Med tiltalende pris, høj opløsning og lynhurtig autofokus er Sony A58 et udmærket kamera til nybegynderen. Brugervenligheden er godt varetaget; den vipbare skærm er lille, men praktisk; og kameraet har klassens klart bedste søger. De nærmeste konkurrenter er Nikon D3200, D5200, Canon EOS 100D og Pentax K-30. Alle sammen er relativt kompakte spejlreflekser med nogenlunde tilsvarende specifikationer, men A58 er det billigste.
Trods det har Sony bekostet en stor, lys og frem for alt skarp elektronisk OLED-søger. Som fuldstændig knuser de optiske søgere, konkurrenterne tilbyder. Skærmen er dog mindre – 2,7 tommer – og den er ikke trykfølsom.
Kameraet leveres med en ny version af Sonys 18-55 mm zoom og har fået hurtig og mere stillegående autofokus. Som er praktisk både til stillbilleder og video. Fokusmotoren er ikke helt stille, som på Canon EOS 100D, og kan høres på video-optagelser.
Brugervenligheden er fremragende. Den store søger, et generøst håndgreb og overskuelig placering af knapper og indstillingshjul gør læringskurven skånsom for begynderen.
Høj skudtakt med reduceret opløsning
På forgængeren A57 brugte Sony det fastmonterede spejl (SLT, Single-Lens Translucent) som argument for at gøre skudtakten så høj som 10 billeder i sekundet. A58 klarer halvt så mange, hvilket ikke imponerer, men ingen af konkurrenterne kan skilte med meget hurtigere skudtakt.
A58 fremstår på mange måder som et noget rippet kamera, hvis man ser tilbage på forgængerens lange udstyrsliste. Hvis man bruger kameraets 2x elektronisk zoom, er det muligt at opnå 8 billeder i sekundet, men så reduceres opløsningen til 4,9 megapixel.
A58 har fået Sonys Auto Object Framing, hvor kameraet tjekker indholdet i motivet og laver en kopi med tættere beskæring. Det fungerer fint på portrætter. Da aktiveres også super pixelopløsning, hvor kameraet kompenserer for færre pixels i den beskårede kopi, så detaljeskarpheden ikke bliver synligt dårligere.
Billedkvalitet
Detaljeskarpheden er nemlig en af kameraets styrker. Billederne ser knivskarpe ud på de fleste blænder – særlig f/5.6 og f/8.0, der har meget høj detaljeskarphed. Selv ved ISO-følsomhed, hvor billedstøj truer med at gøre billederne grumsede. Kornstøj kommer krybende ved ISO 1600, og farvestøj allerede ved 3200. Fra ISO 6400 bliver det grumset, og her er det først og fremmest farvestøj, der er skæmmende. Hvis man skal bruge så høj følsomhed, hjælper det lidt at aktivere multiframe støjreduktion, men da bør kameraet stå på et bord eller på stativ.
Det medfølgende zoomobjektiv er relativt skarpt – i hvert fald i centrum – men har ikke de optiske kvaliteter, der skal til for at udnytte den høje opløsning. Synlig optisk fortegning på vidvinkel og vignettering trækker ned, men kontrast og farvegengivelse holder høj kvalitet. Kameraets farvebalance er overmættet, med lidt for meget rød i billederne. Det kan der kompenseres for i menuopsætningen eller efterbehandlingen. Den mest neutrale farvebalance får man i portrætmodus.
Som sædvanlig for et systemkamera fra Sony er videokvaliteten rigtig god. Høj opløsning, god skarphed og kun lidt flimren giver udmærkede optagelse i HD-kvalitet, men kameraet er også her følsomt over for billedstøj.
Hård konkurrence
I denne prisklasse er Pentax K-30 et spændende alternativ til kun 500 kroner mere. Billedkvaliteten er bedre ved høj ISO, skudtakten er højere, og byggekvaliteten bedre. Nikon D3200 koster knap 4.000 kroner, har bedre opløsning og er endnu nemmere at bruge. Lægger man Canon EOS 650D til – eller 100D, hvis størrelse er vigtigt – har man mange gode konkurrenter at vælge imellem.
Sony A58 stikker ikke ud i dette selskab. Bortset fra den fænomenale søger er der ikke meget ved kameraet, som gør det til et bedre valg end de andre.
