Du får mere med i pakken med 360fly end med noget andet kamera i testen. Det vælter ud af kassen med mounts (fæster) – nøjagtigt som til et actionkamera. 360fly er også vandtæt, selv om du er nødt til at vælge, om du vil optage lyd eller bevare vandtætheden, da sidstnævnte sikres ved at stikke en lille prop i mikrofonindgangen.
360fly er det eneste kamera i testen, som kun har én linse. Den sidder i toppen af en sort kugle, der ellers ikke har andre indgange – på nær det førnævnte lille hul til lydoptagelse. Det betyder også, at lagerpladsen på 32 gigabyte ikke kan udvides via microSD-kort. Heldigvis er 32 gigabyte passende.
Det er lidt sværere at optage gode videoer med 360fly end med de andre kameraer i testen. Det kan være en udfordring at få kameraet vendt rigtigt, så det optager i den rigtige vinkel og ikke får for meget af sig selv med i billedet. Og apropos billede, så er 360fly det eneste kamera, der ikke kan optage stillbilleder. Dem kan du kun “skyde” i app’en, hvor man kan redigere sine optagelser.
Billedkvaliteten er god og relativt højopløst, og fordi kameraet kun har én linse, er der ingen samlinger, som der er med kameraer, der filmer med to linser.
Lyd & Billede mener
Robust og vandtæt. Masser af mounts i kassen. Én linse betyder film uden tydelige samlinger. Kan ikke tage stillbilleder. Ingen mulighed for udvidelse af lagerpladsen. Og så er det svært at filme med.
Vejl. pris 3895 kr
Specifikationer
- Opløsning: 1504 x 1504
- Trådløst: 802.11 b/g/n, Bluetooth 4.0
- Lager: 32 GB indbygget
- Mål og vægt: 61 x 59,5 mm / 138 g
- Batteri: 1630 mAh litium-polymer, op til 3 timers levetid
Også i denne test:
Fire 360-kameraer
Samsung Gear 360
Faktisk bedst, men …
Samsung Gear 360 er det bedste kamera. Der er bare et enkelt aber dabei.
Ricoh Theta S
For mange fodfejl
Ricoh Theta S kunne have været et godt produkt.
LG 360 Cam
Lidt for billigt
LG 360 CAM er nemt at bruge, men resultatet er skuffende.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr