For første gang i lang tid har Apple redesignet deres populære Apple Watch. Urkapslen er blevet en smule større og har fået en mærkbart større skærm. I tal er vi gået fra 42 til 44 mm. Højttaleren spiller højere og er nu bedre egnet til at tage opkald, tale til Siri eller benytte Walkie-talkie-funktionen. Trods størrelsesforskellen kan du naturligvis stadig benytte de samme remme.
Styresystemet, watchOS, er blevet opgraderet til version 5. De tidligere udgaver bliver også opgraderet. Brugerfladen er lidt hurtigere og er ganske nem at finde rundt i via den nye digitale krone. Den indbyggede processor er naturligvis også opgraderet og føles markant hurtigere end selv Version 3, som ellers også var ganske snappy.
Hvad batteriet angår, er det lidt som det plejer. Jo mere du bruger uret, jo oftere skal det oplades. Regn med at lade det op dagligt, eller at det holder maks. to dage uden opladning.
Fremragende til træning
Hvor Apple Watch tidligere har været godt til at tracke din træning, er det med den nye generation kun blevet endnu bedre. Det skyldes primært watchOS 5, som nu kan autoregistrere, hvilken træning du er i gang med. Det har jeg glædet mig til. Endnu mere vigtigt er det dog, at det også selv stopper med at tracke, når jeg er kommet hjem og har smidt mig på sofaen.
Konklusion
Apple Watch Series 4 er helt som ventet hurtigere og har fået nye smarte funktioner. Den store popularitet i markedet betyder et kæmpe udvalg af apps, og har du allerede en iPhone, er det et naturligt valg. Vi er især glade for den store skærm, men de virkelige opgraderinger ligger i det nye watchOS. Det største minus, ud over den høje pris, er batteriet. Det holder stadig kun strøm i maks. to dage, hvilket er for lidt.
Også i denne test:
Withings Steel HR Sport
En gylden middelvej
Hybrid er vejen frem, hvis du vil holde længe.
Garmin Vivoactive 3
En smart tracker
Vivoactive 3 ligner et smart-ur, men er alligevel bedst til tracking.
Samsung Galaxy Watch (46 mm)
Fire dages batteri
Samsung kører langt på literen og slår Apple med en banelængde.
TicWatch Pro
Smart-ur med to skærme
Ældre indmad holder trods en rimelig pris TicWatch tilbage.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer