TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Fujifilm QX1

Let sværvægter

Hvis et systemkamera er for stort, må man gå på kompromis, men helst ikke med billedkvaliteten. Så er dette kamera et godt alternativ.

Af / 05/02/2014 - 10:21
Fujifilm QX1

Lyd & Billede mener

  • Super lommevenligt kamera med høj billedkvalitet og trådløs overførsel. Passer fortræffeligt til alle uanset færdighedsniveau og leverer skarpe billeder under alle forhold. God brugervenlighed og hurtig autofokus gør, at du sjældent går glip af en fotomulighed.
  • En batteritid på 250 billeder er svagt, den største blændeåbning på tele er ikke så stor, og du får ikke vipbar touch-skærm.

Dette kamera er så lille, at det let kan være i en lomme. Det ligner til forveksling et hvilket som helst andet lille kompaktkamera. Men det har en fordel, der giver dig billedkvalitet af ​​en helt anden klasse, end man forventer fra et kompaktkamera.

Konkurrenter
Fujifilm QX1 stiller op i samme klasse som de mere kendte Canon PowerShot S120 og Sony RX-100 II, men har en helt anden type billedsensor. Det ses på billederne. Kameraet bruger den samme type billedsensor som Fuji X-E2, nemlig X-Trans II, uden lavpasfilter og med et unikt mønster af RGB-sensorer. Det giver en billedkvalitet, som kun det noget dyrere X20 fra Fuji samt Sonys RX-100 II kan matche.

Lysstærk zoom
QX1 har også et godt zoomområde på 24-100 mm med så god lysstyrke som f/1.8 på vidvinkel, men den falder til f/4.9 på tele. Ligesom på Canon- og Sony-kameraet er der en aluminiumring omkring linsen, der f.eks. kan bruges som blændering eller som indstillingsring til en af seks andre funktioner.

Tryk på E-Fn knappen på bagsiden, og du får øjeblikkelig adgang til ISO-valg og en række andre funktioner.

Trådløs overførsel af billeder, råfilbehandling og en række forskellige fotofiltre er der også, ligesom kameraet har fokusmarkering, som viser skinnende konturer på skærmen, der hvor billedet bliver skarpt, når der fokuseres manuelt.

Annonce

Kameraet virker solidt bygget. Det ligger godt i hånden trods det manglende håndgreb, men på den sorte udgave (det fås også i sølv) er overfladen ru og mat, så fingrene få godt fat.

Kvikt er det også. Kameraets autofokus med fasesensorer er lynhurtig, og man går næppe glip af mange fotomuligheder med QX1. Den maksimale skudtakt er 12 billeder i sekundet!

Meget fin billedkvalitet
Der er heller ikke meget at udsætte på billedkvaliteten. Kameraet har fået Fujis Lens Optimizer-teknologi, som retter diffraktion og farvebrydning i objektivet. Sammen med X-Trans II billedsensoren giver det en billedkvalitet på niveau med vores referencemodel, Sony Cyber-shot RX-100 II, ved næsten alle ISO-indstillinger. Du får utrolig fin detaljerigdom og skarphed helt op til ISO 1600, men 3200 er også fuldt brugbart.

Farvegengivelsen er meget jævn og korrekt for et kompaktkamera, og der er ikke rigtig noget at kritisere ved den optiske kvalitet, optiktypen taget i betragtning.

Konklusion
Fujifilm QX1 er et fremragende valg for alle uanset erfaringsniveau, der har brug for et lille kamera, som tager meget bedre billeder end telefonen. Faktisk er QX1 et af de tre bedste kompaktkameraer, vi har testet i denne klasse, og alle pengene værd. Hvad enten du har brug for et kamera nummer to, der kan være i lommen, eller et lille kamera, der er næsten lige så godt som et systemkamera.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere