Google er nok bedst kendt for deres søgemaskine samt indsamling af data, men laver også god hardware, hvilket deres Pixel-telefoner og Chromecast-produkter er gode eksempler på. De har dog også rodet med routere, hvilket de begyndte på tilbage i 2015 med OnHub. Her er deres første Mesh-system, som består af tre helt ens enheder. Enkelhed er kodeordet.
Opsætningen er ligesom med andre Mesh-sæt særdeles nem. Du henter den særlige Google WiFi-app, logger ind via din Gmail-konto og scanner QR-koden ind fra bunden af den første enhed, og inden længe er systemet oppe at køre. Er man af den forsigtige type, der ikke bryder sig om, at Google får snablen for langt nede i ens privatliv, er der desværre allerede her et forbehold.
Privatliv eller skytjenester
Noget så simpelt som at kunne se og administrere, hvilke enheder der har adgang til ens netværk, kræver at Googles skytjenester er aktiveret. Jovist, det er sikkert smart, men jeg kan ærlig talt ikke se, hvorfor Google har behov for at snuse med i mit hjemmenetværk. Det skal retfærdigvis siges, at der i sidste ende nok ikke er noget at være bange for, og at netværket fungerer fint både med funktionen slået til og fra.
Selve app’en er i øvrigt nem at finde rundt i, men byder ikke umiddelbart på så meget tilpasning som nogle af de øvrige sæt. Alt efter hvor avanceret en bruger man er, kan det være en fordel eller en ulempe. For folk, der bare vil have et nemt trådløst netværk, er det glimrende.
Hvad hastigheden på sættet angår, afslørede vores tests, at Google WiFi var lidt langsommere, jo længere vi kom fra routeren. Som det ses i skemaet, var hastigheden på kontoret ikke helt så høj som de andre steder.
Konklusion
Google WiFi er er en dyr, men meget brugervenlig løsning, som især passer godt til dem, der aldrig har rodet med hjemmenetværk før. Det er ufattelig nemt at sætte op, og du er hurtigt online og har et tilpas stort overblik over hjemmenetværket i den medfølgende app. Desværre er hastigheden er ikke helt på højde med konkurrenterne, når vi kommer ud i enden af systemet, som det også fremgår af vores målinger.
Også i denne test:
Netgear Orbi RBK50 AC3000
Orbi dækker bredt
Netgears Orbi-system når helt ud i krogene.
TP-Link Deco M5
Fine til prisen
TP-Links skiver ser ikke ud af meget, men dækker godt.
Linksys Velop
De tre tårne
Linksys leverer, trods frustrationer, hurtigt trådløst internet.
Asus Lyra Trio
Strygejern med stråler i
Asus Lyra er et simpelt system med et udsædvanligt udseende.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer