TEST: Sony a9 III

Da Sony lancerede a9 III vakte det en del opsigt. Ikke fordi det var verdens bedste kamera, og heller ikke fordi det var verdens dyreste – selvom det er dyrt nok. Årsagen til al kontroversen var, at det var det første serieproducerede kamera med en global lukker i fuldformat. I sig selv sensationelt nok, men det er alt dét, du kan gøre med en global lukker, der gør Sony-kameraet så specielt.

A9 III bygger videre på A9-serien, som længe har været Sonys full-frame kameraer til professionelle, der har brug for det hurtigst mulige kamera. Sidstnævnte er i hvert fald ikke et problem med Sony-kameraet, som kan tager byger af billeder; helt op til 120 billeder i sekundet. Med fokus og lysmåling. Ikke imponeret? OK, hvad med lukkertider på op til 1/80.000 af et sekund, med blitzsynkronisering hele vejen?

Som det ses, er Sony-kameraet et ekstremt kamera, bygget og optimeret til dem, der vil have det hurtigste kamera, der er tilgængeligt.

Det specielle ved en global lukker er, at processoren læser data fra alle fotosensorerne – eller pixels om man vil, på samme tid. Med andre ord ikke ved hjælp af scanning, som normale CMOS-billedsensorer gør; ved at scanne linjer hurtigt fra top til bund og danne en billedfil, der behandles i kameraet og gemmes på et hukommelseskort.

I dette kamera, derimod, læses alle pixels på samme tid. Det giver kameraet endnu en fordel, nemlig på videosiden: Eftersom en global lukker åbner alle sensorer på samme tid, undgås rolling shutter. Det betyder, at de billeder, der sættes sammen til en videosekvens, får den gel-effekt, der får lodrette linjer til at se ud som om de bølger, hvis du panorerer hurtigt under optagelsen.

Kameraets unikke billedsensor er en 24 megapixel stablet CMOS-chip med fuld-frame global lukker. Den er i stand til at optage 4K-video fra en 6K-afskæring og i fuld bredde i 4K, op til 120 fps.

Fungerer ikke optimalt med alle objektiver

Alt dette koster. Prisen er én ting; den er høj nok som den er, men vil man udnytte kameraets ekstreme hastighed, skal man passe på med hvilke objektiver man bruger. Sony har på sin hjemmeside en oversigt over, hvilke Sony-objektiver der passer til a9 III, altså dem der kan fokusere, når kameraet er indstillet til en serieoptagelse på 120 billeder/sekund.

Fotosensorer på en global lukker har lidt lavere følsomhed. Dette kan nogle gange ses på billeder med høje ISO-værdier, hvor støjen kan opfattes som lidt mere fremtrædende. For de fleste, der vælger a9 III, er det næppe et problem, for her handler det om fart, skudhastighed og muligheden for at kunne fange motivet i et skarpt billede. Gerne så mange som muligt, så fotografen har et udvalg at vælge imellem.

Hastigheden betyder for eksempel, at kameraet har en pre-capture funktion; det vil sige, at du kan holde fokusknappen nede eller trykke delvist på udløserknappen, så tager kameraet billeder i op til et sekund, før du trykker udløseren helt ned, og lagrer alle billederne fra dette sekund. På denne måde kan du undgå at gå glip af billeder, fordi du er for sent på aftrækkeren.

Sonys mest gennemførte ergonomi

Kamerahuset er måske det bedste, Sony har lavet. Med et stort og velformet greb, et separat indstillingshjul til fokusindstillinger, lukkertid og selvudløser til venstre for den store OLED-søger. Og et programhjul til højre, med en switch, der hurtigt kan skifte mellem stillbilleder og video.

I modsætning til mange andre Sony-kameraer er knapperne forholdsvis store og nemme at betjene med handsker på. Fem af dem er såkaldte Custom-knapper (C1 til C5). Det betyder, at du har mulighed for at programmere, hvilken funktion knappen skal have, og det gælder også nogle af de andre knapper, samt indstillingshjulene på kameraet.

Vi har allerede nævnt søgeren, og her taler vi om en 9,44 megapixel OLED med 0,9 gange forstørrelse og 120 fps frekvens. Eller 240 fps med en lidt reduceret opløsning. Det er så vidt vi kan se, den samme søger Sony bruger i a1, som er bygget til opløsning, med en 50 megapixel full-frame billedsensor, og en langsommere skudhastighed på 30 billeder i sekundet.

Den drejelige og vipbare touchskærm på bagsiden har to megapixel opløsning, og i højre side er der en kortplads til to type A CFexpress-hukommelseskort, eller to SDHC-hukommelseskort. Til venstre under de umarkerede gummipakninger er der tilslutninger til mikrofon, høretelefoner, USB, fuld størrelse HDMI, Ethernet, flash og fjernbetjening.

Kameraet har desuden en indbygget mekanisk billedstabilisator med op til otte stabiliseringsniveauer, altså på linje med Canon EOS R3, der er i stand til at tage næsten 200 billeder i sekundet. Men så låses både fokus og lysmåling, inden der trykkes på udløseren.

Gnistrende autofokus 

Denne slags kamera er ikke det eneste, der laver skarpe billeder af sport og action. Men jeg tror, ​​det er det eneste kamera indtil videre, der giver mig så mange skarpe billeder af sport og action. Sony har længe haft det bedst udviklede autofokus, især hvad angår følgefokus, og a9 III er ingen undtagelse. Faktisk er det opsigtsvækkende, hvor klæbende dette følgefokus er i praksis. Fotografen kan vælge et fokusområde, der passer til motivet, for eksempel en enkelt atlet, eller en indstilling, der passer til holdsport med flere atleter, og så bare lade det blive på dén indstilling.

Chancen for, at du ender med flere skarpe billeder end nogensinde før, er mildest talt stor. Med testen fra Canon EOS R5 Mark II frisk i erindringen – og her taler vi ikke just om et langsomt kamera – er det tydeligt, hvor langt producenterne er nået med at finjustere fokusalgoritmerne til motiver i bevægelse.

Sony-kameraet formår at holde fokus på ansigtet eller øjet på en atlet, selvom der er forhindringer i vejen, såsom andre atleter eller en bold. I de fleste tilfælde er det ikke engang nødvendigt med 120 billeder i sekundet. Du klarer dig fint med 20 billeder i sekundet, og det er slående, hvor hurtigt og præcist kameraet fokuserer, selv når mørket falder på.

Med alle muligheder for at tilpasse dette autofokus til forskellige opgaver og motiver, har Sony-kameraet ikke kun den hurtigste skydehastighed på markedet, det har også det mest fleksible autofokus hidtil.

Rolling shutter 

Det var så autofokus; dernæst er det den globale lukkers tur til at imponere indenfor videooptagelse. Med fuld aflæsning af hele sensoroverfladen kan du få 10-bit video af meget høj kvalitet uden rolling shutter. Men lige så imponerende er det, hvordan kameraet faktisk formår at fokusere under optagelsen, uden at det lader til at blive forstyrret af bevægelser i motivet.

Selvom kameraet er avanceret nok, og videoen fungerer fleksibelt nok, er a9 III nok ikke Sonys mest raffinerede full-frame kamera til video. Men den har en smart funktion der hedder Auto Framing. Når du indstiller kameraet til at bruge motivgenkendelse, følger kameraets autofokus personen i søgeren eller på skærmen, næsten uanset hvad han eller hun laver. For eksempel vil autofokus under en præsentation af et produkt skifte mellem at vise produktet i fokus og personen på billedet i fokus.

Det hele foregår problemfrit og lydløst, og kameraet kompenserer endda for ”focus breathing”.

Kameraets Bionz XR-processor understøtter 10-bit video, og den kan optage i 4K op til 120p, ved 280 Mbps. Der er også en 4K60p indstilling ved 600 Mbps.

Billedkvalitet 

Der er ingen tvivl om, at du vil få højere billedkvalitet fra et Sony a1 eller et Sony a7r V. Et Canon EOS R5 Mark II giver dig også højere detaljeopløsning og bedre dynamik, og alle de nævnte vil have lidt bedre ydeevne ved høj ISO.

Men for et kamera, der er bygget til sport og action, ligger billedkvaliteten ikke langt fra ydeevnen på et Nikon Z9 eller, så vidt vi har set indtil videre, ydeevnen på et Canon EOS R1.

Billedkvaliteten fra Sony-kameraet er mere end høj nok for et kamera i denne klasse, men det er hastigheden og det fænomenalt præcise autofokus, som virkelig adskiller Sony-kameraet fra både konkurrenterne og andre Sony-kameraer, vi har testet.

Konklusion

Hvis man har brug for skudhastigheden og fokuspræstationen fra et Sony a9 III, er der ingen tvivl om, at kameraet er pengene værd. Man ender med flere skarpe billeder, end man ville få med for eksempel forgængeren Sony a9 II. Den ekstreme skudhastighed og den magnetiske autofokus passer perfekt til sportsfotografer, men også til fotografer, der ofte fotograferer vilde dyr i bevægelse. Til landskaber og portrætter ville jeg nok vælge et andet kamera, men for det formål, som a9 III er bygget til, er det svært at se, hvordan man kan finde et bedre kamera. Der findes andre kameraer på markedet, der giver tilnærmelsesvis samme ydeevne minus skudhastigheden, til en lavere pris, men der findes ingen, der har en global lukker, med de fordele det giver – især på video. Her er Sony-kameraet helt unikt, og for professionelle, der ser fordelen i en global lukker, spiller prisen ingen rolle.