For to år siden kom Sony med det første systemkamera, hvor det traditionelle vippespejl var skiftet ud med et gennemsigtigt spejl, som ikke bevæger sig, når man tager billeder. Noget som havde sine fordele. På den ene side var det muligt at lave kameraet lidt mindre, fordi spejlhuset med al spejlmekanikken kunne være mindre end sædvanlig. Den anden fordel var øget skudtakt. Alpha 55, som kameraet hed, kombinerede kompakt fysik med svimlende 10 billeder pr. sekund på serieoptagelse.
Desuden var billedkvaliteten rigtig god, og kritikere verden over roste Sonys første SLT-kamera (Single Lens Translucent) med gennemskinneligt spejl. SLT-A57 er arvtageren til A55, og selvfølgelig er alt bedre ifølge Sony. Det er i hvert fald hurtigere og 700 kroner billigere, end A55 var i 2010. Men det er også større og tungere, og den fordel, som A55 havde i kompakt fysik, er borte med A57.
Billedsensoren er ny, men stadig 16 megapixel. Forbedringerne i A57 ligger i billedprocessoren, batterikapaciteten, 1080p/50/25 fps HD-video, udvidet følsomhed til ISO 16.000 – og en række nye effekter, som man kan lægge på billederne. Kameraets nærmeste konkurrenter er Nikon D5100 og Canon EOS 600D, men som vi skal se, så kan Sony-kameraet nogle tricks, som de andre ikke kan.
Brugervenlighed
Den eneste fordel ved, at A57 er større end forgængeren A55, er bedre plads til hænderne og et større håndgreb. Det har også givet plads til et større batteri og mere praktisk placering af knapper og rat. Ergonomien er gennemgående god, men én bommert har Sony begået. Den vrid- og vipbare skærm er hængslet i underkanten af kameraets bagside. For mit eget vedkommende bliver en vipbar skærm oftest brugt, når kameraet står på stativ. Da skal man huske at vippe skærmen ud, før man sætter kameraet fast på stativet. Ellers er det ikke muligt at vippe den ud.
Idet spejlet står helt fast, slippes lyset gennem spejlet til billedsensoren på bagsiden. Men spejlet har en reflekterende belægning, der sender lys fra objektivet til en sensor, som opfanger lyset og viser billedet på den integrerede LCD-søger, der er god med god opløsning og opdateringshastighed, men ak så mørk. Selv med lysstyrken på maks. bliver søgerbilledet meget mørkere end på Sony NEX-7’s og Olympus OM-D E-M5’s OLED- og LCD-søgere. Ikke godt.
Billedkvalitet
Sony-kameraet banker konkurrenterne på hastighed. Grundigt. Autofokussen er lynhurtig, og skudtakten høj, og det gør det muligt at få skarpe actionbilleder, hvor de andre må give fortabt. Kameraet klarer – i godt lys vel at mærke – at fokusere mellem hvert af de ti billeder, det magter at tage på et sekund. Det er også muligt at klemme 12 fps ud, men så falder opløsningen til det halve.
En anden praktisk mulighed på A57 er Clear Image Zoom, hvor man kan zoome 2x digitalt i motivet og bevare opløsningen ved interpolering af billedet under processeringen, efter at billedet er taget. Denne funktion kan også ændre udsnittet i kombination med ansigtsgenkendelse – Auto Portrait Framing – og placere objekterne i billedet efter det gyldne snit, eller tredjedelsreglen, hvor billedfladen er delt ind i ni felter.
Til syvende og sidst skal man se billederne. Da er billedkvaliteten selvfølgelig vigtig, og her skuffer A57 ikke. Lidt overmættede farver og kontrast ser måske tiltalende ud for mange, men helt neutralt er det ikke. Opløsningen og skarpheden er fremragende, også i betragtning af at det gennemskinnelige spejl slipper mindre lys igennem og er et ekstra glas foran billedsensoren. Eksponeringspræcision er der heller ikke meget at udsætte på.
Ved høje ISO-værdier som 12.800 og 16.000 er der meget billedstøj i form af kornstøj og farvestøj. Her er både EOS 600D og D5100 bedre. Forskellene udjævner sig ved lavere ISO, og fra 100 til 3200 er der kun marginale forskelle mellem de tre systemkameraer. Men Sonys aggressive støjdæmning ved høj ISO reducerer opløsning og billeddynamik mærkbart sammenlignet med f.eks. Nikon D5100.
Videokvaliteten er også god og fuldt på højde med konkurrenterne. Bare husk, at AVCHD-formatet, som Sony bruger, ikke er kompatibelt med alle videoredigeringsprogrammer derude.
Konklusion
Der er ikke meget at trække ned for ved Sony SLT-A57. Billedkvaliteten er i topklasse, det banker alt og alle på hastighed og er godt fyldt op med funktioner. Prisen kan synes lidt i overkanten sammenlignet med de nærmeste konkurrenter, men hvis man er ude efter et kompetent kamera med klasseledende skudtakt, så er A57 actionkameraet frem for nogen i denne klasse.
Praktisk vippeskærm på A57.
