Sidste gang vi testede HyperX-tastatur, var det udstyrsstykket Alloy Elite RGB. HyperX Alloy FPS RGB er anderledes enkelt. Til gengæld er prisen også betydelig lavere. Faktisk koster det kun det halve af testens dyreste fra Logitech.
Der følger ingen ekstra taster med i æsken, ej heller en håndledsstøtte. Og der er ingen multimedietaster. Der er kun det, der skal være – og kun netop så stort, som det er nødvendigt. Bundpladen stikker kun få millimeter uden for tasterne, så HyperX Alloy FPS RGB er taskevenligt. Selv om det vejer overraskende meget. Forklaringen er en bundplade i stål, som burde sikre stabilitet til flere års flittig brug.
Hvor de fleste gaming-tastaturer kræver to USB-porte for at få tilstrækkeligt med strøm, nøjes HyperX med en enkelt, og kablet er heller ikke tykt som en haveslange. Det ser mindre imponerende ud, men er praktisk.
I stedet for Cherry MX har HyperX valgt at bruge kinesiske Kailh Silver Speed-kontakter (som uden tvivl matcher Speed Silver fra Cherry). Det er kontakter med ekstra kort vandring og lettere at trykke ned. Der er ikke noget “bump” ved kontaktpunktet, men følelsen er stadig god, og fornemmelsen passende stram.
Softwaren HyperX NGenuity lader dig indspille makroer på tastatur og mus, og tilpasse farver og lyseffekter. Der er et bibliotek af profiler til populære spil.
Konklusion
De fleste produkter fra HyperX er skoleeksempler på økonomisk design, og HyperX Alloy FPS RGB er ingen undtagelse. Design og funktioner er skåret ind til benet – men ikke længere end det. Resultatet er et funktionelt og kompakt gaming-tastatur, der er lige så hurtigt som sine dyrere konkurrenter. Ergonomien er ikke så god som på de større tastaturer, og luksusfunktionerne må du undvære. Men det er skabt til at blive smidt i rygsækken på vej til en spilaften.
Også i denne test:
Razer BlackWidow Elite
Lidt mere råt Razer
Razer har smidt toppen og lavet en cabriolet-udgave af BlackWidow-tastaturet.
Logitech G910 Orion Spectrum
Stort som et hangarskib
Logitechs største model er helt bogstaveligt den største, med ekstra taster og holder til din mobil.
SteelSeries Apex M750
Tastemaskine
Enkelhed og solidt industrielt design kendetegner SteelSeries’ spiltastatur. Og softwaren er fremragende.
Corsair K70 RGB MK.2
Lysshow overalt
Corsair laver udstyr, der kan lyse hele din pc op. Men K70 MK.2 kan meget mere end det.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer