Hvis man kun vil have ét kamera, er det ikke altid lige let at bestemme sig. Et spejlrefleks fra Canon eller Nikon til 5.000 kroner med standardzoom er, hvad de fleste vælger. Alternativt et kompakt systemkamera fra Olympus eller Sony. Så er de fleste af os nogenlunde dækket ind.
Men der findes en kameratype, som opfylder næsten alle ønsker.
De såkaldte superzoomkameraer ligner spejlreflekskameraer, bare med meget længere zoom, men er baseret på teknikken fra kompaktkameraer. Et kompromis, der desværre ikke giver samme billedkvalitet som et spejlrefleks. Årsagen er billigere optik og en lille billedsensor med store begrænsninger.
Da har man et kamera, der både er lige så stort som et spejlrefleks og koster næsten det samme, men ikke er i nærheden af dets billedkvalitet.
Lige præcis det har Sony sat sig for at gøre noget ved med RX10. Kameraet er ganske stort og tungt – lige så stort som et Nikon D3200 eller D5300 – men det har meget større billedsensor end de fleste kompaktkameraer: En velprøvet 20,2 megapixel billedsensor på 1 tomme samt en massiv 8,3x zoom fra Carl Zeiss med en rigtig god lysstyrke på f/2.8.
Knivskarpt zoomobjektiv
Med massiv mener jeg, at zoomobjektivet – der dækker 24-200 mm – virkelig er stort. Det har motoriseret zoom- og fokusring, men manuel blændering (man kan slå kliklyden fra) og er drøn solidt bygget. Det er godt nok med til at trække den samlede vægt op over 800 gram, men det positive ved den store diameter er, at kameraet ligger godt i venstre hånd.
Kvalitetsfølelsen er upåklagelig. Et gummieret håndgreb, vipbar skærm og en stor, højopløst OLED-søger (1,44 megapixel) giver en reel følelse af premiumprodukt. Hvilket det også er, for RX10 tilhører Sonys high-end serie med RX-100 II og RX-1 (1R) som de to andre modeller i serien. RX10 har den samme billedchip som RX-100 II – der scorede et sekstal i vores test – men en ny Bionz X billedprocessor. Ligesom Sony A7 og A7R.
Det giver en billedkvalitet, som vi ikke har set magen til fra tilsvarende kameraer. Men optikken spiller også en stor rolle her. Med en maksimal lysstyrke på f/2.8 kan man få sløret baggrund og skyde med fuld blændeåbning i svagt lys for at holde lukkertiden kort nok til, at billederne ikke bliver uskarpe. Objektivet er også udstyret med optisk billedstabilisering, der hjælper til her.
Med 24 mm brændvidde (svarende til 35 mm format) har man en bred nok billedvinkel til landskaber og interiører. Mens 200 mm er nok til sport og action, men også fremragende til portrætter.
Maks. skudhastighed er 10 billeder i sekundet, og maks. ISO er 12.800. Kameraet har også Wi-Fi med NFC for trådløs overførsel af billeder, og flere af knapperne kan programmeres.
Man kan vælge at zoome med ringen rundt om objektivet eller med zoomknappen rundt om udløseren på toppen. Der kan zoomes i to hastigheder, men uanset hvilken en man vælger, er det meget mere stille end med manuel mekanisk zoom. En nyttig funktion er muligheden for at bruge zoomringen til at zoome i trin – 24, 35, 50 mm osv.
Billedkvalitet
Hvis man vil fotografere med blænde f/2.8, er den hurtigste lukkertid 1/1600 sekund, men hvis der er for meget lys, kan man bruge det indbyggede gråfilter, der dæmper lyset med tre eksponeringstrin. Den korteste lukkertid på 1/3200 sekund opnås kun på blænder mindre end f/8.0. Med en skudtakt på 10 billeder i sekundet er kameraet også hurtigt, og autofokussen, der har været et problem i mange superzoomkameraer, er hurtig og præcis i godt lys, også på 200 mm. Dog ikke så hurtig som Olympus OMD, i hvert fald ikke i svagt lys, hvor kameraet bruger længere tid på at finde fokus.
Det er også muligt at fokusere manuelt. Sæt fokusknappen på forsiden på DMF, så du kan overstyre autofokussen, eller bare på MF for manuel fokus.
Videokvaliteten er – som ventet fra Sony – rigtig god med fin farvemætning og kontrast, og kun lidt billedstøj. Muligheden for lydløs zoom og fokus kombineret med billedstabilisering gør RX10 til et ypperligt videokameraer til amatører og entusiaster.
De bliver næppe skuffet over billedkvaliteten. Kameraet har den bedste superzoomoptik, vi har set. På testbilleder kan man se, at der er vignettering (lystab) i hjørnerne på fuld blænde og vidvinkel. Det ses dog sjældent på almindelige billeder, og vælger man blænde f/4.0 i stedet, dæmpes vignetteringen. Så er skarpheden også mere jævn, selv på blænder op til f/11.
På de fleste brændvidder er kameraets optik forfriskende skarp, især fra f/4.0, men skarpheden falder lidt, når man runder 100 mm. Til gengæld er der ingen fortegning.
Noget af æren for dette tilkommer Sonys diffraktionsreduktion, som laves i Bionz X processoren, og som korrigerer for den diffraktion, man ofte får, når man blænder objektivet ned.
Den meget høje optiske ydelse kommer også til udtryk i rigtig god kontrast og kun marginal farvebrydning i form af kromatisk aberration. Farvegengivelsen på jpeg-filer er en smule overmættet, især i rød og gul, men det er også det eneste, der trækker ned. Billedstøj er ikke noget problem før ISO 3200, og selv da leverer kameraet fuldt brugbare billedfiler, som du trygt kan bestille forstørrelser af.
Konklusion
Sony RX10 ikke fri for billedstøj, men det meste af tiden tænker man ikke på det. For kameraets optiske ydelse kombineret med den bedste 1 tommes billedchip på markedet lige nu giver dig den bedste billedkvalitet, vi hidtil har set. I noget superzoomkamera. Det samme gælder videokvaliteten. Men kameraet er stort og tungt, og med elektronisk zoom tager det tid at zoome fra 24 til 200 mm.
Det skal ikke stikkes under stolen, at små 10.000 kroner er en stiv pris, selv for så veludstyret et kamera som dette. Men hvis du vil have det bedste, hvor mange behov er opfyldt i ét og samme kamera, så er Sony RX10 det kamera, du skal have.
