Musik skal helst opleves live i koncertsale eller andre spillesteder. Hi-fi-lytning sker til gengæld bedst i hjemmet, hvor vi arbejder ihærdigt på at gengive den oprindelige lyd fra koncertsalen. Der er bare himmelvid forskel på lyden de to steder – også på live-optagelser. En af årsagerne er de mange behandlende led, som lyden går igennem efter optagelsen. Løsningen kan være at tage signalet direkte fra kilden, så man får den rene vare. Og det er her, emnet for testen kommer ind i billedet …

En håndholdt optager – eller mere korrekt en lineær PCM-recorder – er en kompakt alt-i-en optager, som optager lyd digitalt i råt WAV-format. De mest simple modeller optager i to kanaler ved hjælp af indbyggede mikrofoner, men nogle kan optage i fire eller sågar seks kanaler på én gang. Lyden gemmes enten i en intern hukommelse eller på hukommelseskort.

De første modeller kom på markedet for ca. ti år siden. Dengang kunne man typisk optage en times musik i cd-kvalitet (16 bit/44,1 kHz). I dag kan selv billige modeller optage i fuld 24 bit/96 kHz HD-kvalitet. Det betyder dog, at man skal investere i et SD-kort af forsvarlig størrelse. De kort på 2 GB, der i reglen følger med, rækker kun til godt en times HD-optagelse i stereo.

Uundværlig for musikere og lydelskere
En PCM-recorder kan bruges til lidt af hvert. Hvis du er hobbymusiker – eller professionel, for den sags skyld – er den et uundværligt redskab til øvning og demoudgivelser. Men også for almindelige hi-fi-elskere er den nyttig. Med den kan du få koncerten med dig hjem og nyde den igen og igen på anlægget. Hvis musikerne vel at mærke giver dig lov.

Andre anvendelser er for lydsamlere af alle slags. Fuglestemmer, reallyde og lydlandskaber kan optages med en realisme, der overgår alt andet.

Optagerne findes i forskellige prisklasser og modeller, alt efter behov. Nogle er så kompakte, at de kan tages med i lommen uden besvær, mens andre er stoppet med professionelle features. Fælles for dem alle er, at de kan optage lyd i HD-opløsning. Ud over det tilbyder de dyrere modeller optagelse i flere kanaler eller med endnu højere opløsning.

 

Fjernstyring
En PCM-recorder kan give dig musikalske oplevelser uden filter. Men hvad med kamera- og videofolket? Kan den også bruges som genvej til bedre lyd på video-optagelser? Noget, der i høj grad kan være brug for, da den indbyggede mikrofon i videokameraer yderst sjældent står mål med billedkvaliteten.

Ja og nej. Når man optager en forestilling på video, er det nærliggende at have en PCM-optager med i tasken og placere den ved scenekanten for at opfange lyden i lige så høj opløsning som videobilledet. Men lydsporet må tilføjes i videoredigeringsprogrammet derhjemme. Man kan nemlig ikke styre optagelsen fra kameraet.

På nær Roland D-26 og Yamaha PR7 kan optagerne i denne test godt nok fjernstyres. Det sker via et 2,5 mm mikro-jack stik. Stikkene er ens, men det betyder ikke, at man kan regne med, at alt, hvad der har et mikro-jack stik med teksten “remote”, kan tilsluttes. Herunder system- og videokameraer. På optagerne i denne test er remote-stikket således kun beregnet til producentens egen fjernbetjening, der typisk kan starte og stoppe optagelser, indsætte afsnit og styre optagestyrken. Men kun på egne produkter.

Tascam har en særlig optager, DR-60, beregnet til kamerabrug. Den monteres i blitzskoen på et systemkamera. Heller ikke den kan uden videre fjernstyres fra kameraet, men sender i stedet lyden fra optageren videre til videokameraet, så optagelsen her udnytter de bedre mikrofoner og forstærkere i PCM-recorderen. I denne test har vi dog koncentreret os om optagere, primært til hi-fi-lyd.

 

Rystet – ikke rørt
I gamle dage (1980’erne) krævede det dyrt og omfangsrigt udstyr at optage lyd på farten. En ven af denne artikels forfatter gik således i biografen bevæbnet med to kæmpemæssige batteridrevne Nagra spolebåndoptagere og en mikrofon på størrelse med en velvoksen broccoli. Formålet var at afgøre et væddemål om, hvordan James Bond vil have sin vodka martini serveret (“shaken, not stirred”). Da citatet kun optræder i få af filmene, krævede det flere biografture at afgøre tvisten.

Sådan testede vi
Det vigtigste for en håndholdt optager er naturligvis dens evne til at optage. Heldigvis rådede vi i testperioden over et 12 mands akustisk orkester og et lokale beregnet til levende musik. Hjemvendt blev alle optagelser overført til computeren og normaliseret til samme niveau, så ingen af dem subjektivt kom til at lyde bedre på grund af niveauforskelle. Derudover blev der ikke pillet ved den optagede lyd, som blev afspillet i oprindelig opløsning via et professionelt eksternt lydkort.

Optagerne er beregnet til at blive brugt “i marken”, hvor forkert betjening kan betyde forskellen på, om man får optagelsen i kassen eller ej. I en brugbar kvalitet, vel at mærke. Det betyder, at brugervenlighed og udvalget af funktioner vægtes højt. Det er også vigtigt, at det er let at håndtere optagelserne og sætte filerne i system.
Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at optageren kan fortsætte med at køre. Af den grund bruger de fleste optagere i testen almindelige AA-batterier, som kan købes overalt og udskiftes lynhurtigt, samt SD-kort, der hurtigt kan skiftes.

Konklusion
Der er stor forskel på de testede modeller, både hvad angår størrelse, funktioner og pris. Den dyreste model koster i skrivende stund syv gange så meget som den billigste. Det gør det svært at sammenligne direkte. På den anden side koster selv den dyreste model ikke meget mere end et entusiastkabel. Og det er vel ret beset en rimelig pris for at optage ubegrænsede mængder af musik i højeste kvalitet.

Sony PCM-D100 bliver testens samlede vinder. Her går lydkvalitet, byggekvalitet og features op i en højere helhed. Det får man også lov til at betale for. Med sine tekniske detaljer henvender D100 sig især til hi-fi-folket. Hvis du er musiker eller musikproducer, vil manglen på professionelle mikrofonstik og flerkanalsoptagelse være en dealbreaker.

Yamaha Pocketrak PR7 er med sin beskedne pris, kompakte størrelse og udmærkede lydkvalitet et kup. Hvis du har brug for en optager uden dikkedarer, der altid kan være med i lommen, er den oplagt. Det kan også være en god begyndermodel til dig, der ikke endnu ved, om du vil bruge PCM-optagelse.

Roland er ikke for ingenting producent af musikinstrumenter. R-26 lyder bare musikalsk, og det er smart, at den kan optage både direkte signal og en bredere rumatmosfære på én gang. Det giver musikere og producere et godt udgangspunkt at arbejde videre med i studiet.
Zoom H6 er en rigtig schweizerkniv, som både er solid, alsidig og vellydende. Den optager op til seks kanaler ad gangen, hvis du har mikrofoner nok. Og tilbehørsprogrammet er imponerende. Den kan optage et helt band på én gang – med hver sin kanal.

Tascams enhed er en udmærket optager uden dikkedarer. Den er gennemfornuftig og logisk opbygget, men også lidt kedelig. Med et ekstra sæt mikrofoner kan du optage fire kanaler. Og til prisen får du rigtig meget for pengene.

Endelig er der Olympus LS-100. Det er en okay optager, men hverken features eller lyd er på niveau med konkurrenterne. Dens evne til at arbejde med op til otte spor er interessant, men ikke specielt nyttig til hverken live-musik eller lydsamlere. Her giver andre simpelthen mere for pengene.