Sonys flagskib a99 II er lavet til at tage skarpe billeder i krævende situationer. Kameraet er stopfyldt med teknologi, der skal give fotografen garanti for, at billederne sidder lige i øjet. Avanceret femaksers billedstabilisering, en stor full-frame billedsensor på 42 megapixel, en skudtakt på 12 billeder i sekundet (fps) og avanceret 4K-video skal sørge for, at fotografen ikke bliver skuffet.
Hvilket lover godt. For med dette kamera skal Sony tilfredsstille en kræsen brugergruppe. Professionelle eller amatører, som måske er godt vant med Canons og Nikons flagskibskameraer, eller dem, der har lagt penge i Sonys Alpha-serie og har brug for et bedre kamera end det aldrende a99. Et kamera fra 2012, som for længst er overhalet af både konkurrenterne og Sonys egne kameraer.
Her har de forsøgt at lave en direkte konkurrent til Canon EOS 1DX Mark II og Nikon D5 på den ene side og EOS 5DS R og D810 på den anden. Med andre ord et professionelt kamera for fotografer, der har brug for noget solidt, vejrtætnet og ikke mindst lynhurtigt.
For at lykkes med det har Sonys ingeniører fornuftigvis baseret sig på den fantastiske 42 megapixel billedsensor fra a7R II og et hybridt autofokussystem med hele 399 fokussensorer. 79 er af krydstypen, og med en skudtakt på 12 fps – med fokus på hvert billede! – spiser kameraet actionscener til morgenmad.
Så det er hurtigt. Lynende hurtigt. Faktisk er det fuldt på højde med EOS 1DX Mark II og D5, men her får du desuden bedre detaljeskarphed. Især når du bruger nogle af Sonys bedste objektiver. F.eks. Zeiss Planar FE 50 mm f/1.4, som sammen med Sonys 90 mm makro er de to skarpeste objektiver i Alpha-serien.
Gennemsigtigt spejl
Selv om det ligner et spejlreflekskamera, er det egentlig en hybrid. Spejlet er fastmonteret og gennemsigtigt. Det sparer tid, fordi spejlet ikke skal flyttes væk, når billederne eksponeres. Sådan set kunne kameraet have haft optisk søger, men Sony har valgt en stor og skarp elektronisk søger i stedet.
Det har minimal blackout-tid (sort skærm) mellem billederne ved serieoptagelser, og når man har brug for at følge motivet uafbrudt i billedserier, vælger man 8 fps.
a99 II har plads til to hukommelseskort. Man kan vælge, om man vil gemme billederne på dem begge, bruge det ene som backup eller gemme forskellige filtyper på de to kort.
Det er et stort og tungt kamera, især med vertikalgreb påmonteret, men det ligger godt i hånden. Med et stort gummibelagt greb og god plads til hånden samt et passende stort tommelfingergreb på bagsiden.
Der er knapper overalt på kameraet. De fleste er lettilgængelige – måske med undtagelse af knappen for dybdeskarphed, der sidder nederst til højre for bajonetfatningen. Det kræver, at man bruger tohåndsgreb, for man er nødt til at bruge venstre hånd her.
Som sædvanlig for et kamera i denne klasse er flere af knapperne programmérbare, så funktionsvalgene kan tilpasses efter behov. Den vend- og vipbare skærm har ikke touch-funktion, hvilket måske er fint nok for målgruppen. Men kameraet har en joystick-knap, der er praktisk, når man skal flytte fokuspunkter rundt i søgeren.
Foran på venstre side sidder et indstillingshjul, som aktiverer sekundære funktioner, når man holder knappen i midten inde et par sekunder. Så dukker en undermenu op, og man kan bladre igennem valgene, til den foretrukne indstilling er fundet.
Der er hovedtelefon- og mikrofontilslutning ud over strøm, blitzsko, fjernbetjening og HDMI-tilslutning med 4:2:2 video ud – og så er vi ved videofunktionerne.
Professionel 4K-video
Sony har tilføjet 4K-videoprocessering med mulighed for oversamplet 4K-video (Super 35) fra en 5K-stream. Det vil sige, at kameraet anvender et område, der svarer til APS-C-format – for optimal videokvalitet – men ulempen er, at nedskaleringen også giver beskæring af udsnittet. Man kan vælge at optage video fra hele billedsensoren, men det giver lidt dårligere filkvalitet.
4K-video kan gemmes i 25p og XAVC S-format med op til 100 Mbit/s video-stream eller i 1080p HD-kvalitet med 50 eller 100 fps og 100 Mbit/s.
Genkendelig billedkvalitet
Jeg var ikke nævneværdigt imponeret over fokuspræcisionen ved video-optagelse. Kameraet “jager” en del på kontinuerlig autofokus, og sidstnævnte virker kun med programautomatik. Ellers må man fokusere manuelt. Men videokvaliteten er der ikke noget at udsætte på. Knivskarp 4K-video med rigtig god dynamik matcher på alle måder stillbilledkvaliteten.
Det er heller ikke nogen overraskelse, at billedkvaliteten følger Sony a7R II hele vejen. De deler den samme bagbelyste billedsensor uden lavpasfilter, og med Zeiss Planar 50 mm formår kameraet at gengive så fine detaljer, at det ender helt i top, hvad skarphed angår.
Selv om a99 II ikke slipper lige så meget lys igennem pga. spejlet foran billedsensoren, er det nærmest umuligt at se forskel på omfanget af kornstøj. Billedstøj er ikke mærkbart synlig, før man passerer ISO 12.800. Billeddynamikken er markant bedre end med a99 og endelig på niveau med de bedste i klassen.
Farvegengivelsen på jpeg-filer er neutral op til et vist punkt. Den hælder lidt mod grøn og gul i enkelte situationer og er ikke lige neutral og jævn ved alle ISO-værdier, som på Nikon D5 eller EOS 1DX Mark II.
Konklusion
Sony a99 II kan meget vel være det sidste “spejlrefleks” fra Sony. Bortset fra skudhastigheden og et bedre greb er der nok ikke så mange grunde til at vælge det frem for Sony a7R II. Medmindre man allerede har en del af Sonys objektiver til Alpha-systemet og har brug for et bedre kamera end a99 og a77 II.
Der er dog ingen tvivl om, at kameraet er en betydelig forbedring i forhold til forgængeren, og det er bestemt konkurrencedygtigt – endda bedre på nogle områder – sammenlignet med tilsvarende kameraer fra Canon og Nikon.
