TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Apple MacBook Pro (2019) 16″

Comeback til MacBook Pro

Apple har lyttet til kunderne og leverer en laptop uden tidligere tiders irriterende fejl.

Af / 17/12/2019 - 11:57
Apple MacBook Pro (2019) 16″

Home mener

  • Et tastatur, der fungerer (!), lynhurtig ydelse, kraftfulde højttalere, imponerende maksimumspecifikationer.
  • Touch Bar stadig unødvendig, kun USB-C-porte, meget svær at reparere.

Inden for de kreative erhverv har MacBook Pro længe været standardudstyr. Man har købt en ny med nogle års mellemrum uden at tænke så meget over det. Men for et par år siden introducerede Apple en ny type tastatur for at reducere tykkelsen yderligere. Ikke nok med at mange oplevede tasterne som for bløde; fejlrapporterne strømmede også snart ind. Det viste sig, at snavs fandt vej ind under tasterne, så de holdt op med at fungere. Ovenikøbet måtte hele tastaturet udskiftes, når det skete. Nedtur!

Udseende og konstruktion

Efter et par års eksperimenter for at fikse tastaturet lader det nu til, at Apple har givet op. Den nye model har nemlig igen et traditionelt tastatur. Men hvis man ikke kigger på tastaturet, er det svært at se nogen større forskel i forhold til før. Den har nøjagtig samme design, men den er blevet en halv centimeter større på hver led og ca. 100 gram tungere.

Grunden er dels et væsentlig større batteri, dels et nyt kølesystem, der gør det muligt for computeren at bruge kraftigere komponenter uden risiko for overophedning.

Apple 16 inch MacBook Pro Advanced Thermal Design
Et nyt kølesystem gør, at man kan køre med højere fart uden overophedning. (Foto: Apple)

 

“Endelig en MacBook Pro, man kan elske!”

Annonce

 

Skærm

Som navnet antyder, er skærmen vokset en smule til 16 tommer, men takket være smallere kanter mærkes det nærmest ikke på de ydre mål. Opløsningen er steget tilsvarende, så man får det samme antal punkter pr. tomme. Man skulle måske tro, at det var på tide med 4K-opløsning, men i denne skærmstørrelse er det ærlig talt lidt spild.

Som sædvanlig leverer Apple en velkalibreret skærm med fremragende farvegengivelse. 500 nit lysstyrke er derimod ikke særlig imponerende i dag. En velkommen nyhed for dem, der redigerer video, er at man kan indstille opdateringsfrekvensen, så den matcher antallet af billeder pr. sekund i videoen.

Apple 16 inch MacBook Pro Retina Display 111319 

Lyd

Det er sjældent, producenterne lægger særlig meget energi i højttalerne på bærbare computere. De antager vel, at folk bruger hovedtelefoner, og MacBook Pro har faktisk hovedtelefonudgang. Men på 2019-modellen er højttalerne blevet markant større og indeholder hele seks højttaler-enheder. Ved at montere enhederne ryg mod ryg eliminerer man meget af vibrationerne i chassiset og reducerer forvrængningen.

Resultatet er noget af det bedste, vi har hørt fra en bærbar. Det er faktisk så godt, at man ikke behøver at tage eksterne højttalere med, når man er ude og rejse. Når man ser film, får man endda en antydning af surround-lyd, hvilket er imponerende.

Macbook Pro 2019 speakers

Også mikrofonerne har fået noget kærlighed. De leverer nu en lydkvalitet, der matcher et headset. Dermed kan man i mange tilfælde droppe en ekstern mikrofon, medmindre man har brug for studiekvalitet.

I brug

På tastaturet er tasternes vandring blevet bedre og afstanden mellem dem lidt større, hvilket giver en meget mere behagelig følelse for os, der skriver meget. Det virker mere som et Magic Keyboard til iMac. Piletasterne har igen fået T-form, så man kan finde dem med fingeren uden at se efter. Og den fysiske Esc-knap er tilbage. Hurra!

Derimod har Apple stadig ikke fået overbevist os om pointen med Touch Bar’en. Touch ID og touchpad’en er dog stadig meget rare at bruge.

Apple 16 inch MacBook Pro New Magic Keyboard
Endelig et lækkert tastatur med traditionel teknologi. (Foto: Apple)

Alt dette gør MacBook Pro til en af de absolut bedste bærbare computere. Hvis man bare skal skrive og surfe på computeren, giver MacBook Air mere valuta for pengene. Men for professionelle, der skal skabe indhold og musik eller redigere billeder og video, er den en kraftfuld arbejdshest. Hvis man ikke kan få nok ydelse og kapacitet, er prisen ikke afskrækkende.

Ydelse

Rygterne om 2019-modellen af MacBook Pro sagde, at den ville sætte nye hardware-rekorder. Og det stemmer. Processoren kan være op til Intel Core i9 med 5 GHz Turbo Boost. Hukommelsen er hurtigere end nogensinde og fås op til 64 gigabyte, og det separate Radeon-grafikkort fås med op til 8 gigabyte hukommelse. Men det mest imponerende er, at den kan udstyres med op til 8 terabyte SSD-lager!

Som sædvanlig skal man vælge specifikationerne, når man bestiller, for man kan ikke opgradere senere.

Macbook Pro 2019 Geekbench
Regnekraften er fordoblet på kun to år. (Foto: Jonas Ekelund)

Ydelsen er kun blevet marginalt bedre, hvad angår beregninger med én processorkerne. Derimod er flerkerneberegninger blevet 40 procent hurtigere end på 2018-modellen. Og det nye grafikkort giver 47 procent bedre ydelse i Cinebench. Med den store SSD i vores testeksemplar fik vi også 50 procent hurtigere lagring, end vi har set før.

Da meget af gevinsten ved det større batteri bliver ædt op af de strømslugende komponenter, får man kun ca. en ekstra times brug.

Apple 16 inch MacBook Pro Battery
Takket være et større batteri er batterilevetiden ikke faldet trods hurtigere komponenter. (Foto: Apple)

Konklusion

Hvis man stædigt har holdt fast i sin MacBook Pro fra 2015 – der af mange betragtes som den bedste model nogensinde – er det endelig blevet tid til at opgradere. Tastaturet er tilbage i klassisk aftapning og mindst lige så godt som før. Og alt andet er blevet så meget bedre, at det er svært at sige nej. Den er dobbelt så hurtig og kan udstyres med dobbelt så meget RAM og otte gange så meget lagerplads!

Prisen kan virke høj, men hvis man køber den i standardversionen, koster den faktisk ikke mere end sidste års model. Det her kan blive Apples nye referencemodel!

https://www.youtube.com/watch?v=ysRigNyavF4

 

Karakter
Apple MacBook Pro (2019) 16″
High End
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv