: FujiFilm X100S

Få kameraer har gennemgået så mange forbedringer som Fujifilms retrokamera X100. Med et design, som minder om et kamera fra 1950’erne, tog det – ligesom Leica M3 – entusiastmarkedet med storm i 2010. Billedkvaliteten og kvaliteten i Fujifilm X100 fik blodet til at rulle hurtigere hos mange fotografer, men træg autofokus og håbløs manuel fokus gav en frustrerende brugeroplevelse, som fik mange til at give op og sælge kameraet.

Men ingeniørerne hos Fujifilm har lyttet til kritikken, og her tre år senere har de ikke bare rettet alle manglerne, de har også forbedret kameraet på praktisk talt alle områder. Det vil alle, der har fotograferet med forgængeren X100, mærke, med det samme man tager X100S op. Autofokus er lynhurtig sammenlignet med forgængeren, fokusringen har fået kortere udveksling, som gør manuel fokus til en leg, billedsensoren er skiftet ud, skudhastigheden er øget, fuld 1080p HD-video er endelig muligt, og den praktiske hybride søger har dobbelt så høj opløsning.

Endeløse forbedringer
Den klassiske betjening med lukkertidshjul og blændering er heldigvis bibeholdt. Det samme gælder det meget fine 23 mm fastmonterede objektiv (svarende til 35 mm brændvidde) med lysstyrke f/2.0. Kameraet har nemlig ikke zoom, heller ikke udskiftelig optik, men billedvinklen på 35 mm er alligevel uhyre praktisk som allround-objektiv. Til næsten hvad som helst. Portrætter i skulderhøjde eller miljøportrætter, landskab, reportage, rejse – you name it. Med en vidvinkeladapter, WCL-X100, påmonteret kan man opnå 28 mm brændvidde, svarende til Nikon Coolpix A.

Bag det fremragende Fujinon-objektiv sidder en ny 16,3 megapixel X-Trans II billedsensor. Som i lighed med den i Fujifilm X-E1 og X-Pro1 hverken har RGB-sensorerne arrangeret i det klassiske Bayer-mønster eller et lavpasfilter foran sensorerne. I praksis har det vist sig at give enestående detaljeskarphed uden fare for moiré-mønster i billederne. Kameraets EXR II billedprocessor er også ny, det samme er muligheden for fuld 1080 HD-video op til 60 fps og en skudhastighed på 6 billeder i sekundet.

Kameraets nydelige optiske hybridsøger, med ca. 85 procent dækning, er bibeholdt, men LCD-søgeren, med 100 procent dækning – som er integreret og aktiveres med en redesignet kontakt foran på kameraet – er skiftet ud med en mere lysstærk variant, hvor opløsningen er fordoblet til 2,35 megapixel. Det føles godt, og desuden har søgeren fået digitalt splitbillede, som gør det meget nemmere at indstille manuel fokus rigtig skarpt.

Den hybride autofokus bruger både fase- og kontrastdetektering og er en enorm forbedring i forhold til forgængeren. Fuji selv siger, at forsinkelsen er reduceret fra 0,22 til 0,08 sekunder, hvilket virker troværdigt efter at have testet kameraet. Den låser lynhurtigt fokus, men kan jage lidt i dårligt lys, når der samtidig er lidt kontrast.

En vigtig detalje på den lange liste med små og store forbedringer på X100S er Q-knappen på bagsiden, hentet fra X-E1. Den giver dig umiddelbar adgang til de 16 vigtigste indstillinger, f.eks. dynamisk omfang, skarphed, farvemætning, filmsimulering, billedkvalitet osv. Funktionsknappen på toppen kan desuden programmeres til eksempelvis ISO-valg, og sidst, men ikke mindst har lukkertidshjulet, EV-hjulet og blænderingen fået mere faste klikstop og drejer ikke uforvarende lige så let som på X100.

Pragtfuld farvegengivelse
Kameraet er slet ikke uden konkurrence i segmentet for entusiastkompakter med fast optik. Leica X2 og Sony RX1 koster mere, mens Nikon Coolpix A både koster mindre og fysisk er langt pænere og lettere. Men ingen af dem har integreret hybridsøger – både optisk rammesøger og LCD-søger – og ingen af dem opleves som lige så hurtige og praktiske i brug.

Fujinon-objektivet er det samme som før, men en såkaldt Lens Modulation Optimizer skal giver bedre kompensering for optiske fejl som diffraktion på lav blænde, farvebrydning og linjefortegning.

Objektivets kvaliteter er der ikke noget at udsætte på. Skarpheden er strålende på næsten alle blænder. Hjørneskarpheden er bedre på blænde f/2.0 og f/2.8 end på X100 og meget fra f/2.8 til f/16. Skarpheden er alligevel allerbedst fra f/2.8, og fra f/4.0 er den knivskarp. Med marginal fortegning og relativt lille vignettering på største blænde. Objektivet er følsomt over for strølys, når lyskilden kommer direkte på, så jeg anbefaler stærkt, at man bruger solblænder, når det er muligt.

Fujis X-Trans billedsensor har været en hård nød at knække for udviklere af råfilkonvertere. De første billedfiler blev derfor importeret i Capture One Pro 7, som har udmærket understøttelse af X-Trans CMOS-sensoren og langt er at foretrække som billedværktøj i forhold til SilkyPix, der følger med kameraet. Senere blev billederne også tjekket i Adobe Lightroom 4.4 med X-Trans understøttelse, og uanset værktøj er billedkvaliteten eksemplarisk. Detaljeskarpheden er bedre end fra noget andet APS-C kamera med 16 megapixel, og kameraets jpeg-konvertering er den bedste, jeg har set.

Farvegengivelsen er fremragende uanset motiv – der er ingen farver, som stikker ud – og kontrast og billeddynamik har jeg kun set lige så godt fra full-frame kameraer som Nikon D800, Sony RX1 og Sony A99. Hudtoner er nydeligt gengivet og ser endnu mere realistiske ud end fra Olympus OM-D, som længe har haft klasseledende jpeg-konvertering.

Billedstøj kan man glemme op til de opgivne ISO 6400, og ved ISO 6400 er den så finkornet, at den er marginal og negligérbar. Men med øget lysfølsomhed kommer kornstøjen bedre frem, og ISO 12.800 og højere introducerer også farvestøj og mindre afvigelser i farvebalancen.

Næsten perfekt
Fujifilm har altså vist sig lydhøre over for kritik. Det har gjort X100S næsten perfekt. Tre år efter introduktionen af X100 har de lavet deres bedste kamera i X-serien med X100S. Og et af de bedste i dagens marked. Et kamera, som er meget anvendeligt, har fremragende billedkvalitet, en fantastisk praktisk hybridsøger, lynhurtige reaktioner og gennemført god ergonomi.

X100S er ikke egnet for alle, men mest til fotografer, som ikke altid – eller i det hele taget – behøver udskiftelig optik. Men mere er optaget af at komme tættere på motivet og lade kreativiteten flyde frit.