TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Vuze 3D VR 360

Otteøjet ufokamera til kugleformede optagelser

Vuze ligner lidt et insekt, men er såmænd bare et 360 graders kamera i farvet plast.

Af / 06/09/2017 - 11:54
Vuze 3D VR 360

Lyd & Billede mener

  • Flotte 360-optagelser fra et forholdsvis kompakt kamera.
  • Redigeringen er bøvlet og kan kun udføres på pc. Ingen preview-funktion i app’en.

Har du allerede investeret i og leget med et 360 graders kamera, så har du sikkert også savlet over de nye 4K-modeller. Men priserne er høje, og kvaliteten svinger. Et af de bedre bud er Vuze – den flyvende tallerken med de otte øjne.

VR til folket

Til trods for at Vuze sælges som det første prisvenlige 3D 360-kamera, er prisen stadig i den høje ende. De otte kameraer repræsenterer fire sæt øjne, der filmer i hver sin retning. Hvert øje optager et 1080p-billede. Når alle otte billeder sættes sammen, fås en opløsning på 4K, dog kun med 30 billeder i sekundet.

Ud over de fire par kameraer har Vuze fire indbyggede mikrofoner samt en port til microSD-kort, hvorpå optagelser og billeder gemmes. I bunden sidder et skruehul til tripod eller anden form for stativ, hvilket vi på det kraftigste må anbefale. Der følger ganske vist en lille split med, så man kan holde kameraet i hånden, men optagelserne bliver ganske enkelt dårlige.

Ingen preview-funktion

Annonce

Der findes naturligvis apps, så Vuze kan styres fra en telefon. Her kan man sætte timer-funktionen, starte og stoppe optagelser og skifte imellem foto- og video-mode. Funktionaliteten er stærkt begrænset, og en funktion, der ellers findes i denne type apps, er ganske fraværende: Det er ikke muligt at se live-feed fra kameraet. ØV! Telefonen forbindes desuden via en bøvlet Wi-Fi-forbindelse. Her er ingen Bluetooth.

Vuze VR Blaa planet02 kopi
(Foto: MH)

Kun til pc

Når det så er tid til at kigge på optagelserne, skal man have fat i en pc. Der findes endnu ingen software til Mac, til trods for at der findes en app til iPhone. Optagelserne hives ind i Humaneyes VR Studio, hvorfra de kan redigeres let og renderes ud til mere brugbare 360 graders optagelser. De otte billeder fra de otte linser sættes sammen til en kugleformet film. Det tager sin tid.

De fleste af mine testoptagelser er foretaget i Danmarks nationalakvarium, Den Blå Planet, hvor der både er interessante motiver og speciel belysning. Det sidste er særlig vigtigt, da Vuze ikke har det så godt under dårlige lysforhold. Som nævnt bør man ligeledes bruge et stillestående stativ, da sammenfletningen af billederne er alt for tydelig ved håndholdte optagelser, ligesom der bør være god plads omkring kameraet. Er der ikke det, ser man for tydeligt, hvor billederne er sat sammen.

Konklusion

Vuze er et sjovt stykke legetøj med en høj pris og begrænsede anvendelsesmuligheder. Vi forstår ikke, at Mac-folket er blevet forbigået, og undrer os over den begrænsede og lidt bøvlede software. Når det er sagt, så laver Vuze nogle meget overbevisende optagelser, såfremt forholdene er i orden.

Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume