Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: FujiFilm X-M1

Fristende Fuji

Med klasseledende billedkvalitet, Wi-Fi og en gunstig pris er dette kamera til alle, der foretrækker små fuldblodskameraer.

Skrevet af / 10/10/2013 - 15:20
FujiFilm X-M1
Lasse Svendsen

Siden de kompakte systemkameraer gjorde deres indtog, har det handlet om at forene spejlreflekskameraets egenskaber – og billedkvalitet – med kompaktkameraets bærbarhed. Ikke alle er lykkedes lige godt, men Olympus’ PEN-serie, Sonys NEX-kameraer og Panasonics Lumix G-modeller har i hvert fald formået at krympe størrelsen. Uden at det er gået særlig meget ud over egenskaberne.

For også her handler det om at vælge de rigtige kompromiser. F.eks. er der få af denne type kameraer, der har integreret søger. I hvert fald blandt de mindste og billigste. Og det er i dette segment, Fujifilm vil æde markedsandele med det lille X-M1.

Det er et meget lille systemkamera med Fujis gennemprøvede og fremragende 16 megapixel billedsensor uden lavpasfilter og med RGB-sensorerne placeret i Bayer-mønster. Det har vist sig at give en fantastisk detaljeskarphed på Fuji X-E1, X-Pro1 og X100S, der alle har en variant af den samme billedsensor.

Men X-M1 koster lige under 6.000 kroner med en nyudviklet 16-50 mm zoom med f/3.5-5.6 lysstyrke og integreret billedstabilisering. Hvilket gør X-M1 mere overkommeligt end X-E1 til 9.500 og X-Pro1 til 12.500 kroner. De nærmeste konkurrenter er Olympus PEN E-PL5, Sony NEX-6 og Panasonic Lumix GF6, som ligger i omtrent samme prisklasse og er meget kompakte og lette.

Trådløst og praktisk
Bortset fra integreret Wi-Fi – der gør det muligt at sende billeder til en app på mobilen – er det ikke den store udstyrsliste, Fuji-kameraet kan prale af. Man får en integreret raw-fil konverter, som laver fejlfri jpeg-kopier af billederne, en vipbar skærm – som ikke er berøringsfølsom – en skudtakt på meget respektable 5,6 fps, filmsimulering, 0,05 sekunds udløserforsinkelse, 1080p/30 fps HD-video og ISO-følsomhed fra 200 til 12.800 samt ISO 25.600 med reduceret opløsning.

Derudover er der otte kunstfiltre, som man kan bruge, hvis man vil have mere kreative effekter på sine billeder, og Fujis praktiske Q-knap aktiverer en oversigt over de primære indstillinger på skærmen. Som man hurtigt kan ændre med to indstillingshjul på venstre side af kameraet.

Billedkvalitet
Den lille 16-50 mm zoom kommer faktisk med modlysblænde og viser sig at have rigtig god optisk ydelse. Den ligner på mange måder Fujis fornemme 18-55 mm, men er mere kompakt, mangler afbryder til billedstabiliseringen og har bajonetfatning af plast i stedet for metal.

Fortegningen er forbavsende moderat på vidvinkel, og skarpheden er jævnt god helt til f/11, hvor der opstår diffraktion. Ved 23 mm brændvidde er fortegningen marginal, og skarpheden endnu bedre i hjørnerne på fuld blænde (f/4.2). På 50 mm brændvidde er objektivet på sit skarpeste mellem f/5.6 og f/11, hvilket giver et relativt lille blændeområde, hvis man går op i optimal billedkvalitet.

For der er meget lidt at udsætte på billedkvaliteten fra ​​X-M1. Billedstøj er ikke noget problem før ISO 6400; derunder er den så moderat til marginal, at det ikke har nogen praktisk betydning ved andet end helt store forstørrelser. Farvegengivelsen er absolut i top med fremragende farvebalance og nydelige hudtoner. Typisk Fuji. Rigtig god dynamisk kontrast og høj detaljeskarphed gør X-M1 til et af ​​de bedste kameraer i sin klasse.

Attraktivt alternativ
Med de to tilgængelige objektiver – 16-50 mm og 27 mm – er autofokussen almindeligt hurtig i godt lys, men ikke altid i svagt lys. Hvis man tager mange actionbilleder, er det ikke dette kamera, man skal have. Til næsten alt andet er Fujifilm X-M1 derimod et pragtfuldt kamera. Det er lille, let, yderst kompetent og ikke så tosset prissat. Huset alene står i 4.999 kroner, og kameraet koster 6.999 med 27 mm i stedet for 16-50 mm. Med klasseledende billedkvalitet og rigtig god brugervenlighed egner det sig lige så godt til nybegyndere som til erfarne fotografer.

Lyd & Billede mener

Klasseledende billedkvalitet Lille og let Meget brugervenligt God standardzoom Upræcis AF i svagt lys Plasticfølelse Ingen touch-skærm eller søger

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

Lyd & Billede
Scroll to Top