annonce
annonce

Test: 6 gaming skærme

[wpusb]

Det hele for det halve

Der er ingen grund til at bruge den aflagte skærm fra kontoret til spil, når det er så billigt at få en rigtig gamer-skærm.

Selv om den umiddelbart ligner sin fætter på kontoret, er der himmelvid forskel på en gamer-skærm og en arbejds-ditto. For det første er spilskærmen hurtig. Hvor skærmen på arbejds-pc’en kan klare sig med at opdatere billedet 60 gange i sekundet eller endda mindre, så er der brug for anderledes fart over feltet til spil. En opdateringshastighed på 120 Hz er i dag minimum, og mere er bedre. De testede skærme har hastigheder på 144 Hz og 240 Hz.

Et andet mål for hastighed er responstiden særlig vigtig. Den måles i millisekunder (ms) og dækker over, hvor hurtigt en pixel kan skifte fra én grå farve til en anden (grå til grå). Jo lavere, jo mindre risiko for udtværede billeder ved hurtige billedskift.

Hellere hurtig end smuk

Mens hastighed er alfa og romeo, når det gælder gaming, er kravene til farveægthed og præcision ikke så store. Og spilskærme har ofte et lysere billede med mindre sortdybde end naturligt. Det gør det lettere at få øje på modstandere, der gemmer sig i skyggen.

Også opløsningen er mindre vigtig. Hvor opløsninger på WQHD (2600 x 1440) eller 4K (3840 x 2160) er almindeligt på arbejdsskærme, nøjes alle skærme i denne test med Full HD (1920 x 1080). Igen handler det mere om at få hastigheden i vejret frem for at lave et skønmaleri.

Paneltype

Skærmene i testen har paneler af typerne TN (Twisted Nematic) og VA (Vertical Alignment).

TN er den billigste variant. Den byder på hurtige opdateringshastigheder og er takket være sin pris også den mest tilgængelige. Desværre er betragtningsvinklen sjældent særlig god, og skærmen kan se ret udvasket ud fra siden. VA har et højt kontrastniveau, flotte farver og et meget dybt sortniveau. Desværre egner disse paneler sig ikke særlig godt til gaming, da de ikke opdaterer hurtigt nok og derfor producerer den såkaldte ghosting-effekt.

Lys og kontrast

Lysstyrken har stor betydning for kvaliteten af billedet. Jo mere, jo bedre. Skærmene i testen her er dog ret jævnbyrdige med lysstyrker fra 300 til 400 nit.

Også kontrastniveauet er værd at holde øje med. De fleste har et kontrastforhold på 1000:1, men enkelte går højere.

G-Sync og FreeSync

Ved høje hastigheder kan billedet på skærmen komme ud af takt med grafikkortet, og det fører til “screen tearing”, hvor billedet knækker i vandrette skiver. For at løse dette har de to største grafikkortproducenter, Nvidia og AMD, opfundet hver sin teknologi til at få grafikkort og skærm til at spille sammen.

Hos Nvidia har man opfundet en chip-løsning, G-Sync, som dog fordyrer skærmene en del. Hos AMD benytter man en software-løsning kaldet FreeSync. Den dårlige nyhed er, at man ikke kan bruge et AMD-grafikkort med en Nvidia G-Sync-skærm og omvendt. Og da Nvidia sidder på hovedparten af markedet, er FreeSync kun nyttigt for de få.

Sådan testede vi

De seneste uger har kontoret genlydt af skudsalver og hvinende bildæk. Alt sammen i embeds medfør, naturligvis. For spilskærme testes nu engang bedst med spil. Skærmene er blevet gennemtæsket med nye og gamle 3D-spil, og vægten har været på hurtig reaktionstid. Ud over den rent subjektive oplevelse af skærmenes billedkvalitet er de vurderet ud fra pris, byggekvalitet og ekstrafunktioner.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-