TEST: Fujifilm GFX 100S

For to år siden satte Fujifilm GFX 100 en ny standard for billedkvalitet, men måske ikke for bærbarhed. Med et integreret vertikalgreb og en temmelig velvoksen OLED-søger er det nemlig et ret digert kamera.

Det skyldes ikke kun, at det har en stor 102 megapixel billedsensor på 44 x 33 mm, men også at kameraet simpelthen er tungt. Noget, jeg mærkede, da jeg tog de første billeder med det i Japan i 2019 og senere tog et GFX 100 med til det nordlige Italien.

Da var der tidspunkter, hvor jeg ønskede, at jeg havde et mindre og lettere kamera – og et, der ikke var så synligt for omgivelserne.

Nu bliver det ønske endelig opfyldt med GFX 100S, som er et GFX 100 med den samme 102 megapixel billedsensor, som vi allerede kender, bare i et meget mindre og lettere kamerahus. Her får man altså den samme ekstreme opløsning, billeddynamik og farvedybde fra 14 eller 16 bit (ukomprimerede eller tabsfri) raw-filer plus video-optagelse i 4K-kvalitet.

Det bedste ved det hele er, at GFX 100S næsten kun koster det halve af GFX 100.

Man sparer altså mange penge her uden at måtte give afkald på særlig meget. Batterilevetiden er selvfølgelig dårligere med ét mindre batteri mod to større, og det er ikke muligt at sætte et vertikalgreb på, når man tager billeder i portrætformat. Søgeren er heller ikke aftagelig og har lavere opløsning.

Forbedret på flere områder

Men kameraet er ikke uden forbedringer sammenlignet med det kamera, vi kender som GFX 100.

En ny og mere kompakt billedstabilisering skal være effektiv op til seks eksponeringstrin. Håndgrebet med tommelfingergreb bagpå er langt bedre at holde om og giver et mere sikkert greb. Det umærkede indstillingshjul er blevet et tydeligt mærket programhjul, hvor man kan gemme hele seks foretrukne opsætninger, og kameraet har en mærket omskifter til filmoptagelse og stillbilleder.

Ellers er det tekniske grundlæggende næsten det samme:

• 102 Mp 44 x 33 mm BSI-CMOS
• 4K 30 fps video med 4:2:2 10/12 bit ud
• 5-aksers 6-trins billedstabilisering (nyt)
• 5 fps skudtakt
• 425 fokuspunkter med fasefokus
• 16 bit raw-filer, tabsfri eller ukomprimeret
• 1/16.000 s elektronisk lukker
• ISO 50-102.400
• Fast 3,69 Mp OLED-søger (nyt)
• 3-vejs touch-skærm
• Vejrbestandigt
• Nostalgic Negative filmsimulering (ny)

Grundlæggende ligheder

De tekniske og praktiske forskelle er altså små. Håndteringen er baseret på samme tryk- og drejebetjening med knapper og indstillingshjul, og kameraet har også en stor statusskærm, der kan vise valgte indstillinger, histogrammer eller lukkertid og blænde ligesom analoge indstillingshjul. Skærmen er ikke bagbelyst, men man kan skifte til hvid baggrund for at se den bedre i svagt lys.

Touch-skærmen kan vippes tre veje ligesom på GFX 100, flere af knapperne og indstillingshjulene kan programmeres, og endnu flere indstillinger kan ændres ved at swipe op, ned eller til en af siderne på touch-skærmen.

Tilslutninger

Batteriet kan oplades i kameraet via USB på venstre side, og kameraet har tilslutninger til video og stillbilleder via HDMI-udgangen. Der er også et hovedtelefon- og mikrofonstik, PC-synkronisering til blitz samt et stik til kablet fjernstyring. Det kan også styres via Fujifilm-app’en på mobilen og understøtter selvfølgelig tethering fra en computer.

På højre side har det vejrbestandige kamerahus plads til to UHS-II-kompatible SD-hukommelseskort. Som nævnt har det ikke den aftagelige OLED-søger, vi kender fra GFX 100 med 5,76 megapixel opløsning, men en mindre søger med 3,7 megapixel opløsning – ikke ulig den på GFX 50S.

Brugervenlighed

GFX 100S er overraskende let at håndtere, selv om det er lidt større end Fujifilm X-T4 eller et full-frame-kamera som Nikon Z7 II. Det ligger bedre i hånden end GFX 100 og balancerer fint med en GF 30 mm f/3.5 eller en GF 80 mm f/1.7, som jeg brugte under testen.

Formen på tommelfingergrebet bagpå og håndgrebet foran virker bedre tilpasset. Knapperne har tydeligere markeringer, når man trykker på dem, og den nye joystick-knap med en bredere overflade er bedre i brug efter min erfaring.

Jeg mærkede ikke så meget til, at søgerbilledet har lavere opløsning og lidt mindre forstørrelse. 3,7 megapixel og 0,77x er trods alt synligt bedre end f.eks. 2,36 megapixel og 0,5x, og søgeren er lysstærk nok med god kontrast og bred farvegengivelse.

En ting, der var lidt frustrerende, var hvor blød dæmpningen af knapperne er. Man trykker, men må tjekke, om det rent faktisk gav resultat, for de giver ikke tilstrækkelig feedback, når man trykker på dem.

Autofokus

Fujifilm siger, at udløserresponsen, eller lukkerresponsen, er forbedret med 0,2 sekunder, men det mærker man ikke særlig meget til, da kameraet reagerer hurtigt på selv den mindste kommando. Der er ikke så meget, man skal vente på her.

Jeg vil dog hævde, at fokusresponsen nok kan forbedres. Kameraet er lynhurtigt til at fokusere sammenlignet med andre mellemformatkameraer – Hasselblad eller Pentax – men følgefokus er ikke så præcis, som vi er vant til fra Fujifilm X-T4 eller Sony a7R IV.

Men den følger godt med skudtakten på 5 fps, og kameraets øjenfokus gør portrætfotografering til en leg. Man kan selv vælge størrelsen på et af de op til 425 fokuspunkter eller lade kameraet zonefokusere, hvis man foretrækker det, men hvis man vælger ansigts-/øjenregistrering, bliver det meget lettere at få skarpe portrætbilleder.

4K-video

Ligesom GFX 100 har GFX 100S 4K-video op til 400 Mbit/s fra hele billedfladen i UHD- eller DCI-format. Man kan også optage 4K-video eksternt med 10 bit 4:2:2 og F-log for farvegradering eller 12 bit Apple ProRes RAW via HDMI. Man kan også bruge kameraets filmsimuleringer på video og vælge hybrid log-gammaprofil (HLG).

Med 4K-opløsning fra en så stor billedsensor er resultatet en sjældent høj detaljegengivelse med meget lidt moiré, moderat rullende lukker og usædvanlig god billeddynamik. Med andre ord er video-optagelserne også af høj kvalitet.

Billedkvalitet fra 102 eller 400 megapixel

Der er ingen forskel i billedkvalitet sammenlignet med GFX 100. Man får den samme brede farvemætning, det samme dynamiske omfang og et toneomfang, som man sjældent ser fra fuldformatkameraer.

For mere om billedkvaliteten anbefaler jeg testen af GFX 100, men kort fortalt er opløsningen fra en mellemformat CMOS-billedsensor på 102 megapixel formidabel.

Det kan blive endnu bedre med multi-shot, hvor kameraet bruger billedstabiliseringen og billedprocessoren (X-Processor 4) til at sammensætte 16 raw-filer til én 400 megapixel billedfil. Så flyttes billedsensoren, mens billeddata registreres fra rød, grøn og blå farvekanal på hver enkelt pixel.

Dermed får man ikke alene højere detaljeopløsning, men også bedre farvedybde og dynamik. Perfekt til bl.a. reprofotografering, men funktionen kan også bruges på landskabsmotiver, hvor der er ringe eller ingen bevægelse i motivet.

Konklusion

Hvis Fujifilm GFX 100 leverer den bedste billedkvalitet, vi har testet, så gør GFX 100S det også. Men her er kameraet både mere handy, lettere og billigere, og på mange måder et endnu bedre køb.

Det er selvfølgelig ikke et kamera til sport og action, men udvalget af objektiver til kameraet gør det så meget desto mere velegnet til portrætter, landskaber, mode- og studiefotografering, samtidig med at man kan lave video-optagelser med professionel kvalitet. Især hvis man bruger en ekstern optager.

Fujifilm GFX 100S stiller op i en prisklasse med konkurrence fra mange full-frame-kameraer, men billedkvaliteten fra kameraet er i en klasse for sig.