Vi har testet dette lille Olympus-kamera med det tiltalende retro-design før, og det er stadig et af de kameraer, vi anbefaler. Især til dem, der har brug for et lille, let kamera med udskiftelig optik. Det bliver nemlig ikke meget mindre eller mere handy end det kompakte E-M10 Mark III. Et kamera, der passer fint til dem, der vil have et spejlreflekskamera uden ulemperne ved vægten og størrelsen.
Det fikse kamera er meget veludstyret og har bl.a. 4K video-optagelse, integreret femaksers billedstabilisering, vipbar touch-skærm og elektronisk søger. Det har også indbygget blitz og Wi-Fi, og kommer med en kompakt 14-42 mm zoom.
E-M10 Mark III har to praktiske indstillingshjul, som gør det let at skifte indstillinger hurtigt. Det har også en række fine funktioner til mere kreativ fotografering, såsom 15 forskellige kunstfiltre (Art Filters).
Desuden har det mulighed for multieksponering og Live Composite, der gemmer én eksponering og derefter tilføjer alle ændringer i lyset, såsom lys fra stjerner eller fyrværkeri, hvilket giver meget flotte billeder. Det har også fokusstabling (stacking) for større fokusdybde på makrobilleder, og det kan tage HDR-billeder med udvidet billeddynamik.
Det har også en vipbar touch-skærm, der kan bruges som styreflade for fokuspunkterne, samt en skudtakt på 8,6 fps. Det gør det lettere at få skarpe billeder af børn eller sport og action. Hvis man vil have autofokus på alle billederne, kan skudtakten reduceres til 4,8 fps.
Billedkvalitet
Olympus har et bredt udvalg af optik, og de kompakte og lette 12 mm f/1.8 og 17 mm f/1.8 objektiver er perfekte til gadefotografering, hvad enten man er i Marrakesh eller Milano.
Der dukker en smule billedstøj op lidt tidligere på ISO-skalaen end på kameraer med nyere billedsensorer, men det er ikke generende, før man passerer ISO 3200. Det kan ske, at nogle af billederne får udbrændte højlys i motiver med meget kontrast, men det kan der let kompenseres for på et af indstillingshjulene.
Ellers er billedkvaliteten rigtig god med fin kontrast, god skarphed og fremragende farvegengivelse, næsten i en klasse for sig. Olympus’ billedprocessering er nok den bedste og giver jpeg-billeder med meget fin farvegengivelse og kontrast. Med indbygget billedstabilisering kan man lave video-optagelser i 4K-kvalitet, der ser fuldstændig professionelle ud.
Konklusion
Olympus’ lille OM-D-kamera er simpelthen sjovt at fotografere med. Det reagerer lynhurtigt på fotografens ønsker, billedkvaliteten er høj, og det har så gennemført ergonomi, at alle vil trives med Olympus-kameraet. Glem heller ikke, at der nærmest ikke findes et bedre udvalg af kompakte og skarpe objektiver, som kan gøre OM-D E-M10 Mark III til det perfekte rejsekamera.
Også i denne test:
Sony RX100 VI
Kompakt rejsekamera
Sony RX100 VI er noget nær det perfekte rejsekamera.
Panasonic Lumix FZ1000 II
Superzoom til vildmarksture
Med 16x zoom øges mulighederne for at fange dyreliv på hukommelseskortet.
Fujifilm X-T30
Allround rejsekammerat
Fujifilms lille systemkamera er så tæt på perfekt, som man kan komme.
Canon EOS M50
Perfekt til nybegyndere
Canon EOS M50 er specielt velegnet som begynderkamera.
Sony a6400
Lynhurtigt præcisionsværktøj
Sony a6400 er så hurtigt, at alle feriebillederne bliver knivskarpe.
Panasonic Lumix DC-G90
Lights, camera, action!
Det anvendelige Panasonic-kamera er perfekt til videoklip.
Ricoh GR III
Verdens bedste lommekamera
Ricoh er tilbage med GR III, som er et pragtfuldt rejsekamera.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer