TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Test: 4 Gaming-laptops

Smæk for skillingen

Det behøver ikke koste en formue at være med i spillet. Her er fire perfekte gaming-laptops, der er – næsten – lige så gode som luksusmodellerne.

Af / 19/09/2018 - 14:36
4 Gaming-laptops

Der bliver normalt sat lighedstegn mellem gaming og høj pris. Skal du være med i toppen, skal kreditkortet helst være gyldent.

Det er bare ikke den virkelighed, som alle os, der ikke er professionelle spillere, lever i. Derfor har vi denne gang bedt producenterne om at sende os deres bedste bud til en pris, der er til at betale. Det vil sige 10.000-12.000 kroner. Eller omkring det halve af supermaskinerne. Det giver nogle begrænsninger – men faktisk færre end ventet. I praksis er alle maskiner i denne test hurtige nok til at spille de allerfleste spil i en rimelig opløsning og grafikkvalitet. Faktisk er de på enkelte punkter bedre end de monsterdyre maskiner, vi testede tidligere på året.

Grafik fra næstøverste hylde

Grafikprocessoren er den vigtigste komponent i en gaming-computer. Men samtidig den dyreste. Derfor er der sparet lidt på dette felt. I stedet for Nvidia GeForce GTX 1080, som man finder i monstermaskinerne, sidder der i samtlige testede maskiner en GTX 1060. Det betyder som en tommelfingerregel omkring den halve grafikydelse sammenlignet med GTX 1080. Men det er stadig også rigeligt, så længe du ikke har brug for at køre de nyeste spil i 4K-opløsning.

Skærm

Dette bringer os passende nok til skærmen. Og her får du i praksis det samme som på supermaskinerne, nemlig Full HD-opløsning. Og som en nyhed er skærmene på økonomimodellerne kommet med i hastighed. De bedste af dem klarer opdateringshastigheder på op til 144 Hz.

Processor og ram

På processorfronten er der sket et generationsskifte. Det betyder, nogle af pc’erne i testen var udstyret med 8. generations Intel-processorer. Nærmere bestemt Core i7-8750H, som er en sekskerners CPU. Det betyder, at økonomimaskinerne i dag har mere ren processorkraft end forrige generations topmodeller! Mængden af ram er også endelig nået op på 16 gigabyte som standard.

Annonce

Lagring

Alle maskiner i testen her er udstyret med både en SSD til hurtig opstart, og en traditionel harddisk til de store spilinstallationer. Sammenlignet med luksusmodellerne er SSD’erne her dog generelt langsommere udgaver.

Sådan testede vi:

Spilcomputere skal naturligvis testes med tunge 3D-spil, og vi har derfor udfordret maskinerne med en række nye og repræsentative titler. Selv om vi ikke er i superklassen, kunne alle spillene faktisk spilles med udmærket resultat. Især da opløsningen på en Full HD-skærm ikke stiller de højeste krav.

Dertil har vi naturligvis lavet diverse målinger med gængse testprogrammer som Geekbench, Cinebench, 3DMark og PCMark. De to sidstnævnte fra finske Futuremark. Hastigheden på SSD-drevene blev testet med værktøjet HDTach. Ud over grafikken så vi selvfølgelig også på de egenskaber, som vi normalt vurderer bærbare computere på, såsom ergonomi, vægt, lyd og kvaliteten af skærmen.

Asus ROG STRIX GL504GM-ES244T

Fest og farver

Både skærmen og kabinettet er en fornøjelse at se på, men processoren er til den sløve side.

Lækker, skarp og lynhurtig skærm. Indbygget RGB-lysshow.
Core i5-processoren er den svageste i testen. Lyset gør ikke maskinen hurtigere.
Læs hele testen

HP Pavilion Gaming Laptop 15-cx081 5no

Ulv i fåreklæder

Pavilion-maskinen ligner en almindelig skolebærbar. Men der er kræfter under motorhjelmen.

Stærk CPU. Hvis du vil have en pc, hvor designet ikke skriger “gaming”, er denne løsningen.
Ingen Mini DisplayPort. Sløv og upræcis touchpad.
Læs hele testen

Lenovo Legion Y530-15ICH

Business-gameren

Lenovo gør op med deres “seriøse” image med en maskine, der er spækket med gaming-guf.

Splinterny og lynhurtig 8. generations processor. Godt grafikkort.
Lidt plasticagtigt kabinet. Støjende blæser. Skærmen er kun 60 Hz.
Læs hele testen

MSi GE62VR-7RF 651NE Camo Edition

Klædt på til kamp

MSi stiller op med et festligt indslag i form af denne camouflagemalede specialudgave.

Forfriskende design. Solid byggekvalitet. Og endda med optisk drev!
Langsom processor. Den fysisk største maskine i testen – uden at man får mere.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den bedste håndholdte gaming-PC

Fantastisk skærm til gaming

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?