TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

test: Sony Planar T* FE 50 mm F1.4 ZA

Skarp Zeiss til Sony

Sonys lysstærke normalobjektiv er næsten perfekt, men det koster.

Af / 02/12/2017 - 22:44
Sony Planar T* FE 50 mm F1.4 ZA

Lyd & Billede mener

  • Rigtig god skarphed, ingen fortegning og perfekt bokeh.
  • Høj pris, stort og tungt objektiv.

Hvis man ser det blå Zeiss-mærke på et Sony-objektiv, kan man forvente kvalitet. Det er vores erfaring efter at have testet mange Zeiss-objektiver, også dem, der står Sony på. Såsom dette.

Det massive Planar T* FE 50 mm er med lysstyrke f/1.4 et interessant normalobjektiv til Sonys spejlløse full-frame-kameraer. Med vejrbeskyttelse og god lysstyrke er det lige velegnet udendørs i dårligt vejr og i buldrende mørke.

Eller i studiet. For objektivet er faktisk så godt, at det passer fortrinligt til krævende studieopgaver. Det kan være mode, portrætter eller for den sags skyld mad, produkter og meget andet. For ikke at nævne bryllupsfotografering, hvor billedvinklens normale perspektiv i kombination med lysstyrken gør det perfekt til både tætte udsnit og afstandsbilleder.

Zeiss-objektivet er meget solidt bygget. Ud over vejrbeskyttelsen er det bygget op af 12 linseelementer, det har 11 blændelameller, som giver blødere konturer ved fuld blænde, samt Sonys stillegående Super Sonic Wave autofokusmotor. Praktisk nok har det blændering i tredjedelstrin til f/16 og en knap til at skifte mellem automatisk og manuel fokus.

Den optiske skarphed er fremragende ved blænde f/1.4 og endnu mere jævn over større dele af billedfladen fra f/2.8, hvor store dele af centrum er knivskarpe. Herfra og til blænde f/11 er objektivet blandt de skarpeste, vi har testet.

Annonce

Kromatisk aberration er godt dæmpet, og det er heller ikke særlig følsomt over for strølys eller ghosting. Der er lidt diffraktion på f/16, men det er også alt.

Planar T* FE 50 mm F1.4 ZA er et fremragende normalobjektiv til mange opgaver. Men især til krævende jobs, hvor skarpheden skal kontrolleres nøje. Såsom mode- og bryllupsfotografering, men også portrætter og fotografering i svagt lys, hvor objektivet er i sit es. Desværre er prisen også på højde med kvaliteten (og lidt til), og objektivet er både stort og tungt.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Giver flere skarpe billeder

Billedglæde i større format

Klassisk kamera til kreative

Kompetent letvægter

Den nye normal

Racerkameraet

Til Fuji-fotografer på fuglejagt

Navigerer med radar

Brandgodt budgetkamera

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone