TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Roland R-26

Især til musikere og pladeproducere

Professionelle funktioner i solid indpakning. Roland R-26 kan optage med to mikrofonopstillinger på én gang.

Af / 03/09/2014 - 02:20
Roland R-26

Lyd & Billede mener

  • En solid optager til især det professionelle marked. Fire mikrofoner, touch-skærm og bundsolid opbygning.
  • Du betaler for de mange funktioner, som ikke i sig selv forbedrer lydkvaliteten.

Japanske Roland er en af de største producenter af musikudstyr. Og R-26 er da også hentet fra firmaets professionelle katalog. Ligesom Zoom H6 kan den optage i seks kanaler på én gang.

Som den eneste i testfeltet har den hele fire mikrofoner indbygget, gemt under et mangekantet gitterarrangement, der fylder hele toppen af enheden. Mikrofonerne er godt beskyttet, men det må give nogle diffraktioner med alle de skarpe metalkanter.

Funktioner og betjening
“Bygget som en tank” er en af de mest slidte klicheer i gadget-journalistik. Men hvis den alligevel skal bruges, må det være til at beskrive Roland R-26, som godt nok ikke er fremstillet af tommetykke stålplader, men som med sin massive sorte firkantethed ligner noget, man kunne medbringe på slagmarken. Alle knapper er forsænkede, og de to store drejeknapper for optagestyrke er på én gang beskyttede og stadig let tilgængelige.

Roland er ene om at have touch-skærm. Den er sort-hvid og i lav opløsning, men den gør betjeningen voldsomt meget nemmere. At betjene de øvrige er som et deja-vu til tiden før smartphones og tablets!

Da vi befinder os i den professionelle musikverden, kan man selvfølgelig købe ekstraudstyr til ethvert behov. Ud over ekstra stereomikrofoner findes der binaurale (kunsthoved-) mikrofoner, en stereo shotgun-mikrofon til retningsbestemte optagelser samt vindhætter. Synkroniseringssko til fjernstyring fra kamera fås dog ikke.

Annonce

Sådan lyder den
Man føler sig virkelig i godt selskab med Roland R-26, som har den bedste “rocke med-faktor”. Når musikken kører derudad, glemmer man at analysere og nyder bare musikken. Tager man alligevel de kritiske hørebriller på, er stemmegengivelsen ikke helt så god og naturlig som hos Zoom, der prismæssigt er den nærmeste konkurrent. Til gengæld er lyden af bas, violiner og piano engagerende.

Basgengivelsen er lidt fremhævet på R-26. Ikke i den forstand, at man druknes i bas. Der er bare fokus på rytmen og den musikalske sammenhæng frem for enkeltdelene. Når man optager et band, lyder det som et band, der spiller sammen. Ikke som en flok instrumenter i et rum.

Konklusion
Roland R-26 er ikke nogen nipsgenstand, men et stykke professionelt værktøj. Muligheden for at optage to mikrofonvinkler på én gang appellerer nok mest til producere og musikere, men det giver mulighed for at lave skræddersyede live-optagelser med både klar direkte lyd og god rumfornemmelse. Touch-skærmen gør betjeningen let, og lyden giver lyst til at styrte ud og optage noget musik.

Også i denne test:

Sony PCM-D100

High-end optagelse på farten

Ikke bare høj, men ultra høj opløsning med Sonys nye HD-optager.

Lyden er velopløst, åben og detaljeret. Og betjeningen er lige så gennemført lækker som den mekaniske udførelse.
Professionelle med egne mikrofoner vil undre sig over manglen på XLR-bøsninger med phantom-spænding. Ikke mindst når man tænker på den høje pris.
Læs hele testen

Zoom H6

Alsidig multi-optager med udvidelser

H6 er fleksibel ud over alle grænser og kan på et øjeblik bygges om efter behov.

God, naturlig lyd med masser af luft, optagelse i seks kanaler og et udvidelsessortiment, der slår alt.
Den er forholdsvis stor og tung, og har du ikke brug for optagelse i seks kanaler, så betaler du for mere, end du får.
Læs hele testen

Yamaha Pocketrak PR7

HD-optagelse i lommeformat

PR7 kan ligge i en skjortelomme, men lyden er i fuld størrelse.

Udmærket lyd, kompakt størrelse og en rørende lav pris gør PR7 til en perfekt begynderoptager eller til at have med på festival. Og den kører næsten to døgn på ét AA-batteri.
Hverken lyden eller funktionerne kan matche de langt dyrere alternativer. Men det ville heller ikke være rimeligt.
Læs hele testen

Olympus LS-100

Mange muligheder – men ikke de rette

Olympus’ optager prøver at være det hele på én gang, men snubler på målstregen.

Solidt bygget og med mange funktioner. Lækker farveskærm. Op til ottespors optagelse.
Noget skarp og udetaljeret lyd. Mikrofonerne kan ikke drejes, menusystemet er omstændeligt, og den kan kun optage i to spor ad gangen.
Læs hele testen

Tascam DR-40

Overskuelig arbejdshest med neutral lyd

Ingen vilde innovationer, men god lyd og logisk opbygning hos Tascam.

Solid kvalitet, neutral lyd og logisk betjening gør DR-40 til en god arbejdshest til en meget rimelig pris. Optagelse i fire kanaler er et plus.
Lyden er rigtig fin, men ikke testens bedste. Der er færre tekniske finesser end hos de dyrere konkurrenter.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget

High-end i sværvægtsklassen

Kompromisløs lyd i lommen

Total kontrol

Her er Denons løsning på Sonos-kaosset