Galaxy Camera er ganske stort og kræver en jakkelomme frem for den forreste lomme i et par jeans. Oversiden har en traditionel udløserknap og vippekontrol til zoomen, mens bagsiden dækkes af en gigantisk touch-skærm. Manglen på tommelgreb på bagsiden gør, at man ikke får noget videre godt greb om kameraet, hvilket der kan være behov for, da det er forholdsvis tungt og desuden ubalanceret på grund af den store optik.
Det kan virkelig mærkes, at Samsung ikke har sparet på hardwaren. En quad-core processor af nyeste model og meget hukommelse gør, at GC100 er hele tre gange hurtigere end Nikon S800c. Det har desuden en moderne Android-version, som i kombination med den store, højopløste skærm gør det til en fornøjelse at anvende funktionerne og apps’ene. Det er faktisk rigtig sjovt at lave andet med det end at fotografere og uploade billeder.
Til forskel fra Nikons model føles GC100, som om det er ét apparat – en smartphone, som bare har et rigtig godt kamera indbygget. Det er lettere og hurtigere at skifte mellem de forskellige tilstande, eller rettere sagt: Det føles, som om man bare skal åbne eller lukke kamera-app’en. Som det bør være. Heller ikke her får man fuld kontrol med andre kamera-apps, men det gør ikke så meget, da Samsungs medfølgende app er så god. Og det er nemmere om end dyrere at kunne være opkoblet, selv med 3G, når man savner Wi-Fi.
Ikke overraskende er præstationerne for kameraet omtrent som på et almindeligt kompaktkamera til den halve pris. Man får altså betydelig bedre billeder i svagt lys, og det gør et godt job med at holde støjen nede, uden at det bliver sløret. Derimod synes billederne generelt at være lidt blødere og savner undertiden knivskarpe detaljer. Det bizarre zoomomfang kan være praktisk, hvis man formår at holde kameraet stille, men der kommer forvrængning i ekstremindstillingerne. Hvidbalancen indendørs tenderer også mod det gule.
Konklusion
Samsung har virkelig formået at forene fordelene ved et kompaktkamera og funktionerne i en smartphone i noget, der føles som et integreret apparat. Men du betaler også for begge dele, hvilket gør det til en relativt dyr historie. Et billigere alternativ, uden Android, er Samsung WB850.
Hvis du bruger dagene til at skyde alt omkring dig og spreder det på nettet om natten, så kan GC100 stadig være pengene værd. Det er dog ganske stort og tungt, og man er stadig nødt til at have en mobil, da man ikke kan ringe fra det.
Også i denne test:
Nikon Coolpix S800c
Budgetvalget
Et billigt kompaktkamera med en gammel Android-mobil på bagsiden.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer