TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: Google Home

Den første på dansk

Google Home-systemet har et enormt potentiale, men som højttaler er det ikke den bedste.

Af / 18/01/2019 - 15:27
Google Home

Home mener

  • Markedets måske mest vellykkede stemmestyring og sammenfletning af smart-produkter.
  • Selv om bassen er fyldig nok, mudrer den til opad i stemmelejet og ødelægger lyden fra både stemmeassistent og nyhedsoplæsere. Vi savner rutinekommandoer i Skandinavien.

Sidst vi testede Google Home-højttaleren, var vi imponeret over konceptet og brugervenligheden, og hang os ikke så meget i lyden. Nu, hvor konkurrenterne er kommet med de samme muligheder, må den vurderes på nye præmisser, hvor lydkvaliteten vejer tungere.

Google Home kobles nemt til kompatible dimser i hjemmet, f.eks. smart-belysning, robotstøvsuger, Chromecast-streaming og meget mere.

Google Home styrer tingene enkelt, og det er rart at tale sit eget sprog. Ordforrådet har potentiale, men man må prøve sig lidt frem for at finde kommandoer, der virker. Det er også vigtigt at navngive produkterne fornuftigt. F.eks. kan lyset i loftet med fordel kaldes “Lyset i loftet” i app’en, så man kan sige: “Okay, Google, tænd lyset i loftet.”

Flere kommandoer skal kunne kombineres til en såkaldt rutine. Så kan man f.eks. sige: “Okay, Google, der er fodboldkamp”, og så tænder tv’et for den rigtige kanal og stereoanlægget med den rigtige lydindstilling, og – hvad ved vi – ovnen tændes, for nu står den på pizzaer fra frost. Dette virker ikke i Skandinavien endnu, men forhåbentlig snart.

Desværre skuffer Google Home på lyden. Bassen er fyldigere end med den meget billigere Home Mini. Men det lyder begrænset og indelukket, hvilket er dumt, når man skal høre, hvad stemmeassistenten og nyhedsoplæserne siger. Til gengæld har Google Home tovejs Bluetooth, så højttaleren kan kobles videre til andre trådløse højttalere eller hovedtelefoner, eller streame fra mobilen til Home.

Annonce

Konklusion

Google Home er let at bruge og bliver bare smartere, efterhånden som man bruger den. Desværre er lyden indelukket, og nu hvor den har fået konkurrence, må vi trække mere ned for dette, end da vi testede den første gang. Der findes nemlig mere vellydende alternativer med samme stemmestyring. Vi vil hellere købe en Home Mini eller en af de andre Google Home-kompatible højttalere i denne test.

Karakter
Google Home

Også i denne test:

Apple HomePod

Godkendt fra Apple

HomePod har rigtig god lyd og er nem at bruge. Men smart-styringen virker for tør og rigid.

Imponerende dyb bas kombineret med klar, luftig lyd. Desuden er HomeKit-systemet meget stabilt.
Det er ikke lige så let at tilføje produkter at styre. Som der i øjeblikket er ganske få af. Den taler ikke dansk.
Læs hele testen

Marshall Stanmore II Voice Google Assistant

Koncertlyd fra reolen

Marshall har meget kraftigere lyd end konkurrenterne, uden at det går ud over balancen i lydbilledet. Den jorder dem, kort og godt.

Ingen andre smart-højttalere, vi har hørt, leverer så meget lydtryk. Og det bliver bare endnu heftigere, fordi den også lyder afbalanceret og godt nok til mere rolige toner.
Lyden kan opleves som lidt grov i kanterne, og Marshall-højttalerens udseende vil ikke tiltale alle.
Læs hele testen

Harman Kardon Citation 100

Det pæneste ydre

Det her er nok den flotteste højttaler, vi har set i klassen. Harman Kardon Citation 100 formår dog ikke at drage fordel lydmæssigt af sit større ydre.

Højttaleren har en nydelig finish i uld og ser fantastisk ud. Google stemmestyring gør, at den taler dansk, og lyden er meget klar og behagelig.
Spiller ikke så stort og kraftigt, som størrelsen giver forhåbninger om.
Læs hele testen

Libratone Zipp Mini 2

Ligner en termokande

Libratone går imod strømmen, og Alexa-højttaleren Zipp Mini 2 ligner en termokande. Den er bærbar og udmærket til at spille musik, og to kan kobles i stereo.

12 timers batterilevetid gør højttaleren meget fleksibel. Klar lyd på tale og godkendt lyd på musik.
Der mangler bas, og højttaleren kommer til kort, når man vil skrue op. Og Alexa taler som bekendt ikke dansk.
Læs hele testen

Kygo B9/800

Smart-højttaleren kan svømme

Kygo er (så vidt vi ved) den eneste smart-højttaler, som du kan tage med i swimmingpoolen.

Kan tåle vand ned til en meters dybde i 30 minutter. Den kan endda flyde! Google Home gør Kygo B9/800 til en spændende bærbar højttaler.
Lyden kan opleves som lidt anstrengt over tid. Til stationær brug er det ikke så fedt med USB-stik på toppen og en ledning, der rager op og hænger ned.
Læs hele testen

Sonos One

En smartere Sonos

Sonos One vil en skønne dag give os både Google Assistant og Amazon Alexa i én og samme smart-højttaler. Men Google lader vente på sig.

Sonos One kan tåle fugt og lyder godt. Med kommende opdateringer vil den være blandt de mest alsidige på markedet.
Indtil videre er det Alexa, der gælder – som ikke taler dansk. Der findes højttalere med heftigere bas.
Læs hele testen

Hama Sirium 1400ABT

Større betyder ikke større lyd

Hamas mindste Alexa-højttaler er noget større end Amazon Echo, men formår alligevel ikke at give større lyd fra sig.

Lyden er klar nok, og højttaleren nyder godt af Alexa-systemets funktionalitet.
Større kabinetter giver ikke kraftigere lyd end på de mindre konkurrenter. Kan i øjeblikket ikke parres i stereo. Alexa taler ikke dansk.
Læs hele testen

Amazon Echo (2nd Generation)

Klar tale

Med klokkeklar lyd på stemmeassistenten er det kun sprogbarrieren, der står mellem os og de automatiserede arbejdsopgaver.

Kompakt og tiltalende udseende, tydelig talelyd samt et godt, stabilt styringssystem over for andre enheder. To kan parres i stereo.
Lyden er tam på musik, man må gå nogle omveje for at få koblet højttaleren op her i Skandinavien, og Alexa forstår ikke dansk.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet