Vi har testet en del udstyr til spilbrug. Og fælles for det meste har været, at det er lige så dyrt, som det er lækkert. Med mus er det imidlertid en anden snak: Her har de fleste råd til at være med.
Mens et godt grafikkort koster lige så meget som en studie-laptop, kan selv de bedste spilmus rummes inden for et lommepenge- eller gavebudget. Faktisk koster flere af musene i denne test mindre, end jeg betalte for min første pc-mus for 30 år siden – og det er uden at tage hensyn til inflation!
Men hvorfor er det nødvendigt med en særlig mus til spil, når du allerede er godt tilfreds med den, der fulgte med i æsken til din seneste computer?
En spilmus ligner, fraset de pulserende lyseffekter, enhver anden mus. Men kigger man ind under den kantede sorte skal, er forskellen lige så stor som mellem din rustne gamle havelåge af en cykel og en letvægts Tour de France-racer. Det handler om hastighed, præcision og solid opbygning.
Opløsning og hastighed
Det tal, der oftest skiltes med på gaming-mus, er opløsningen målt i dpi (dots per inch – eller punkter pr. tomme). Jo højere dpi-tal, jo længere flytter markøren – eller dit sigtekorn – sig, når du flytter musen på måtten.
At kunne sigte hurtigt eller dreje sig rundt er selvfølgelig afgørende. Men de enorme tal på 12.000 dpi eller mere er rent blær, medmindre du har en overmenneskelig finmotorik og bruger en musemåtte på størrelse med et frimærke. Så meget desto mere, eftersom sensoren i musen ikke har så høj en opløsning, og musen i øvrigt kun afleverer data til pc’en én gang pr. millisekund, hvilket betyder, at markøren kan flytte sig i store spring. Heldigvis kan opløsningen på samtlige mus justeres trinvis. I praksis bruger professionelle spillere sjældent opløsninger over 3000 dpi.
Et bedre mål for musens nøjagtighed er hastigheden, målt i ips (inches per second – tommer i sekundet), som udtrykker, hvor langt musen kan flyttes, uden at sensoren springer målepunkter over. Et højt tal betyder alt andet lige et mere præcist forhold mellem din håndbevægelse og det, der sker på skærmen.
50 millioner klik
Museknapperne er et kapitel for sig, og her er kravene voldsomt meget højere til både hastighed og holdbarhed. Hvor en hverdagsmus kan nøjes med ét klik til at vælge en funktion eller et dobbeltklik til at starte et program, skal gaming-musen reagere præcist og øjeblikkeligt, når du med ti lynhurtige klik på et sekund mejer en modstander i Counter-Strike ned med dine to Beretta’er.
Når det gælder knapper, er japanske Omron den foretrukne leverandør. De nyder samme kultstatus på museknapper som Cherry på mekaniske tastaturer. Knapperne holder til 20-50 millioner museklik. Og selv om tallet lyder astronomisk, medleverer flere leverandører ekstra kontakter, så man selv kan udskifte slidte knapper.
Nogle sværger til kablede mus, mens andre foretrækker trådløse. Begge teknologier kan fungere, hvis de vel at mærke er godt lavet. Men da syv ud af otte mus i testen er kablede, er det tydeligt, at de tunge spillere hælder mod kabel. En af musene, Razer Lancehead, er i øvrigt en særlig “Tournament Edition”, der netop adskiller sig fra den civile udgave ved at have – kabel.
Kingston HyperX Pulsefire FPS
Saglig minimalisme
HyperX skærer ind til benet med en mus blottet for lir og store ord.
HP Omen Mouse 600
Hurtig på aftrækkeren
HP’s spilmus er kvik i skuddueller, men har ellers ikke meget at byde på.
Roccat Kone AIMO
Germansk grundighed
En mus kan ikke se sejere ud end denne her!
Mionix Castor Ice Cream
Gaming for slikmunde
Det behøver ikke at være sort det hele. Mionix er cool som pebermynteis.
Razer Lancehead Tournament Edition
Rallymodel med vejgreb
Razers turneringsudgave giver dig et lille ekstra forspring.
SteelSeries Rival 310
Prosaisk håndværktøj
No-nonsense redskab til spillere, som ikke gider ofre ekstra på features, der ikke vinder kampen.
Logitech G903 Wireless
Sci-fi udstyrsstykke
Logitechs mestermus kan stort set alt, men det koster.
Asus ROG Gladius II
Tivoli på musemåtten
Gaming handler om at have det sjovt, så Asus slår gækken løs i en i øvrigt vellykket mus.