Aktivitetsarmbånd er noget af det hotteste lige nu, hvilket ikke mindst ses på strømmen af produkter, der dukker op på markedet. Med funktioner som skridttæller og kobling til telefonens GPS kan man overvåge, hvor meget eller hvor lidt man bevæger sig. Både om dagen, og når man sover, og på den måde føre log over sine aktiviteter.

Ud fra et gadget-perspektiv er armbåndet et vigtigt supplement til mobilen med notifikationer og vibrerende påmindelser, som man altid kan mærke, selv om telefonen ligger i jakkelommen. Drej armen og se, hvem der ringer.

Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv har vi forskning, der viser, at stillesiddende arbejde langsomt, men sikkert gør vores liv dårligere og øger risikoen for kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Ikke engang regelmæssig motion hjælper mod den øgede risiko, hvis man sidder stille det meste af tiden.

(Kilde: Science Daily)

Så der er al mulig grund til at kombinere vores smartphone med en aktivitetsmåler, der med en alarm kan minde os om at lette r*ven noget oftere og sørge for, at vi får motion nok, dvs. mindst ti tusind skridt om dagen. Armbåndene hjælper os med at sove bedre, overvåge kroppens energiforbrug og dermed på længere sigt få et bedre liv.

 

10.000 skridt om dagen

Selv sidder jeg alt for meget ned. Når jeg ikke skriver artikler om forbrugerteknologi, kan jeg godt lide lange gaming-sessions på computer eller spilkonsol, og når jeg ikke spiller, vil jeg gerne stene film og tv-serier. Desuden arbejder jeg ofte hjemmefra.

Derfor blev jeg temmelig tyk og miserabel i voksenalderen (1,78 m og 120 kg), men for nogle år siden lykkedes det mig at få vendt skuden og gøre træning til en livsstil. Faktisk så meget en livsstil, at jeg er blevet instruktør og kører op mod ti træningspas om ugen i forskellige fitnesscentre. Min store passion er indendørs cykling i grupper – spinning, som det kaldes – varieret med forskellige former for styrketræning.

Men jeg bevæger mig stadig for lidt til hverdag. En hel dag kan gå med at sidde og stresse ved skrivebordet, så haste hen til fitness og først derefter få noget frisk luft. Og jeg kan mærke, at jeg ikke tager nok hånd om min søvn. Så en test af aktivitetsarmbånd var det helt rigtige. Kan disse armbånd hjælpe mig – og i forlængelse heraf også dig, der læser dette?

Svaret er ja, men ikke så godt, som jeg havde håbet. Armbåndene vil meget, og de vil ofte forskellige ting, hvor fællesnævneren er, at de er baseret på teknologi og funktionalitet. Men når det gælder om at være funktionelle i forbindelse med mine målsætninger, er de sjældent særlig gennemtænkte.

En forklaring er mit perspektiv. Jeg løber ikke og cykler ikke udendørs, men giver mig af med det, vi kan kalde fitness. Træning sammen i grupper indendørs. Det kræver en anden form for måling, end når man bevæger sig skridt for skridt eller på pedaler gennem landskabet. Puls og hjerte skal overvåges, og den funktion findes også i nogle af armbåndene, men det fungerer ikke rigtig, som reklamerne gerne vil have det til at se ud.

Producenterne går i defensiven, når man konfronterer dem med det. De vil gerne tale om sundhed og betydningen af at røre sig, og siger, at deres armbånd er “det helt rigtige”. Men når jeg nævner eksempler på, hvordan vi, der holder os i form ved at gå i fitnesscenter, ikke rigtig kan bruge armbåndene, er svaret lidt undvigende: “Øh … Nej, det var ikke lige det, vi havde tænkt os.”

Teknologien bestemmer altså, og afhængigt af hvordan man træner, er der en vis risiko for, at man bliver skuffet af disse produkter.

 

Bluetooth og synkronisering

Armbåndene kræver mange ting, for at alt skal klappe. For det første er der Bluetooth, som giver en del problemer, idet enhederne igen og igen mister kontakten, når man kommer for langt væk fra telefonen. Og nogle gange vil armbåndene ikke koble sig på igen.

Det forstærkes yderligere af det faktum, at jeg har otte armbånd på samme arm. Mange radiosendere inden for et meget lille område, hvilket måske ikke er en typisk situation. På den måde blev det også en test af, hvor robust armbåndenes Bluetooth-funktion er, og flere af armbåndene måtte så køre solo nogle dage.

For det andet er der selve synkroniseringen med armbåndets app, og den kan også gå i ged, selv om andre Bluetooth-funktioner såsom notifikationer virker. Den mest almindelige løsning er at lukke app’en og starte den igen.

For det tredje er armbåndene baseret på, at man har en brugerkonto registreret hos producenten. Navn, e-mail, bopæl, køn, vægt, højde og alder (ja, producenterne ved, hvem du er, og hvordan du lever, og de gemmer data om det!). Og man har brug for en internetforbindelse, der fungerer, når man skal synkronisere armbåndet, ligesom producentens servere skal være online.

Det er med andre ord hele tre ting, der kan gå galt. Og så er der batteriopladningen. Kun Sonys armbånd oplades via Micro USB; resten kører helt egne løsninger, så det gælder om ikke at smide opladeren væk!

 

Testkriterier

Målet er at se, hvordan nogle af markedets mest populære armbånd håndterer motion og aktiviteter af forskellig slags, og om udvidede “smarte” funktioner og indbygget skærm på en eller anden måde bidrager til en bedre oplevelse og større indsigt i træningen.

At tælle skridt er en simpel funktion, som alle armbånd kan i dag. Det, vi gerne ville se, var hvordan de fungerer med moderne træningsformer som workout og fitness, der stiller andre krav til form og funktion. Desuden skal de kunne betjenes gnidningsløst via app’en på en smartphone. Selv om telefonen har mange funktioner, kan målingen af aktiviteter være begrænset, og det er det sidste, der styrer den samlede karakter.

Samtidig sammenligner vi med sidste års testvinder, Jawbone UP24. Har et armbånd uden skærm mon en chance mod den nye, “smartere” generation af armbånd?