Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: 11″ bærbare computere

Når småt skal være godt

Her er testen til dig, der skal have en lille!

Skrevet af / 17/03/2014 - 13:45
11″ bærbare computere
Peter Gotschalk

Produkter i denne test

Små bærbare med 11 tommers skærm har længe været for svage og for langsomme til at være nogens primære computer, men sådan er det ikke længere. De helt små maskiner har efterhånden så mange kræfter, at de ofte kan erstatte de større 13 eller sågar 15 tommers computere. Ikke mindst fordi mange 11 tommers bærbare nu også kommer med Full HD skærmopløsning. Det er ikke uvæsentligt, hvis man gerne vil beholde overblikket over vinduer og dokumenter på den lille skærm.

Om netop du har brug for en helt lille bærbar computer, kommer primært an på to ting: Hvor ofte skal du have den med dig, og hvordan bruger du computeren?

Hvis du rejser meget eller skal have den bærbare med til mange møder eller andre steder ude i byen, er det ikke en dårlig idé med en 11 tommers bærbar. Alle maskinerne i denne test vejer mellem 1 og 1,5 kilo, og selv om en vægtforskel på 500 gram kan virke irrelevant, så er en lille og let maskine ofte meget nemmere at have med sig i længden end en 13 tommers bærbar, der hurtigt nærmer sig en vægt på 2 kilo.

Og medmindre du skal arbejde med grafisk design eller redigere film og video på din bærbare, så er der ikke mange opgaver, du ikke kan klare med en 11 tommers bærbar. Langt de fleste maskiner i denne test har tastatur i fuld størrelse, så den dagligdags brugeroplevelse er på niveau med, hvad man måske er vant til fra en større bærbar computer.

Her har vi kigget på seks computere – en enkelt med Mac OS og fem Windows-maskiner – som har det tilfælles, at de er udstyret med en 11,6 tommers skærm. Prismæssigt befinder de sig alle under 10.000 kroner, men ellers er der stor spændvidde mellem den dyreste og den billigste model. Summa summarum er det denne test, du skal læse, hvis du er på udkig efter en helt lille bærbar og vil vide, hvilken computer du skal vælge blandt de aktuelle modeller på markedet.

Sådan testede vi
Ydelsen på alle ultrabooks er testet med testprogrammet Geekbench 3 fra Primate Labs i en cross-platform version, der giver os resultater, som er sammenlignelige på tværs af operativsystemer. Geekbench 3 afvikler en række typiske brugeropgaver på maskinen. Testresultater måles med et pointsystem, hvis reference (en score på 2.500) er en Mac mini fra 2011 med en 2,5 GHz Intel Core i5-2520M processor. En score på 5.000 betyder altså, at den pågældende maskine er dobbelt så hurtig som referencemodellen.

Geekbench 3 leverer resultater, der skelner imellem antallet af processorkerner. Resultatet er således delt op i et single-core og et multi-core resultat, hvor sidstnævnte er processorens samlede ydelse, mens førstnævnte viser, hvor godt hver enkelt processorkerne yder. Endvidere kan Geekbench både måle 32 bit og 64 bit applikationer, men da alle testens maskiner kører et 64 bit operativsystem, er resultaterne i denne test baseret på 64 bit målinger.

Ud over ydelsen har vi kigget på skærm, grafik, tastatur (herunder afstanden mellem tasterne og “vandring”, som beskriver, hvor langt tasten skal trykkes ned fra sin hvileposition, før et tegn skrives på skærmen), design, materiale, mål, vægt samt yderligere specifikationer (lagring, tilslutningsmuligheder osv.).

Geekbench testresultater

  • ASUS Transformer Book Trio    
    2.940 (single) / 5.067 (multi)
  • Acer Aspire V5-122P 11,6″ HD touch 
    557 (single) / 1.632 (multi)
  • Apple 11″ MacBook Air   
    2.455 (single) / 4.803 (multi)
  • Lenovo IdeaPad Yoga 11S  
    2.285 (single) / 4.661 (multi)
  • Samsung 11,6″ ATIV Smart PC Pro  
    1.127 (single) / 2.450 (multi)
  • Sony VAIO Tap 11    
    1.125 (single) / 2.042 (multi)

Produkter i denne test

Sony VAIO Tap 11 SVT1121B2E

Lidt for tyndt

VAIO Tap 11 er testens slankeste og letteste deltager, men vi synes ikke, det hybride koncept holder.

Testens flotteste skærm i Full HD-opløsning kombineret med et meget slankt og let design.
Kan kun bruges med tastaturet, hvis skærmen står på et bord. Og tastaturet inklusive pegefelt er elendigt. Meget støjende blæser og forældet Pentium-teknologi.
Læs hele testen

Samsung 11,6″ ATIV Smart PC Pro 700T1C-H01

En ordentlig moppedreng

Samsung ATIV Smart PC Pro er egentlig en hybridcomputer, der kommer som tablet med tilhørende tastatur-dock. Den samlede pakke vejer for meget.

Kommer med Full HD-opløsning, glimrende lyd samt mulighed for mobilt internet.
Det hybride design er en smule upraktisk, og den samlede pakke bestående af skærm og tastatur-dock er lidt for tung. Batteritiden kunne være bedre, og skærmen er en smule lyssvag.
Læs hele testen

Lenovo IdeaPad Yoga 11S

Smidig, men lidt for slap

Denne ultrabook hedder ikke Yoga for sjov. Den vender både vrangen ud på sig selv og din pengepung!

Det hybride design, som lader dig vride computeren 360 grader om sin egen akse, er det bedste, vi har set, og byggekvaliteten er helt i top. Det samme er lydkvaliteten.
Desværre er skærmen for lyssvag til vores smag, og opløsningen er middelmådig.
Læs hele testen

ASUS Transformer Book Trio TX201L

Det er jo hele tre ting

ASUS Transformer Book Trio er både tablet, bærbar og stationær computer. Og så kommer den både med Android og Windows.

Robust og brugervenligt design kombineret med høj ydelse. Og så kører den såvel Android som Windows og kan bruges både som tablet og som bærbar eller stationær computer.
En smule for tung, og så er der en række børnesygdomme forbundet med at få Windows og Android til at køre sammen.
Læs hele testen

Apple 11″ MacBook Air

Effektiv maskine i lækker krop

MacBook Air er teknologisk helt fremme i bussen. Med en enkelt undtagelse.

MacBook Air byder på lang batteritid, et brugervenligt og ergonomisk tastatur i fuld størrelse samt et stort pegefelt, og designet i aluminium er både lækkert og robust. Ydelsen er god, og lynhurtig 802.11ac netværksteknologi gør maskinen fremtidssikker.
Det var en skuffelse, at den aktuelle MacBook Air-generation kom uden højopløst Retina-skærm, og skærmopløsningen kunne være højere. Det ville også være praktisk med en SD-kort-læser.
Læs hele testen

Acer Aspire V5-122P-61454G50nss 11,6″ HD touch

En ren foræring

Med Acer Aspire V5-122P får man mere, end man betaler for.

Acer Aspire V5-122P koster mindre end de fleste smartphones, og alligevel får man trods alt en fuldt fungerende Windows-maskine. Med hele 500 gigabyte harddisk.
Måske den langsomste computer, vi kommer til at teste i år. Blæserstøj og billig plastickvalitet fuldender indtrykket af en maskine, der er helt igennem discount.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Lyd & Billede
Scroll to Top