: Tamron SP 85 mm f/1.8 Di VC USD

Billedskarphed og -uskarphed er to modsætninger, der kendetegner et godt portrætobjektiv. En god portrætfotograf kigger efter mange ting på et objektiv, men evnen til at adskille en skarp forgrund og en sløret baggrund er en af dem. Fagfolk bruger begrebet “bokeh” om den måde, en objektiv tegner det uskarpe i motivet på.

Et godt portræt behøver ikke at være uskarpt overalt ud over ansigtet. Fotografen kan vælge en mindre blænde, som giver større dybdeskarphed, når det er ønskeligt, men når man gerne vil have en uskarp baggrund, er det vigtigt, at objektivet giver en fin bokeh: Tegning af uskarpe områder.

Her er den optiske konstruktions kvaliteter vigtige, og det samme er formen på og antallet af blændelameller. Tilføjer vi lysstyrke og kortere brændvidde end normalt, har vi et godt grundlag for et velegnet portrætobjektiv.

Tamron SP 85 mm f/1.8 forsøger at opfylde alle kravene til et portrætobjektiv og har desuden indbygget optisk billedstabilisering, vejrtætning og en avanceret optisk konstruktion. Med 85 mm brændvidde på et full-frame kamera som Canon EOS-1D X Mark II (testkamera) får man en praktisk billedvinkel til de allerfleste portrætter.

 

Kvalitetsoptik

Tamron-objektivet er relativt stort for en 85 mm med blænde f/1.8 og er både større, tungere og dyrere end Canons eget EF 85 mm f/1.8. Men det er også bedre. I modsætning til Canon-objektivet kan det desuden bruges på Nikons og Sonys full-frame og APS-kameraer (på Sonys dog uden billedstabilisering).

Indeni sidder 13 linseelementer – to af dem såkaldte LD (Low Dispersion) og ét af dem XLD (Extra Low Dispersion) – samt ni afrundede blændelameller.

Den optiske billedstabilisering kan slås fra. Selv om den ikke er mere effektiv, end at den kan kompensere for mere end tre eksponeringstrin, kan den redde billeder, hvor lukkertiden falder, fordi der ikke er meget lys, og fotografen ikke vil øge ISO-følsomheden. Men det er bedre end ingen billedstabilisering.

Det er et meget vellykket og ikke mindst skarptegnende objektiv med meget høj opløsning, lav diffraktion og fraværende fortegning. Skarpheden er højest og mest jævn fra f/2.8 til og med blænde f/8.0, men den er stadig meget høj ved f/2.0. Især i centrum. Selv på blænde f/11 er skarpheden god, men falder meget på f/16.

Kromatisk aberration er nærmest ikke synlig, og der er meget få problemer med astigmatisme (afbildningsfejl), mens sfæriske afvigelser er mere synlige, når man blænder ned. Objektivet har synlig vignettering (mørke hjørner) ved fuld blændeåbning, også på f/2.0, men fra f/2.8 forsvinder så meget af det, at det er ubetydeligt. Det er heller ikke særlig følsomt over for strølys, og samlet set er der nærmest ikke noget at trække ned for på Tamron-objektivet.

Autofokus er hurtig og præcis uden ligefrem at være lynhurtig, og objektivet kan opdateres med profiler for kameraer samt intern software med Tamrons særlige dock. Der er ekstraudstyr.

 

Konklusion

De færreste objektiver er så solidt konstrueret og samtidig så optisk vellykkede som Tamrons nye 85 mm f/1.8. Bortset fra vignettering ved fuld blændeåbning og lidt sfærisk aberration er skarpheden, uskarpheden (!) og ydelsen fuldstændig komplet for et portrætobjektiv.