Boksen fra LaCie er testens mindste, og der er tale om et ret lækkert produkt. Designet er flot og stilrent, men det eksklusive feel bliver desværre trukket rigtig langt ned af den medfølgende fjernbetjening, der er lillebitte og en pinlig affære i gummi og billig plastic.
Den er heller ikke særlig effektiv at bruge, og det går faktisk ud over hele brugeroplevelsen. Dels reagerer fjernbetjeningen langsomt på tastetryk, og dels skal man nærmest stå direkte foran LaCinema, før den reagerer. Det fører til en masse ekstra trykken og fejltastninger undervejs. Øv!
Så selv om LaCinema fungerer, som den skal, og kan afspille en masse forskellige filformater, så er brugeroplevelsen ikke lækker nok til at gøre den til favorit-maskine.
Temaet i menuerne er sort og hvidt. Det er sikkert pænt rent designmæssigt, men virker en smule trist. Medie-afspilleren er udstyret med Wi-Fi, så man kan komme trådløst på nettet. Den trådløse feature gør det nemt at streame fra netværks-harddiske eller andre computere i hjemmet, og det er et stort plus.
Til gengæld er Flickrs billedsite den eneste online-tjeneste, der er adgang til. Her ville det have været rart med adgang til f.eks. YouTube, men på den anden side er kvaliteten på nettets videosites langtfra god nok, til at man kan holde ud at se dem på en stor fladskærm.
Den lille medie-afspiller med det utroligt lange navn LaCie LaCinema Mini HD Bridge fylder som sagt ikke meget og kan snildt gemmes af vejen i nærheden af fladskærmen. Der medfølger ingen indbygget hukommelse, men producenten har været så venlig at udstyre den med indvendig plads til en 2,5 tommers harddisk. Man kan lynhurtigt skille den ad og selv installere en harddisk. Så har man pludselig en lillebitte medie-afspiller med masser af hukommelse, og det er smart.
Også i denne test:
Western Digital WD TV Live Hub
Western Digital WD TV Live Hub


Boxee Box
Boxee Box


Popcorn Hour A-210
Popcorn Hour A-210


FreeAgent GoFlex TV
FreeAgent GoFlex TV


LG Portable Theater Wi-Fi Multimedia Player DP1
LG Portable Theater Wi-Fi Multimedia Player DP1


Læs videre med LB+
TILBUD - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!