Test: Sony Cyber-shot RX100 VI

De små kameraer i Sonys RX-serie har altid sat standarden for, hvor god billedkvalitet det er muligt at få fra et lommekamera. På det senere har de også sat standarden for videokvalitet i 4K.

Men for nogle har de haft en ulempe. Den relativt korte 24-70 mm zoom har ikke gjort RX100-serien til det rejsekamera, som mange er på udkig efter. Modsat f.eks. Panasonics Lumix TZ-serie, hvor man får mindst 10x zoom.

8,3x zoom

Så kraftig zoom har Sonys nye RX100 VI ikke fået, men godt 8x zoom med 24-200 mm brændvidde og optisk billedstabilisering gør kameraet mere anvendeligt end RX100 V. Som stadig kan købes.

Den sjette udgave har beholdt alt det, der var godt ved RX100 V, men også fået nogle praktiske forbedringer. På godt og ondt. En 24-200 mm er ganske udmærket, men lysstyrken er svagere med f/2.8 til f/4.5 som største blænde. Det skyldes det kompromis, Sony har måttet indgå på forholdet mellem størrelse, anvendelighed og billedkvalitet.

Hvis objektivet skulle være lige skarpt på alle blænder op til f/11 og alle brændvidder, og samtidig have samme lysstyrke som 24-70 mm zoomen, ville objektivet være væsentlig større, og RX100 VI ville ikke længere være et lommekamera.

Touch-skærm

Sony har langt om længe set lyset og givet kameraet en touch-skærm. Den kan vippes 180 grader til selfie-stilling, men touch-funktionen har flere begrænsninger. Man kan ikke bladre i billederne, som man kan på mobilen og på andre kameraer med touch-skærm. Man kan heller ikke bladre i menuerne eller ændre indstillinger. Kun flytte fokuspunkter og tage billeder med en finger på skærmen.

Hvad værre er, så er skærmresponsen relativt sløv, og det hakker og hopper, når man flytter fingeren hurtigt hen over skærmen. Sløv kan man også kalde bufferen. Ved serieoptagelser skal kameraet bruge ret lang tid på at gemme på hukommelseskortet. RX100 VI understøtter nemlig ikke UHS-II-kort, der normalt gemmer hurtigere end UHS-I-kort.

Lynhurtigt

Skudtakten er den samme som på RX100 V med lynhurtige 24 fps i fuld opløsning med fokus på hvert billede, og kameraets 315 fokuspunkter reagerer, før du får sagt smil! Autofokus er bedre til at følge motivet, og kameraets øjenfokus er måske den bedste på noget kompaktkamera.

Billedsensoren er den samme 1 tommes 20 megapixel CMOS-chip med fasedetekterende fokuspunkter samt 4K-video med oversampling fra 5K. Processoren er en opgraderet Bionz X, som bl.a. understøtter S-log3, 4K HDR og 8 bit HLG (Hybrid Log Gamma) – samt slowmotion med op til 1000 fps (dog med reduceret opløsning).

Bedre søger

Den fine OLED-søger er bevaret, men Sony har lavet en ny mekanisme til den, så okularet springer ud, når søgeren klappes op, og foldes ind, når man trykker søgeren ned igen. Det var ikke muligt på tidligere generationer af RX100 med søger.

Man kan også vælge, om kameraet skal slukkes, når søgeren klappes ned, eller ej.

Tilbehør

Sony har lavet et praktisk lommestativ til kameraet, der også fungerer som videohåndtag med udløser-, zoom- og optageknap, kaldet VCT-SGR1. Det kan også bruges med andre kameraer i RX-serien og sluttes til kameraets Micro USB-stik. I øvrigt er det også muligt at oplade batteriet via USB.

Desuden findes der en trådløs fjernbetjening til kameraet, RMT-VP1K, og et undervandshus kaldet MPKU RX100A, som kan tåle 40 meters dybde.

Billedkvalitet

Med den samme 20 megapixel billedsensor som på RX100 V er der ingen synlige overraskelser ved den tekniske billedkvalitet. Kameraet er stadig klasseledende på behandlingen af billedstøj og billeddynamik, og farvegengivelsen er upåklagelig. Også ved video-optagelse.

Når ISO-følsomheden stiger, øges billedstøjen som regel proportionalt. Det gør den også her, men jpeg-billedernes kornstøj ved ISO 3200 og 6400 er så marginal, at det kun er et problem på lange eksponeringer i svagt lys.

Den nye 24-200 mm zoom er ikke lige så skarp som 24-70 mm zoomen. Det gælder især på 24 mm og fuld blænde, hvor vignettering gør hjørnerne lidt mørkere, og skarpheden falder betydeligt i hjørnerne. Fra f/5.6 er det derimod fryd og gammen alt sammen på 24 mm. Her er skarpheden virkelig god over hele billedfladen, og på 50 og 100 mm brændvidde er den superb fra f/4.0.

Skarpheden har en tendens til at falde som en sten på zoomobjektiver med meget telebrændvidde, når man zoomer til længste brændvidde. Her er den befriende skarp fra f/5.6 på 200 mm. Ikke så skarp som området mellem 50 og 100 mm, men langt bedre end normalt for 200 mm på et kompaktkamera.

Som forventet er videokvaliteten også i topklasse for et kompaktkamera. 4K-optagelser bliver superbe, i høj grad takket være kameraets lynhurtige og præcise autofokus, og der er befriende lidt rullende lukker og farveartefakter på optagelserne.

Konklusion

Sony RX100 VI har taget et ordentligt prishop i forhold til RX100 V, som hidtil var det dyreste lommekamera på markedet. Man skal have et klart behov for 8x zoom for at føle, at kameraet er pengene værd, selv om det faktisk er det bedste i sin klasse.

RX100 VI har en del andre praktiske forbedringer, såsom søgeren, men vi synes stadig, at touch-skærmen er mangelfuld, knapperne for små, og batterilevetiden i underkanten.