: Fujifilm X-A

Et spejlreflekskamera fra en kendt producent kan være en tryg løsning, når man ikke ved, hvad man skal vælge. Det er også en naturlig opgradering, når man vokser fra kompaktkameraets begrænsninger. Men man får ikke den samme mobilitet som med et lille kamera. Da kan et kompakt systemkamera være et bedre valg.

Sådan et kamera er Fujifilm X-A1. Her får man et lille, brugervenligt og økonomisk overkommeligt kamera med zoom, trådløs billedoverførsel, HD-video, megapixel nok til udskrifter i A2 og et brugbart udvalg af kvalitetsoptik. Alt sammen for under 5.000 kroner. Og man kan vælge imellem sort, blå og sølv/rød udførelse.

Kameraet er næsten identisk med X-M1, som vi testede i 2013, til knap 6.000 kroner og med den samme 16-50 mm zoom, som følger med X-A1. Og f/3.5-5.6 lysstyrke og integreret stabilisator. På X-A1 er billedsensoren bare af en mere simpel type for at holde omkostningerne nede, mens resten af ​​kameraet giver dig de samme funktioner som den dyrere model.

Kompakt og brugervenligt
Såsom integreret Wi-Fi og muligheden for at overføre billeder til en app på din smartphone. I øvrigt har kamera integreret råfilkonverter, der laver jpeg-kopier af billederne, en vipbar 7,6 cm skærm (men ikke touch-skærm), solide 5,6 fps skudhastighed, filmsimulering plus otte kunstfiltre, kun 0,05 sekunds udløserforsinkelse, 1080p/30 fps HD-video samt ISO fra 200 til 6400 (12.800/25.600 ved jpeg).

De otte kunstfiltre kan man bruge, hvis man vil have mere kreative effekter på sine billeder, og Fujis praktiske Q-knap aktiverer en oversigt over de primære indstillinger på skærmen. Som man hurtigt kan ændre med de to indstillingshjul oven på kameraet. X-A1 er lille og let nok til, at det er nemt at tage med. Man lærer ret hurtigt at bruge kameraet, fordi så få ting er komplicerede. Så kan man bruge tiden til at fotografere.

Billedkvalitet
16-50 mm zoomobjektivet testede vi med X-M1, så den optiske ydeevne kender vi. Det er blandt de bedre kitzooms (dvs. dem, der følger med kameraer), med konsekvent god skarphed indtil f/11, men en del fortegning på vidvinkel.

Da de ikke bruger samme billedsensor, er det dog naturligt at tro, at den tekniske ydelse fra de to kameraer ikke er den samme. Det er den heller ikke, men ikke på den måde, man skulle tro. Det billigere X-A1 er faktisk på højde med det dyrere X-M1.

F.eks. er der næsten ingen forskel, når det gælder billedstøj. Som er marginal ved ISO 3200 og ikke særlig synlig før ISO 6400. Hvis man studerer billederne på nært hold, er detaljeopløsningen bedre på det dyre kamera – især ved høj ISO – men for de fleste vil det være en ubetydelig forskel. For den kan ikke ses på A4-udskrifter.

Farvegengivelse og billeddynamik kan måle sig med de bedste i klassen. Det eneste, vi er usikre på, er om ikke Fuji har gjort det for svært at vælge. Hvis man ikke synes, at en tusindlap mere er noget at tale om, så er der lidt ekstra billedkvalitet at hente hos ​​X-M1. Men ikke nok til at dem, der hellere vil spare pengene og købe X-A1, går glip af noget. For de to kameraer er ellers 99 procent identiske.

Konklusion
Fujifilm er en spændende kameraproducent, der er lykkedes med alle kameramodeller, og som allerede har et godt udvalg af optik til X-serien. Især hvis man kan lide faste brændvidder som 18, 27, 35 og 60 mm (gang med 1,5 for billedvinkel svarende til 135 format).

I Fujis billigste model er der sparet på sensoren, uden at det har påvirket billedkvalitet eller betjening. Derfor er X-A1 et interessant alternativ til et spejlreflekskamera. Især for dem, der godt kan lide størrelsen, men gerne vil have mindst lige så gode billeder, som man får fra et større kamera.