TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Test: Apple Mac Mini 2018

Racertrimmet Mac Mini

Endelig en ny minicomputer fra Apple med den nyeste generation af hardware.

Af / 04/02/2019 - 10:15
Apple Mac Mini 2018

Home mener

  • Imponerende opsætning og tilslutningsmuligheder. Fleksibelt format. God ydelse.
  • Få opgraderingsmuligheder. Det bliver hurtigt dyrt med ekstra tilvalg.

Mac Mini er Apples mindste og billigste stationære computer. Den er beregnet til dem, der ikke ønsker en alt-i-en-computer som Apple iMac, eller som synes, at Apple iMac Pro er for meget til deres behov. Man kan nemt genbruge sin skærm, sit tastatur og sin mus, når man opgraderer. Men det er ikke til skrivebordsarbejde, den er blevet mest populær. Takket være sin lille størrelse er den perfekt som kilde i hjemmebiografen. Og mange virksomheder stabler dem i racks til databehandling.

Den blev lanceret allerede i 2005, med en tredje generation i 2010, som derefter fik små opdateringer frem til 2014. Siden blev der stille omkring Mini, og mange begyndte at forberede sig på, at Apple havde lukket serien. Det var derfor en glad overraskelse ved iPad Pro- eventet i oktober, at der ud over en ny MacBook Air også blev vist en helt ny Mac Mini.

Mere kraftfuld indmad med hurtigere grafik, SSD-drev med mere lagerplads og nye hurtige tilslutningsmuligheder. Plus en pris, der starter et par tusind højere og springer til næsten fem gange (!) basisprisen med maksimale specifikationer.

Udseende og konstruktion

Trods det kraftigere indhold bevarer den nye Mac Mini sit smidige format og klassiske formsprog. Det er stadig en computer, man let kan gemme af vejen ved et skrivebord eller i tv-møblet.

Fordi skallen er lavet af aluminium, kan den bruges til at lede varmen indefra væk. Og for første gang er den 100 procent lavet af genanvendt aluminium. Det er en meget solid computer, langt fra de plasticagtige minicomputere fra mange af konkurrenterne.

Annonce
Mac Mini top down isometric 49644
(Foto: Apple)

Tilslutninger og hardware

Tilslutningsmulighederne på den gamle model var gode for deres tid, men begyndte at virke forældede. Kun hovedskærmen understøttede 4K og kun med lav opdateringshastighed.

Denne model har hurtigere USB-porte og fire USB-C-porte med understøttelse af Thunderbolt 3 og DisplayPort. Dermed kan man køre to 4K-skærme i 60 Hz via Thunderbolt plus en mere via HDMI. Eller en 5K-skærm plus en 4K-skærm. Ikke dårligt for en computer i tablet-størrelse!

Lageret har også fået en væsentlig opgradering. Den gamle model kom med en gammeldags mekanisk harddisk, evt. et Fusion Drive, og krævede en kostbar opgradering for at få SSD-disk. Den nye model leveres som standard med en væsentlig hurtigere 128 eller 256 gigabyte SSD. Som tilvalg kan man få den med 512 gigabyte, 1 eller 2 terabyte.

Dermed er behovet for eksterne disks mindre, og ydelsen mere end tilgodeset. Lagerkapaciteten er dog fastlåst og kan ikke opgraderes senere. Derimod kan man endelig sætte mere hukommelse i selv!

Mac Mini interior display 49646
Ny T2 sikkerhedschip og hukommelse, som man selv kan opgradere. (Foto: Apple)

2018-modellen af Mac Mini er den første, der er udstyret med Apples T2-sikkerhedschip. Dermed er sikkerheden høj, med fuldstændig kryptering af harddisken i realtid. Ved opstart kontrolleres det også, at ingen har fiflet med hardwaren eller softwaren, allerede før Mac OS X indlæses.

Da chippen også håndterer billedbehandling, er det en velkommen sideeffekt, at videobehandling er blevet vanvittig meget hurtigere. Ifølge Apple er HEVC videotranskodning blevet op til 30 (!) gange hurtigere.

Mac Mini side ports 49645
Godt med hurtige tilslutningsmuligheder af nyeste generation. (Foto: Apple)

Ydelse

Tidligere kunne man kun få Mac Mini med dual-core processor, som standard en Intel Core i5 eller som tilvalg en Intel Core i7. Det er udmærket til at vise film på tv’et, men til mere krævende brug er det i dag i underkanten.

Den nye Mac Mini fås enten med en 8. generations quad-core Intel Core i3 eller en hexa-core Intel Core i5, som begge kan erstattes af en Intel Core hexa-core i7. Altså væsentlig mere fart på! Hvilket også bekræftes af vores syntetiske benchmark-programmer.

Ifølge Geekbench er single-core-ydelsen steget med næsten 30 procent til 4.753, mens multi-core-ydelsen er mere end fordoblet til 14.362. Videorendering går også dobbelt så hurtigt ifølge Cinebench (40,19 fps, 561 cb). Grafikydelsen er god for integreret grafik, men kan selvfølgelig ikke kan måle sig med computere med dedikeret grafikkort. Browser-ydelsen lander på 601 ifølge Basemark Web, hvilket er næsten dobbelt så hurtigt som den nyeste MacBook Air.

Konklusion

Apple Mac Mini er genopstået fra de døde i en væsentlig mere kraftfuld form. Med de seneste tilslutningsmuligheder kan man tilslutte masser af tilbehør i fuld fart. Eller køre op til tre skærme med 4K-opløsning. Med den nyeste generations processor er den dobbelt så hurtig som den gamle model og klarer sig godt i forhold til konkurrenterne i samme størrelsesklasse.

Basisprisen er stadig rimelig, men hvis man begynder at opgradere, bliver det hurtigt dyrt. Hvis man kan lide sin gamle Mac Mini, men synes, at den er ved at blive for sløv, eller vil tilslutte flere skærme med høj opløsning, er den en indlysende opgradering.

Karakter
Apple Mac Mini 2018
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv