TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: 13″ MacBook Pro med Retina-skærm

Et mindre mesterværk

MacBook Pro med Retina-skærm har vi allerede én gang haft på testbænken, og selvom den nye udgave med 13” skærm er mindre, gælder det ikke vores begejstring.

Af / 21/12/2012 - 13:57
13″ MacBook Pro med Retina-skærm

Home mener

  • Høj ydelse Bedste laptop-skærm på markedet
  • Problemer med AirPlay

Det er godt et halvt års tid siden, at Apple lancerede den første bærbare computer med Retina-skærm. Det var en MacBook Pro med 15” skærm, og da vi testede den, var vi svært begejstrede. Vi kaldte den en ”brølende stærk laptop med en skærm, der savner modstykke” og konkluderede, at ”Apple har formået at gøre en allerede meget hurtig og velbygget professionel bærbar endnu mere attråværdig”, hvilket var en ”imponerende præstation.”

Uden separat grafikkort
Nu er Apple så kommet med en 13”-udgave af samme bærbare computer, og her er stort set ingen slinger i valsen. Specifikationerne er en smule anderledes, men i bund og grund er der tale om den samme solide præstation, som vi endnu har til gode at se overgået af nogen anden computer-producent.13 inch retina macbook pro releaseDen rå ydelse (målt med testværktøjet Geekbench) er med en score på 7275 helt på niveau med de allerbedste produkter fra Samsung og ASUS i ultrabook-klassen, og også den grafiske præstation er ganske glimrende. Dog ikke helt på højde med, hvad storebror på 15” kan levere, for 13”-modellen leveres uden det separate NVIDIA GeForce GT 650M grafikkort, som gjorde den første 15” Retina-model så lynende hurtig til krævende grafisk arbejde.

Meget små ikoner eller et fantastisk billede
Standardkortet, Intel HD Graphics 4000, har de to Retina-maskiner dog til fælles, og når det gælder selve skærmen og billedkvaliteten, så er den nye 13” MacBook Pro med Retina-skærm faktisk et mulehår bedre end sin storebror, som må ”nøjes” med en pixeltæthed på 220 ppi mod 227 ppi på 13”-modellen.

Den maksimale skærmopløsning er på 2560 x 1600 pixels, hvilket kræver meget, meget gode øjne, da både bogstaver, ikoner og alt andet bliver så småt, at det ikke længere er praktisk at arbejde med. Derfor har Apple begrænset indstillingsmulighederne, således at den maksimale mulige skalering går op til 1680 x 1050 pixels. Bedst ser skærmbilledet dog ud, hvis du vælger den indstilling, Apple kalder ”Bedst til Retina-skærm”, hvilket er en opløsning på 1280 x 800 pixels.

Hvis du vil trodse Apples begrænsninger, så kan godt det lade sig gøre, men det kræver at du downloader et eksternt program, som kan justere skærmopløsningen. Vi prøvede programmet QuickRes, som lader dig skifte mellem et bestemt antal prædefinerede skærmopløsninger inklusive den maksimale på 2560 x 1600 pixels blot ved hjælp af et enkelt museklik, men der findes andre, som sikkert er lige så gode.

Annonce

Malurt i bægeret
Retina-skærmen giver dog denne MacBook Pro et enkelt ret så irriterende problem, som Apple må have kendt til siden den første model med 15” skærm kom på markedet. Og det er hakkende AirPlay-lyd. Det er ikke decideret umuligt at afspille musik via AirPlay, men det er tæt på, for lyden standser og starter igen fra højttalerne efter forgodtbefindende. En enkelt Google-søgning afslører, at det er et kendt problem, som skyldes standard-grafikkortet fra Intel.macbookpro 2Driveren spiller åbenbart ikke 100%, hvilket har indvirkning på AirPlay-funktionaliteten, og hvor løsningen for ejere af 15”-udgaven er at gå ind i deres systemindstillinger og fravælge ”Automatic Graphics Switching”, så NVIDIA-kortet tager sig af alle grafiske opgaver hele tiden, så må ejere af 13”-modellen bare væbne sig med tålmodighed og håbe på, at Apple og Intel snart får fikset problemet i en opdatering. For vi husker lige, at det kun er 15”-modellen, der er udstyret med et separat NVIDIA-grafikkort. Øv!

Konklusion
13” MacBook Pro med Retina-skærm er formentlig den bedste laptop på markedet i sin klasse, og den er det oplagte valg, hvis man gerne have et bærbart muskelbundt i ultrabook-størrelse. Skærmen er uden sammenligning den bedste på markedet, og den høje ydelse og skærmkvalitet er pakket ind i Apples stilrene, lækre og brugervenlige design. Havde det ikke været for AirPlay-problemerne havde denne maskine været til en ren seks’er!

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC