Hvis man er en seriøs fotograf på jagt efter et nyt systemkamera, er det umuligt at komme uden om Sony. For ti år siden blev man mødt med et skuldertræk, når Sony blev nævnt, men i dag er det et navn, man kan regne med. Det er Sony a7R III endnu et bevis på.
For her et kamera, som – på trods af at Sony ikke har været længere i kameraindustrien, end Tesla har i bilindustrien – er et af de bedste kameraer, vi har testet. Nogensinde.
Opmærksomme læsere kan måske huske, at vi sagde noget lignende sidste år, da vi testede Sony a9 og RX100 V. Det siger noget om, hvor langt Sony er kommet, siden Alpha 100 blev udsendt i 2006. De er på rekordtid blevet en seriøs udfordrer til Canon og Nikon i stort set alle prisklasser. Senest i den professionelle klasse, hvor de to gamle har domineret og i praksis delt markedet mellem sig.
Sony a9 var det første kamera, der virkelig kunne udfordre Canon EOS-1D X II og Nikon D5, og slog dem bl.a. på skudtakten, som er op til 20 fps. Nu er er turen så kommet til Canon EOS 5DS R og Nikon D850, som her udfordres af a7R III.
Hurtigst i sin klasse
Den nye Sony-kamera, der med en skudtakt på op til 10 fps (28 ukomprimerede raw-filer eller 76 komprimerede raw- eller jpeg-billeder) og forbedret billedprocessor er både hurtigere, lettere og mere avanceret end de fleste. Det er også det første kamera, vi har testet, der har næsten lige så god billedkvalitet som D850. Der på sin side er det bedste spejlreflekskamera, vi har testet.
Nu bliver det udfordret af Sony på alt, hvad Nikon er gode til.
Hvis man sætter de to kameraer ved siden af hinanden, kan man se, hvor meget mindre det spejlløse Sony-kamera er. Alligevel er det lige så avanceret på de fleste områder. En 42 megapixel billedsensor (mod 45 megapixel i D850) uden lavpasfilter, lysfølsomhed op til ISO 32.000 (mod 25.600 på D850), søgerforstørrelsen, lysmålingens følsomhed, ind- og udgangene, antallet af kortpladser, vejrbeskyttelsen samt 4K-video er alt sammen næsten ens på de to kameraer.
Det eneste område, hvor Nikon er overlegent, er batterilevetiden. 1.840 billeder pr. opladning jorder Sonys 530. Ønsker man større batterikapacitet, kan to Sony NP-FZ100 batterier i vertikalgrebet VG-C3EM dog give dobbelt så mange eksponeringer.
Ellers har Sony-kameraet højere skudtakt med 10 fps mod 7, ingen blackout i søgeren på serieoptagelser samt indbygget billedstabilisering. Kameraet har plads til to SD-hukommelseskort, og den ene plads kan tage UHS-II-kort. Som er hurtigere og bedre egnet til 10 fps skudhastighed og 4K-video.
Den indbyggede femaksers billedstabilisering giver op til 5,5 trins kompensation, og kameraet har fået en lang række forbedringer i forhold til forgængeren, a7R II. Det er ikke kun skudtakt, batterilevetid og autofokus, der er forbedret.
Mærkbare forbedringer
a7R III kan lagre 14 bit ukomprimerede billedfiler, som giver fotografen mere farvedybde og dynamik. Det anvender et såkaldt super 35-udsnit fra et 5K video-feed under 4K/25p-optagelse og har flere videoprofiler som S-log2 og 3 plus forbedret autofokusalgoritme under Live View- og video-optagelser.
Det har ikke ægte 10 bit video-optagelse, men kører 8 bit 4:2:0 internt eller 8 bit 4:2:2 til ekstern optager via HDMI. For de mest krævende er det en begrænsning, for andre ikke.
En af de vigtigste – og mest mærkbare – opgraderinger er kameraets 425 punkts autofokus (399 fasepunkter). Den er lynhurtig og ekstremt præcis, og har en nyttig bonus i øjenfokus, hvor kameraet fokuserer på det nærmeste øje.
Det fungerer så godt, at bryllups- og portrætfotografer har al mulig grund til at juble. Følgefokus fungerede upåklageligt i vores test, men a9 er stadig et hurtigere kamera til action. Man kan også bruge skærmen som søger, men så falder skudtakten til 8 fps.
Joystick-knappen på bagsiden er en kærkommen forbedring. Med den kan man hurtigt flytte et eller flere fokuspunkter, så kameraet fokuserer der, hvor man vil have motivet skarpt. Man kan også styre fokuspunkterne med fingeren, når kameraet står på Live View, og på video-optagelser.
Bedre ergonomi
a7R III er altså langt hurtigere end forgængeren, men det er også bedre at holde på. Håndgrebet er større, kamerahuset er vokset lidt, og der er bedre plads til hænderne. Det er stadig lille sammenlignet med Nikon D850 og har nogle ergonomiske knuder, der ikke er løst.
Det vejrbeskyttede kamerahus har ikke fået a9’s programhjul på venstre side af søgeren. Der er ingen skærm på toppen som på D850, og der er ingen programmérbare knapper foran på kameraet. I stedet er der to på toppen og en bagpå, ud over at mange knapper og indstillingshjul kan sættes, som fotografen ønsker.
Om man foretrækker Sony- eller Nikon-kameraets ergonomi, er en smagssag, men personligt kan jeg bedst lide Nikons mere generøse placering af nøglefunktioner på synlige knapper og hjul. På Sony-kameraet skal Fn-knappen på bagsiden ofte trykkes ind, før man kan bladre i skærmmenuerne for at ændre en indstilling.
Sony har i øvrigt ryddet op i menuerne, som er mere overskuelige end på forgængeren. Her er det også muligt at finjustere fokus og vælge fokusfølsomhed, og flere hundrede andre indstillingsmuligheder er tilgængelige for de modige.
Ellers er det værd at nævne, at kameraet har både hovedtelefon- og mikrofontilslutning og har fået et USB 3.1 stik, der giver hurtigere overførselshastighed end USB 2.0.
Programhjulet på toppen har tre hukommelsesbanker, hvor man kan lægge de tre mest foretrukne indstillinger ind. Desværre holder Sony fast i låseknappen, som skal holdes inde for at dreje hjulet. En on/off-lås er meget smartere, Sony!
Forædlet billedkvalitet
Det er også værd at nævne, at kameraet kommer med Capture One Express, som er et af de allerbedste billedprogrammer, vi kender. Det kan opgraderes til Pro-udgaven for dem, der har brug for flere funktioner, såsom kameratilkobling (tethering).
For a7R III er lige så velegnet i studiet som ude i marken. Hvis 42 megapixel mod forventning ikke er nok, kan kameraet sættes i hi-res mode. Så tager det fire eksponeringer, hvor billedchippen flyttes en pixelbredde for hver. Billederne skal overføres til en pc, før man kan se dem, men så har man også 169,6 megapixel at lege med.
I praksis giver denne funktion lidt bedre dynamik som bonus, ud over endnu bedre detaljeskarphed. Kameraet producerer også lidt mindre billedstøj ved lange eksponeringer, men det er ellers ikke noget problem.
Pudsigt nok følger det i Nikon D850’s spor på støjomfang. De har omtrent lige lidt billedstøj op til ISO 6400 – og er bedre end alt andet, vi har testet, på støj – men Sony-kameraet er marginalt bedre ved ISO 12.800 og 25.600.
Billeddynamikken har altid været Nikons styrke. a7R III er det første kamera, vi har testet, som er fuldt på højde. Det vil sige bedre end alt andet, vi har testet.
Det mest glædelige ved billederne fra kameraet er, at Sony endelig har fået styr på farvegengivelsen. Endnu en Nikon-force, der tangeres af a7R III, hvor toneområdet er langt mere naturligt og mættet end på noget Sony-kamera før det. Her kan man skyde jpeg- eller raw-filer, som man vil, uden at bekymre sig om at skulle bruge en masse tid på farvekorrektion i efterbehandlingen. Portrætfotografer får det nemmere med a7R III.
Videokvaliteten er overbevisende i 4K, men også i 1080 HD, og måske er a7R III endnu bedre til professionel video end a7S II.
Konklusion
Sony a7R III er Sonys bedste kamera til fotografer, der arbejder både i studiet og i felten. Actionfotografer bør snarere kigge på a9, som er hurtigere og har bedre ergonomi, men alle andre professionelle og amatører med ambitioner får et næsten perfekt kamera i a7R III. Der er ikke det, det ikke kan.
Billedkvaliteten er på niveau med det bedste, vi har set fra et spejlreflekskamera, og resten er så gennemført godt, at vi ikke har andet valg end at drysse alle vores stjerner ud over Sonys superkamera.
Hvis man er en seriøs fotograf på jagt efter et nyt systemkamera, er det umuligt at komme uden om Sony.
