TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Adobe Ink & Slide

Kreativt værktøj til amatører og professionelle

Tegning og maling bliver ikke det samme efter Adobes fleksible stylus, som er lavet til professionelle, men også er velegnet til amatører.

Af / 08/04/2015 - 00:01
Adobe Ink & Slide

Home mener

  • Alsidigt værktøj, der er meget mere end en digital pen. Giver kreative brugere nye muligheder for at tegne og farvelægge.
  • Kræver tilvænning, og man skal have Adobe Creative Cloud-abonnement for at kunne udnytte alle funktioner. Lidt forsinkelse, når man flytter pennen hurtigt.

De fleste tænker nok på deres tablet som en tilføjelse til den bærbare og bruger den til rekreation og net-surfing, fordi den er så lille og handy, snarere end laptop’en, som for mange er et arbejdsredskab.

Men en tablet kan også være et redskab. Det har Adobe taget konsekvensen af og lanceret software til tablets, som man ellers er vant til at finde på større computere.

Avancerede programmer til tegning, maling, farvelægning og animation hører som regel til på kraftige computere. Det gælder ikke i samme grad software til video- og billedredigering. Som for længst er blevet populært på tablets og smartphones.

De nyere generationer af tablets og telefoner kan nemlig sagtens køre store programmer som Adobe Photoshop Lightroom, Illustrator Draw, Brush CC eller Photoshop Sketch – for bare at nævne nogle af de Adobe-programmer, der for nylig er lanceret til tablets.

De kan alle sammen bruges med en stylus – en digital pen – så længe den er tilpasset iPad, men Adobe har taget pennen et skridt videre med tegneværktøjerne Ink & Slide, der blev lanceret sidst i 2014.

Annonce

 

Professionelt tegneværktøj

De er først og fremmest rettet mod fagfolk, der bruger Adobe Creative Cloud-programmer. Som er tæt integreret med skrivebordsudgaverne og synkroniserer data på tværs af platforme. Ink & Slide er faktisk så tæt integreret, at man skal bruge et Adobe CC-abonnement for at kunne udnytte potentialet i pen og lineal fuldt ud.

Adobe_ink_and_slide_3
Spidsen kan ikke udskiftes, men kvalitet og ergonomi er der ikke noget at udsætte på

 

 

 

Ink er en digital pen med trykfølsom spids, mens Slide er en digital lineal, der også kan bruges til at tegne cirkler og kurver. De fås som sæt med en USB-oplader og en kvikguide, og kan bruges på nyere generationer af iPads.

Adobe_ink_and_slide_2
Det ser unægtelig spøjst ud, men den elektroniske lineal fungerer overraskende godt.

 

Pennen fungerer som en hvilken som helst anden stylus til iPad og kan fint anvendes med stort set alle apps, der understøtter brugen af pen. F.eks. notat-apps, for nu at nævne de oplagte. Men det er sammen med Adobes apps, at Ink & Slide kommer til deres ret.

 

Kræver tilvænning

Bare så det er sagt: Hvis man ikke bruger Adobe CC-apps til iPad, findes der bedre og billigere digitale penne, der gør det lige så godt (Læs våres test af Adonit Jot Touch her). Ink & Slide er lavet i samarbejde med Adonit, som har stor erfaring med high-end stylusser, og er designet af Ammunition – en virksomhed, der i sin tid blev startet af den tidligere Apple-designer Robert Brunner. Derfor er det ikke så underligt, at alt fra emballage til font- og farvevalg er sobert udført.

Pennen og den digitale lineal kommer hurtigt til at føles som naturlige forlængelser af hjerne og hænder, men kræver en vis tilvænning. Hvis man ikke er vant til at bruge en digital pen, går der lidt tid, før man vænner sig til, at en skærm er meget glattere end et stykke papir. Eller en digital tegneplade, for den sags skyld.

En af de mest almindelige fejl, man begår, er at tegne eller skrive for hurtigt. Så kan pennen ikke følge med, og man ser tydeligt, at stregen hænger efter, når man fører pennen langs skærmen.

Både pen og lineal har en knap, der bruges til at aktivere elektronikken eller hente en skærmmenu frem med funktioner. Såsom lagring, deling i Creative Cloud og andre muligheder. Den anvender Bluetooth og kobler sig automatisk til tablet’en, og den aktiveres ved et tryk på knappen, hvorefter et LED-lys tændes i enden af pennen.

Pennen er trykfølsom (i de fleste apps), så mere tryk giver en tykkere streg, men i praksis var det svært at lave præcis så tykke streger, som vi gerne ville. Selv på en iPad Air 2 var den lille forsinkelse stor nok til at være et irritationsmoment.

Men i kombination med Slide blev det straks sjovere at arbejde med Ink. Det er utrolig nemt at tegne et diagram eller en skitse til et skur, og for drevne arkitekter nok også at tegne en brugbar plan til et hus. Samspillet mellem Ink og Slide er så godt, at der kun skal en firmware-opdatering til, før det fungerer helt problemfrit.

Ink & Slide virker også med andre kreative apps, såsom Procreate og Lightroom, og er desuden velegnet til præcis retouchering af billeder.

 

Konklusion

Adobe Ink & Slide fungerer godt som værktøj for amatører og professionelle, der har brug for flere funktioner, end en almindelig stylus giver. Især brugere af Adobe Creative Cloud vil med abonnement på Adobes tjeneste kunne udnytte mange flere af fordelene ved netop Ink & Slide. Fordele, som andre penne ikke giver i samme grad.

Kreative brugere vil kunne få allermest ud af at vælge Adobes løsning. Men så må Adobe komme med en opdatering, der eliminerer den forsinkelse, vi oplevede i praksis.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv