Størrelsen til trods leverer Sony RX100 en billedkvalitet, som vi ville forvente fra et systemkamera, ikke et kompaktkamera. Alligevel er det lille nok til at snige sig ned i inderlommen. Det samme kan også siges om Olympus XZ-1 og til dels Fujifilm X10, selv om sidstnævnte er for stort til at være et ægte lommekamera. Begge stiller i samme klasse som RX100, både hvad funktioner og billedkvalitet angår. Men Sony-kameraet holder sig et hestehoved foran på billedkvalitet.
I samme åndedrag skal S100 og Canon G1X nævnes, men førstnævntes billedkvalitet er ikke i samme klasse, og selv om G1X præsterer lidt højere kvalitet ved høj ISO, er det så stort, at det knap nok kan kaldes et kompaktkamera. Leica X2 skal heller ikke glemmes, men til knap 14.000 kroner stiller det i sin egen (pris)klasse.
20 MP og Zeiss-optik
Sony RX100 ser måske ikke ud som en million. Men det undselige ydre i letmetal skjuler alligevel to helt afgørende komponenter, som gør kameraet til det hidtil skarpeste i kompaktklassen. Foran en ny 1 tommers (ca. 13,2 x 8,8 mm) CMOS billedsensor med hele 20 megapixel – med over dobbelt så stor overflade som både X10’s og XZ-1’s sensor på henholdsvis 12 og 10 megapixel – sidder nemlig et Carl Zeiss Vario-Sonnar T zoomobjektiv. Med rækkevidde fra 28 mm vidvinkel til 100 mm tele og så god lysstyrke som f/1.8 vidvinkel, men ikke fuldt så imponerende f/4.9 på tele. Alligevel giver den store blændeåbning gode muligheder for fine portrætter, hvor baggrunden bliver glædeligt uskarp og ansigtet knivskarpt.
En af ulemperne ved f/1.8 bliver synlig, når man tager billeder i sollys: Kameraets korteste lukkertid er bare 1/200 sekund, noget som kan føre til, at man må ændre blænde til f/2.8 for at undgå overeksponering.
Som alle prof-kompaktkameraer skyder det råfiler, også i serieoptagelse. Fotografer vil glæde sig over fuld manuel eller halvautomatisk eksponeringskontrol. Video-entusiaster over fuld 1080p/50 fps HD-video, med mulighed for at tage stillbilleder i 16:9 bredformat (17 megapixel) under optagelse. Blandt mange af mulighederne er en skudhastighed på ti billeder i sekundet ved serieoptagelse, 13 kreative billedeffekter med forskellige variationer, tre lagrede indstillingsvalg, programmérbare funktioner, vipbar blitz, 25 punkters følgefokus – og integreret billedstabilisator.
Men kvalitet koster som bekendt. RX100 ligger i skrivende stund på 5.200 kroner, hvilket gør det til et af de dyreste lommekameraer. Til sammenligning koster Olympus XZ-1 3.799 kroner, og Fujifilm X10 i underkanten af 4.000 kroner.
I hånden
Kameraet passer i de fleste lommer, jeg prøvede, og den relativt lave vægt gør, at man knap nok mærker, at man bærer det i lommen. Der følger for resten to korte stropper med – foruden en håndrem – som fastgøres til kameraet, og som gør det muligt at bruge en nakkerem.
På bagsiden er der en lille gummirem. På fronten ikke noget. Det giver et lidt glat greb om kameraet, men et håndgreb fra Richard Franiec (kleptography.com) til 35 dollars kan limes på fronten af kameraet og give dig et mere sikkert greb.
Objektivet trækkes ind i kameraet, når man slukker for det. Og har en funktionsring, som man kan bruge som blændering eller til at justere en af flere selvvalgte funktioner. Praktisk. En lidt mindre synlig, men smart funktion er dropsensoren, som slukker kameraet og trækker objektivet ind, når sensoren mærker, at kameraet tabes.
Den højopløste skærm med 1,23 millioner pixel fungerer fortræffelig, også i sollys. Men det er ikke muligt at tilslutte en separat søger, som man kan med Olympus XZ-1 og Sony ENX-5N.
Kameraets autofokus er lynhurtig, blandt de bedste, vi har testet, og næsten på højde med hastigheden og præcisionen fra gode systemkameraer. Menusystemet, som er hentet fra Sonys spejlreflekser, er overskueligt og hurtigt at navigere i. Med andre ord: Sony har gjort det allermeste rigtigt med RX100.
Billedkvalitet
Det gælder også billedkvaliteten. Den frygtede billedstøj, som alle små kameraer desværre har for meget af ved høj ISO, er også til stede her. Selv med så tilpas stor overflade er 20 megapixel en udfordring for kameraets Bionz-processor. Ser man på jpeg-filerne, er der kun marginal billedstøj på forstørrelser op til ISO 800 lysfølsomhed. Ved ISO 1600 og 3200 dukker finkornet kornstøj op, men kameraet beholder størstedelen af den høje opløsning. Som i praksis – selv ved høj ISO – alligevel er væsentlig bedre end tilsvarende billedfiler fra Olympus XZ-1 og Fujifilm X10. Fra ISO 3200 øges mængden af billedstøj markant, og medmindre man skal efterbehandle råfiler, vil jeg anbefale at holde ISO-værdierne under 3200 for mindst mulig generende billedstøj.
Men det, der virkelig udmærker sig på RX100, er det rettegnende og skarpe Carl Zeiss-objektiv. Skarpheden er stort set på højde med Zuiko-objektivet på XZ-1, også i hjørnerne. Og den er meget jævn på alle brændvidder, så længe man holder sig fra de mindste blændeåbninger, f/10 og f/11. Da falder skarpheden sammenlignet med f/2.8 til f/8.0, hvor den er jævnest. Der er ikke meget kromatisk farvebrydning at tale om, og objektivet er relativt immunt over for strølys.
Hvis man holder sig fra Sonys standard farveindstillinger, og i stedet vælger portræt eller ændrer farvemætningen i menuen, så er farvegengivelsen på jpeg næsten lige så glat og neutral som fra XZ-1. Kontrasten og billeddynamikken (med Dynamic Range Optimizer i auto) er fremragende. Og enestående for et kompaktkamera. Billederne fra RX100 ser silkeglatte ud, med rigtig god kontrast og bred farvepalet. Side om side med billeder fra Canon EOS 650D er det ikke let at se, hvilket af kameraerne der har taget billederne.
Konklusion
Indtil vi får testet Samsung EX2F, Panasonic Lumix DMC-LX7 og efterfølgeren til Olympus XZ-1, er Sony Cyber-shot RX100 det bedste af lommekameraerne i topklassen. Det skarpe Carl Zeiss-objektiv kombineret med den store billedsensor, skærmkvaliteten og de mange muligheder, som kameraet har klemt ind i kompakte mål og lav vægt, er rigeligt til at give RX100 titlen som konge af kompaktkameraerne. Den høje pris og manglende separat lader holder kameraet fra topkarakteren. En tusindlap billigere, og Sony RX100 ville have været det oplagte valgt i kompaktklassen.
Akkurat lille nok til, at det kan gå ned i lommen.
