sikre uforudsete problemer er, at de fleste apps ikke er tænkt til at blive brugt i et rigtigt kamera. F.eks. har ingen forudset, at der findes optisk zoom, hvilket gør, at man ikke kan kontrollere den fra app’en. Og fotoredigeringsprogrammer er sjældent klar til at tage sig af store billedfiler med 16 megapixel opløsning.

Men det slutter jo ikke dér. Man kan selvfølgelig tjekke Facebook eller andre sociale netværk og uploade billeder, eller lade nye billeder blive uploadet automatisk til lagringstjenester som Dropbox. Man kan til og med gøre ting, som er helt uden forbindelse til foto, såsom at læse nyheder på nettet eller spille Angry Birds. Men disse kameraer er naturligvis ikke så håndterbare i hånden som en smartphone.

Det var bl.a. derfor, det er usædvanlig svært at bedømme disse apparater. Selv om de på enkelte kriterier er udmærkede, f.eks. håndtering eller funktioner, så kommer man ikke uden om, at helhedsindtrykket bliver trukket ned af, at prissedlen er blevet så høj for sådan et kombineret apparat. Altså må begge finde sig i en lavere totalbedømmelse end gennemsnittet.

Annonce

Indtil man formår at integrere smarte funktioner i et kamera til en lavere pris, er det i den nuværende situation bedre og billigere at tilslutte sit almindelige kamera til en tablet. At bearbejde og dele billederne derfra er lettere, og man kan anvende et hvilket som helst kamera, man vil.

Nikon Coolpix S800c

Budgetvalget

Et billigt kompaktkamera med en gammel Android-mobil på bagsiden.

Android Forholdsvis rimelig pris
Dårlig batteritid Langsomt Dårlig integration
Læs hele testen

Samsung Galaxy Camera EK-GC100

Luksusvalget

Et gennemsnitligt kompaktkamera sammensmeltet med en moderne smartphone.

Ny Android Udmærket skærm Den gadget-gales drøm
Dyrt Gennemsnitlig billedkvalitet Stort og tungt
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume

Kan DJI slå GoPro?