TEST: Fujifilm XF 150-600mm f5.6-8 R LM OIS WR

Naturfotografer ved, at man ikke kommer ret langt med en normal zoom. Bevares, den er da generelt fin nok til naturfotografering, men rækkevidden er begrænset i telefotoenden. Dér har du brug for en telezoom – og helst én med lidt mere rækkevidde end 200 mm brændvidde. Sådan vil du få bedre billeder af for eksempel fugle og andre vilde dyr.

Sportsfotografer har ofte et lignende behov. En kraftig telelinse, udover en vidvinkel og en normal zoom, er altid en del af værktøjskassen for en sportsfotograf.

De færreste af dem har dog brug for så kraftig en zoom som denne. Fujifilm XF150-600mm f5.6-8 R LM OIS WR er det lange navn på en ret ekstrem telezoom, med en ikke helt så ekstrem lysstyrke. Med en brændvidde på 150-600 mm – eller 229-914 mm i 35-format – rækker den mærkbart længere end en 100-400 zoom gør. Eksempelvis Fujifilm XF 100-400mm f4.5-5.6, der dækker 105-609 mm, dog med bedre lysstyrke.

En 5.6 til f8 blænde er ikke meget at skyde med, men er et kompromis mellem ydeevne, pris og vægt. En 150-600 mm f4.5-5.6 ville være både dyrere og tungere end denne, som er en XF150-600 mm f5.6-8 med vejrforsegling, fem-trins optisk billedstabilisator og integreret og aftageligt stativbeslag.

Med en vægt på 1,6 kg og en længde på 315 mm er den forbavsende kompakt og let til sådan en ekstrem zoom. Hvis zoomen ikke rækker så langt som du har brug for, kan du bruge enten en 1,4x eller en 2x telekonverter, som forlænger brændvidden med op til 1828 mm – og halverer lysstyrken.

Autofokus

Det er en udfordring for autofokus, som fungerer sindssygt godt på en Fujifilm X-H2S, og som gav mig et sjældent udbrud af skarpe billeder i burst-optagelser. Det ekstremt præcise sporingsfokus klæbede til motivet og slap det ikke, selv når statiske objekter kom i vejen. De eneste gange, objektivet – og kameraet – sled i det for at følge med, var i svagt lys. Så kan du risikere at fokus tøver, og nøler lidt før det opretter fokus igen. Det er en af ulemperne hos blænde 8 ved snævre brændvidder i dårligt lys.

Skarphed

Indvendigt har objektivet hele 24 linseelementer, fordelt på 17 grupper. Der finder du fire super ED-elementer og tre ED-elementer, der bevarer skarpheden og reducerer chroma-fejl og vignettering. Det fungerer rigtig fint, og zoomen leverer meget jævn skarphed over hele brændviddeområdet. 150 mm og blænde 5.6 er ikke helt så skarpt, som når man blænder til f8 og 11. Ved 300 mm er skarpheden bedre over flere af blænderne, og selv ved 600 mm undgår man mørke hjørner ved fuld blænde. Blænde 22 dæmper skarpheden lidt ved alle brændvidder, så the sweet spot ser ud til at ligge mellem f8 og f16 ved alle brændvidder. 

Vignettering og kromatisk aberration

At kigge efter fortegning er spild af tid med sådan et velkorrigeret objektiv. For der er ikke nogen. Vignetteringen er ubetydelig uanset blænde eller brændvidde, og der er kun lejlighedsvis antydning af kromatisk aberration. 

Bokeh

Man snakker sjældent om bokeh-effekten ved 600 mm og blænde 8, men den findes faktisk. Selvom denne Fuji-zoom langt fra er et makroobjektiv (fokusafstanden på 240 cm taler for sig selv), så kan man komme tæt nok på med 914 mm brændvidden. Så kan selv f8 producere en flot bokeh-effekt, og det får du faktisk her. Ønsker man f.eks. at isolere et dyr fra baggrunden, er det fuldt ud muligt her. 

Konklusion

Fujifilms ekstreme zoom er et fremragende værktøj til sports- og naturfotografer, der har brug for stor rækkevidde og kraftig tele. Selvom lysstyrken ikke er noget at skrive hjem om, er den optiske kvalitet i top. Skarpheden er meget god til en zoom i denne klasse og ensartet høj over alle brændvidder. Objektivet er relativt kompakt og let, hvilket gør det mere overskueligt, specielt til håndholdt fotografering, hvor du kan drage fordel af den integrerede billedstabilisator. Fuji-zoomen er en oplagt forlængelse af Fujinon XF 50-140 mm f2.8, og med de to plus en lysstærk normal zoom har de fleste sports- og naturfotografer hermed det værktøj, de skal bruge, i tasken.