Sony a77 var et af de hurtigste systemkameraer i 2011. Et fastmonteret spejl, der slap lys igennem, så det ikke behøvede at vippe billedsensoren væk, hver gang man tog et billede, gav en respektabel skudhastighed på 12 billeder i sekundet.
Kameraets gennemskinnelige spejl reflekterede lyset til en sensor, der viste et stort søgerbillede i en elektronisk søger i stedet for et analogt optisk søgerbillede som på almindelige spejlreflekskameraer. For Sony a77 er ikke noget almindeligt spejlreflekskamera. Selv om det har spejle.
Efterfølgeren a77II (også kaldet Alpha 77 Mark II) er i bund og grund samme kamera. Med få kosmetiske ændringer, men to af de problemer, forgængeren havde, er løst: En meget lille buffer til billedserier og langsom følgefokus. En opgraderet 24,3 megapixel billedsensor kombineret med en ny Bionz X-processor sikrer en bedre buffer-kapacitet og stadig klasseledende billedkvalitet, ifølge Sony.
Kameraet har også fået Wi-Fi med NFC for hurtig kobling mellem kamera og mobil. Men ingen touch-skærm.
Ekstrem autofokus
Forbedringerne er tydelige, så snart man tænder og løfter det solide, vejrtætnede kamera til øjet. I den store og lyse OLED-søger – som stadig er blandt de bedre – finder man 79 punkter, der markerer kameraets mange fokuspunkter.
15 af dem er krydssensorer med bedre følsomhed, og alle er fasedetekterende. Det vil sige, at de reagerer hurtigere end konventionelle, kontrastbaserede fokuspunkter. Desuden dækker de næsten hele billedfladen og er langt bedre til at følge motiver i bevægelse. Også når de nærmer sig billedkanten.
Til sammenligning havde a77 19 kontrastbaserede fokuspunkter med 11 krydssensorer.
Den anden væsentlige forbedring er buffer-kapaciteten. Forgængeren stoppede op for at gemme billeder efter kun 18 eksponeringer, og med en skudhastighed på 12 billeder i sekundet skete det hurtigt. I a77II kan man gemme de samme jpeg-filer med samme skudtakt, men med hele 64 eksponeringer, før bufferen skal tømmes. Gemmer man både rå- og jpeg-filer, er tallet 25 mod 11 billeder i a77II’s favør.
Blandt de øvrige ændringer er en helt ny og mere lysstærk skærm med højere opløsning og Lock-on AF, hvor man vælger et af fire fokusområder (Wide, Zone, Flexible Spot eller Expanded Flexible Spot). Så sporer kameraet objektet med kontinuerlig autofokus, så længe udløserknappen er trykket halvt ned. Kameraet forsøger hele tiden at vælge fokuspunkter, der er tættest på det bevægelige motiv, og forsøger konstant at finde ud af, hvor objektet er på vej hen, for mere præcis fokus.
Det fungerede fremragende med den Carl Zeiss 24-70 mm zoom, som kamera blev testet med. Måske ikke det mest udfordrende objektiv, men i det mindste et, der ikke skæmmer a77II’s billedkvalitet.
Billedkvalitet
Der er en række større og mindre funktioner, som man kunne have brugt flere sider på – f.eks. fokusmarkering, zebramarkering, PlayMemories apps og 1080/50p HD-video. Men til syvende og sidst handler det om, hvor god billedkvaliteten er, og her kommer man hjem med perfekt fokuserede action-billeder.
Den nye 24,3 megapixel billedsensor og Bionz X-billedprocessoren gør et fornemt stykke arbejde med billedfilerne. Uanset om vi taler råfiler eller jpeg. Skarpheden og detaljeopløsningen er fremragende, så her er der meget at tage af, hvis man vil beskære før print.
Kameraets lysmåler og hvidbalance er pålidelige i de fleste situationer, og man sidder tilbage med korrekt eksponerede billeder og meget fin, mættet farvegengivelse uden nævneværdige afvigelser.
Farvegengivelsen holder sig jævn op til ISO 1600, og lidt kornstøj gør sin entré ved ISO 3200, men farvedynamikken falder ikke før ISO 6400. Da er støjomfanget relativt markant, og for mange betyder det efterbehandling for at holde støjen så lav som muligt.
ISO beskriver, hvor meget billedsensorens følsomhed øges. Siden det gøres ved at skrue op for strømmen til fotosensorerne, øges signalstøjen proportionalt. Processoren må derfor arbejde for at kompensere for signalstøjen, hvilket kan give problemer som grumsede billeder med tab af detaljer.
Lige præcis det sker ikke i nævneværdig grad med a77II, som leverer rigtig god billeddynamik, fuldt på højde med Canon EOS 70D og Nikon D7100.
Konklusion
Sony a77II er lynhurtigt, og med det nye autofokussystem er det kun professionelle kameraer som Nikon D4S og Canon EOS-1D X, der kan matche Sony-kameraet. Men de koster fire-fem gange så meget. Det gør a77II til et langt bedre køb for de fleste entusiaster, der vil have et solidt systemkamera med høj billedkvalitet og skudtakt til action-fotografering.
Lasse, hvor stort et kort vil du sige et sony alpha 77 mk2 ville kunne klare?
Jeg drømmer om et 128 GB 175 mb/s