TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Sony Cyber-shot DSC-HX400V

Tungtlastet superzoom

Et kamera så fuld af kompromiser kan ikke lykkes med alt, men hvis man har brug for 50x zoom, er Sonys topmodel værd at overveje.

Af / 26/08/2014 - 11:31
Sony Cyber-shot DSC-HX400V

Lyd & Billede mener

  • Høj opløsning og skarp optik giver flot billedkvalitet under de fleste forhold. God brugervenlighed samt zoom- og fokusring trækker også op.
  • Meget billedstøj og faldende skarphed på lange brændvidder viser alt for tydeligt, hvilke kompromiser man må acceptere i et ultra-zoom kamera.

På papiret ser 50x zoom tillokkende ud. For dermed kan man dække et vanvittig stort område. Fra bred vidvinkel ved landskaber til ekstrem zoom, der er så kraftig, at erfarne spioner ville savle af glæde. Med så meget zoom er alle andre kameraer kørt bag af dansen. Der findes også 30x og 40x zoom, men kun 50x dækker området fra 24 til 1200 mm brændvidde.

Som en illustration af, hvor lang rækkevidde det rent faktisk er, kan man forestille sig et billede af en gruppe mennesker taget på 100 meters afstand med 24 mm vidvinkel. Zoomer man ind til 1200 mm, kan man tage et billede af øjet på en af dem.

Det er dog ikke sikkert, at billedet bliver skarpt. Grunden hertil er enkel: På 1200 mm er afstanden så stor, at det næsten er umuligt at holde kameraet stille nok. Det svarer nogenlunde til at prøve at tegne en perfekt cirkel med en blyant bundet til et kosteskaft!

oppsl_HX400V_image_04-1679

Nødvendig billedstabilisering
Med så store problemer med at holde kameraet i ro, når motivet er langt væk, har man brug for effektiv billedstabilisering. I HX400V har Sony derfor valgt optisk billedstabilisering, men kameraet har en lang række andre funktioner oveni.

Annonce

Elektronisk søger er almindeligt på kameraer som dette, men her er den desværre lille, lavopløst, ikke særlig skarp og undertiden med støj. Flytter man blikket ud på selve kameraet, finder man en vipbar skærm – uden touch-funktion – og en multifunktions blitzsko.

Trådløst er HX400V også, med Wi-Fi til overførsel af billeder og NFC for nem tilkobling. Det kan optage video i fuld 1080 HD-kvalitet på op til 50p og med 28 Mbit/s hastighed, så filmvisningen bliver mere jævn og ikke hakker. Man kan også downloade PlayMemory-apps for at udvide kameraets funktionalitet, og det har GPS-tagging af billederne.
Kameraet er forholdsvis let, ligger godt i hånden og er hurtigt og nemt at bruge. En større søger og en touch-skærm ville have gjort HX400V endnu bedre – og mens vi er i gang: Større buffer og hurtigere følgefokus, så det er lettere at tage billedserier med autofokusering mellem billederne. Det fungerer dårligt i kameraet, som bestemt ikke er noget actionkamera med 10 fps og en buffer på maks. ti billeder.

På plussiden har Sony-kameraet en praktisk fokus- og zoomring rundt om objektivet, som øger brugervenligheden.

HX400_top_noGPS-5022

Billedkvalitet
HX400V’s Zeiss-zoom tegner overraskende skarpt, godt hjulpet af 20 megapixel opløsning. Det betyder god detaljegengivelse ved lav ISO, og skarpheden er også god i hjørnerne, men falder markant, når man zoomer mere ind end 300 mm. På 1200 mm er den moderat.

Farvegengivelse og billeddynamik er synligt bedre end på Olympus SP-100EE. Det samme er støjdæmpningen, der ikke er så aggressiv og giver fuldt brugbare billeder ved ISO 1600 og til dels 3200. Det betyder acceptabel billedkvalitet indendørs i svagt lys. Billedkvaliteten er dog langt fra Sony RX10 (9.500 kroner) med 28-200 mm f/2.8 zoom.

Konklusion
Sony DSC-HX400V og Olympus SP-100EE viser, at ultra-zoom kameraer er fulde af kompromiser, og at man må ofre meget for at få så ekstrem zoom. Billedkvaliteten lider under kombinationen af en lille billedsensor (1/2,3 tommer) og kompleks optik.

HX400V leverer brugbare billeder under de fleste forhold, men vores råd er at vælge et kamera med mindre zoom, gerne kombineret med en større billedsensor. Det giver bedre kvalitet, end disse kameraer kan præstere.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere