TEST: Sony a6700

Smart billedprocessering bliver stadig mere almindeligt på kameraer, og ikke kun på mobiltelefoner, som har haft avanceret processering i mange år. Man kan selvfølgelig indvende, at det ikke har været nødvendigt på rigtige kameraer, som har billedsensorer, der er mange gange større end mobiltelefonens, men udviklingen stopper aldrig. Og derfor bliver det også mere almindeligt på kameraer.   

Mange systemkameraer har allerede en grundlæggende form for kunstig intelligens, som hjælper kameraets autofokus med at forstå, hvad den skal fokusere på. De mest avancerede genkender motivet og skelner mellem en bil og et menneske, beregner den anslåede hastighed og forudser, hvor fokuspunktet skal være, indtil fotografen trykker på udløseren.   

Som her, i Sonys nye a6700. En let opdatering af a6600 på nogle områder, og et stort spring mod Sonys professionelle kameraer på andre.  

Det kompakte systemkamera er dermed Sonys mest avancerede kamera med billedsensor i APS-C-format, og det henvender sig til entusiaster snarere end begyndere.  

De mindre opdateringer består af praktiske ting som en drejelig touchskærm og endelig et drejehjul på fronten, så man kan indstille blænden på bagsiden og lukkertiden på fronten. Et fremskridt, der gør kameraet mere brugervenligt, men søgeren er stadig lille og ikke så skarp, som vi havde håbet. Kameraet mangler også den fordel, det er at have et joystick på bagsiden. Det ville gøre det meget hurtigere at skifte fokuspunkt, når man bruger søgeren. 

Ny billedsensor og processor

Men en ny 26 megapixel bagbelyst billedsensor er på plads. Den har 759 fokuspunkter, der dækker 93 procent af billedfladen, og det er her, man først opdager, at kameraet er “smart”. Autofokus er nemlig fabelagtig hurtig, præcis og klæber til bevægelige motiver som en burre.   

Den er hurtig nok til, at kameraet sagtens kunne have en højere skudhastighed end de 11 billeder i sekundet, det har. På trods af at det faktisk har en elektronisk lukker såvel som en mekanisk. Den moderate skudhastighed er ingen udfordring for bufferen, som skal kunne klare 1.000 jpeg-filer i serie, eller op til 59 komprimerede og 25 lossless raw-filer.  

Kameraets billedstabilisator har op til 5-trins stabilisering samt den nye Bionz XR-processor, som kendes fra kameraer som det mere end dobbelt så dyre Sony a7R IV.  Ligesom a6700 bruger det kunstig intelligens til mere præcis fokussporing, bedre eksponeringskontrol og mere nøjagtig hvidbalance. 

Samplet 4K-video

Så a6700 har nogle ret heftige specifikationer for et kamera i denne klasse. Hvilket bringer os til video. Her er der heller ikke noget at kimse ad. Sony er ikke faldet for fristelsen til at implementere 8K-video. Og det er godt det samme. Det kræver en eller to ret heftige processorer og giver enorme filer, som er krævende at arbejde med i efterbehandlingen.   

Men a6700 har 4K / 60p samplet fra 6K og understøtter 10-bit 422 i HEVC-komprimering, hvilket giver fornuftige filstørrelser af meget høj kvalitet. Kameraet understøtter både Sonys XAVC HS og All Intra samt S-Cinetone, S-Log3 gamma og HLG-profiler.     

Auto Framing er en smart måde at følge motivet og beskære billedrammen på, mens man filmer, og ændre billedrammen afhængigt af, hvad der er på skærmen. Det ser ret dynamisk og cool ud, og autofokus følger hele tiden objektet, mens man filmer. Det er smart, når man bruger kameraet som webcam.  

Videofunktionerne er stort set de samme som på Sony FX30, og kameraet kan optage video i 4K / 120p, men med 1,58x beskæring, i modsætning til 4K / 60p og 4K / 30p, hvor der samples fra hele billedfladen.    

Man kan også tilføje LUT-indstillinger – Look Up Tables – som man uploader til computeren til efterbehandling.    

Jeg iler med at tilføje, at man også kan tage stillbilleder i 10-bit HEIF og lossless (tabsfri) raw-filer.    

Kameraet kan desuden bruges som webcam og forbindes til computeren via USB-C. Som i øvrigt understøtter 10 GBps dataoverførsel og selvfølgelig kan oplade kameraets batteri fra computeren. 

Sådan er det at bruge

Eftersom kameraet er så lille, er håndgrebet ikke blandt de største. Alligevel ligger det godt i hånden, knapperne er heller ikke for små, og man kan hurtigt skifte mellem stillbilleder og video med et hjul, der sidder under programhjulet.     

Flere af knapperne kan programmeres til forskellige funktioner, og programhjulet har tre programmerbare ‘hukommelsesbanker’ til dine foretrukne indstillinger.    

Skærmmenuerne i a6700 er blevet opgraderet til dem, vi kender fra bl.a. a7R V, og selv om de stadig er komplekse, er de en forbedring i forhold til de menuer, Sony har haft på tidligere kameraer.  

Søgeren er den største skuffelse på Sony-kameraet. Den er mellemstor, grænsende til lille, vil jeg sige, har lav opløsning og er ikke særlig skarp eller dynamisk. Til trods for at den understøtter 130 Hz. Den ser ud, som elektroniske søgere gjorde for fem år siden – man skulle tro, at det ville have været muligt at finde plads til et søgerpanel med højere opløsning og ændret farvegengivelsen. Også selv om kameraet er lille.    

På den drejbare skærm kan man bruge fingeren til at flytte fokuspunktet under optagelsen, men det virkede ikke, når øjet dækkede søgeren, kun når skærmen blev brugt som søger. Besynderligt.    

Der er kun én kortplads på a6700, den tager et UHS-II-tilpasset SD-kort, og Memory Stick-pladsen, som vi fandt på a6600, glimrer heldigvis ved sit fravær her. 

Billedkvaliteten

At se billederne, uanset om det er på en kalibreret skærm eller Sonys 8K 75-tommer, byder på få overraskelser. Billedkvaliteten er, som vi er blevet vant til fra nyere Sony-kameraer, knivskarp med fantastisk farvegengivelse og meget lidt billedstøj ved høj ISO. Faktisk lidt mindre end på Fujifilm X-S20, som dog giver finere hudtoner på jpeg-billeder end a6700. Sammenlignet med Canon EOS R7s 33 Mp og Fujifilm X-T5 med 40 Mp er detaljeskarpheden fra a6700 ikke helt så god. Men man skal forstørre billederne en hel del, før man lægger mærke til det.    

Billeddynamikken er fuldt på højde med de bedste i klassen, og det gælder også for video. I 4K vel at mærke, hvor rolling shutter er på sit laveste, og hvor den indbyggede billedstabilisering er på sit bedste. Kameraet har også digital stabilisering, hvis man har brug for det, men den kommer med en 1,13x beskæringsfaktor.    

Kombineret med kameraets klasseførende autofokus kan man lave nogle virkelig flotte optagelser uden den irriterende fokusjagt, som mange kameraer døjer med. 

Konklusion

For fotografer, der har brug for et lille kamera, er a6700 et godt valg. Det er især videoegenskaberne kombineret med god billedkvalitet i et lille kamerahus, der gør a6700 interessant. Et Fujifilm X-T5 er et mere kraftfuldt værktøj til den krævende entusiast, men meget større og lidt dyrere. Canon EOS R7 er en mere overkommelig løsning, og det samme er Fujifilm X-S20, men ingen af dem er så kompakte og kompetente på samme tid som a6700.