Fantastisk skærm
Skærmen er helt klart den bedste, jeg har set. Det er virkelig lykkedes Amazon at skabe en knivskarp skærm med en rigtig god kontrast, hvilket gør det meget behageligt at læse bøger på den.
Menuerne er lette at finde rundt i, og takket være det indbyggede tastatur er det rent faktisk nemt at bruge søgefunktionen i Kindle. Det er en utrolig fed feature, som virkelig sparer meget tid, når man leder efter en bestemt bog.
Ekstra features
Den nye Kindle model er naturligvis udstyret med Kindle Whispersync – en indbygget 3G-forbindelse, der gør det muligt at købe bøger via Kindle Store, uanset hvor i verden man befinder sig. Det kræver, at man registrerer sine kontoplysninger hos Amazon, men så fungerer det også perfekt. Køb en bog via Whispersync eller direkte hos Amazon, og mindre end et minut senere har du den på din Kindle. Genialt.
Desuden er Kindle blevet opgraderet med Wi-Fi, så den også kan netsurfe. Det fungerer, men er alt for langsomt til, at jeg ville benytte mig af det. Samtidig er det bare ikke spændende at surfe uden farver.
Hvis du har en iPhone eller iPad, kan du hente Kindle som app. Så synkroniseres Kindle og iPhone/iPad automatisk, så du kan læse alle dine bøger begge steder. Det virker dog ikke med indhold, du selv smider på.
Selv om du sletter en bog, du har købt i Kindle Store fra en enhed, så kan du altid hente den igen. Amazon opbevarer alle dine købe-bøger digitalt i et arkiv, så du altid kan downloade dem – uden at det koster ekstra. Det er smart.
Konklusion
Amazon har bestemt ikke sovet i timen. Deres nyeste Kindle har et lækkert design, ligger godt i hånden og har masser af features. Samtidig hører den til blandt de billigere e-bogs-læsere, hvis man køber den på Amazon. Skærmen har rigtig god kontrast og er god at læse på, så her er det virkelig lykkedes Amazon at lave en lækker e-bogs-læser, der helt klart er værd at anbefale.
Også i denne test:
Opsummering
Konklusion og Testvinder
Selv om det virker relativt simpelt, så har det været rigtig svært at finde en vinder denne gang.
Sovos E-Reader Plus
Sovos E-Reader Plus
Selv om den altså bliver solgt som e-bogs-læser, så er den nok nærmere en medie-afspiller, der kan håndtere e-bøger.
Cybook Opus
Cybook Opus
Trods prisen virker Cybook Opus ikke som fantastisk kvalitet, når man får den i hænderne. Den har et lidt plastic-agtigt look og er ret glat at holde på. Til gengæld har Cybook Opus et meget lommevenligt format. Den passer endda i en inderlomme, så man kan have den med alle vegne.
Sony Reader PRS-650
Sony Reader PRS-650
Sony begyndte at sælge deres Reader for over et år siden, men den er først kommet til Danmark for nylig. Den er udstyret med touchscreen, hvilket gør den meget nem og intuitiv at bruge.
BeBook Club 6”
BeBook Club 6”
Denne e-bogs-læser minder utrolig meget om Kindle. Den har samme lettere ru overflade, som giver et godt greb og gør den nem at holde fast i. Den er knap så avanceret, men den kan det, som en e-bogs-læser skal kunne – nemlig vise bøger.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer